Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Problemer ved privat skifte

Kære Monica Kromann.

Efter læsning af brevkassesvaret i Aarhus Onsdag den 24. april 2013, kom jeg til at tænke over nogle ting. Min far er død og efterlader sig en ejendom med en værdi på mellem 4,9 og 5,8 millioner kroner. På den kommende 1-års dag for min fars død, vil der være en gæld i ejendommen på kr. 230.000 til banken. Renterne betales ved hjælp af en mindre supplerende konto, således dette hviler i sig selv. Planen er, at dette arrangement skal fortsætte indtil banken eller Skifteretten indkræver det fulde beløb eller boet sluttes.

Jeg har derfor følgende spørgsmål, som jeg håber, du kan besvare. Kan banken sætte boets ejendom til salg for at få indfriet et så relativt lille beløb som de ovennævnte kr. 230.000? Vi arvinger har endnu ikke solgt huset, ligesom vi heller ikke har fået skødet over i en af vores navne så et lån kan optages. Huset er sat til salg, og der er også flere interesserede, som dog først skal have solgt deres nuværende bolig først.

Er det korrekt, at vi må vente med at aflevere boopgørelsen til tre måneder efter, at vi har underskrevet den, men at boopgørelsen skal foreligge og være underskrevet senest 1 år efter min fars død? Kan dette blot gøres for at udskyde boafgiften?

Hvornår griber skifteretten ind i forhold til manglende indsendelse af boopgørelsen og lukker boet eller stiller krav? Hvordan foregår denne proces? Jeg håber, du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Arvingen


Svar:

Kære Arving.

Mange tak for din e-mail og dine udemærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. På baggrund af informationerne i din e-mail går jeg ud fra, at du og de øvrige arvinger har fået udleveret din fars bo til privat skifte, hvilket også er langt den mest almindelige skifteform i Danmark, idet cirka 4/5 af alle boer skiftes privat. Et privat skifte forgår dog ofte med hjælp fra en advokat.

Ud fra din beskrivelse af ejendommen værdi og gælden i ejendommen, er din fars bo uden tvivl solvent, hvilket, sammen med enighed mellem arvingerne om privat skifte, er en grundlæggende betingelse for, at et bo kan udleveres til privat skifte. Af øvrige betingelser kan nævnes, at den afdøde ikke må have modsat sig privat skifte ved testamente, mindst en af arvinger skal kunne optræde som pragtarving samt at der ikke må være andre afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte.

Alt dette er du og de øvrige arvinger sandsynligvis også blevet informeret om af Skifteretten, ligesom jeg går ud fra, at I tillige har udarbejdet en åbningsstatus, der jo skal indgives til Skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, men dog senest 2 måneder efter boets udlevering til privat skifte.

Du har ret i, at banklånet på kr. 230.000 er af en relativ lille størrelse i forhold til ejendommens værdi. Jeg forstår din e-mail således, at renterne på lånet betales, men at der ikke betales afdrag. Er der indgået en aftale herom med banken, er dette naturligvis ikke noget problem. Er dette ikke tilfældet, kan banken i princippet kræve lånet indfriet, hvorved huset skal sælges på tvangsauktion, hvis ikke boet kan betale gælden på kr. 230.000.

Da der blot er gæld i huset for kr. 230.000 vil banken næppe ty til denne løsning, idet de har sikkerhed for at få pengene, når huset engang bliver solgt. I mellemtiden tjener banken jo også penge via renterne på lånet. Har du eller de øvrige arvinger ikke allerede været i kontakt med banken vedrørende betalingen af lånet, vil jeg derfor anbefale, at dette gøres snarest muligt.

Overvejer I at udlægge ejendommen til en eller flere arvinger, vil jeg anbefale, at I søger professionel hjælp, idet dette ikke altid er den bedste løsning. Ved udlæg af ejendommen til en eller flere arvinger accepteres det, at ejendommens værdi ligger 15 % højere eller lavere end den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvorved der kan spares boafgift, hvis markedsværdien er højere end udlægsværdien.

I jeres tilfælde er det dog ikke muligt, idet jeg går ud fra, at en ejendomsmægler allerede har vurderet ejendommen i forbindelse med, at denne blev sat til salg. Idet ejendomsmæglerens vurdering er et udtryk for den reelle markedsværdi, kan ovennævnte 15 %-regel ikke anvendes, da denne skal anvendes som udlægsværdi, såfremt denne foreligger. Derudover vil en eventuel besparelse på boafgiften blive modsvaret af den ejendomsavancebeskatning der pålægges, hvis ejendommen efterfølgende sælges af den eller de arvinger, som fik ejendommen udlagt. Har den eller disse ikke beboet ejendommen opfyldes den såkaldte parcelhusregel ikke, hvorfor der skal betales skat af en eventuel avance, der opnås ved salget.

Dine antagelser omkring boopgørelsen er derudover ikke helt korrekte – men tæt på. Skæringsdagen skal senest fastsættes 1 år efter din fars dødsdag. En skæringsdag er blot dagen, hvor boet gøres op og arven fordeles, således at alle indtægter og udgifter før skæringsdagen vedrører boet, mens dette ikke er tilfældet efter skæringsdagen, idet boets aktiver pr. skæringsdatoen er fordelt mellem boets arvinger. Det er opgørelsen pr. skæringsdagen, der benævnes boopgørelsen.

Uanset jeres valg af skæringsdato, skal boopgørelsen, i to eksemplarer, være Skifteretten i hænde senest 15 måneder efter din fars dødsdag. Begge eksemplarer af boopgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger. Der er således ikke et krav om, at boopgørelsen skal være underskrevet senest 1 år efter din fars dødsdag. Dette skal blot ske inden fremsendelsen til Skifteretten. Det kræver derudover ingen begrundelse at vente med at indsende boopgørelsen til Skifteretten til 15 måneder efter din fars dødsdag.

Indleverer I ikke boopgørelsen rettidigt træffer Skifteretten bestemmelse om, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer, hvorfor jeg vil anbefale, at I snarest udarbejder boopgørelsen. Vurderer I, at ejendommen ikke kan nå at blive solgt inden udløbet af 15-måneders fristen, er det muligt at anmode Skifteretten om, at den endelige opgørelse vedrørende ejendommen henskydes til tiden efter dødsboets afslutning. I praksis gives som regel udsættelse første gang der søges, ikke mindst hvis I kan dokumentere de salgsfremmende foranstaltninger I har foretaget.

Jeg håber, at du og de øvrige arvinger finder ovenstående fyldestgørende i forhold til de stillede spørgsmål. Ovenstående er bestemt ikke en udtømmende gennemgang af reglerne for privat skifte, hvorfor jeg vil råde jer til at søge vejledning hos Skifteretten, hvis I har yderligere spørgsmål, idet Skifteretten har vejledningspligt.

Selvom et dødsbo er udleveret til privat skifte, er det naturligvis en mulighed at søge professionel assistance hos en advokat, hvilket ofte vil være en god idé, ikke mindst hvis behandlingen af boet volder problemer. Herved sikres at de relevante tidsfrister overholdes, ligesom advokaten kan sørge for en hurtig slutning af boet.

Årsagen til de mange private skifter skal ikke mindst findes i, at arvingerne tidligere kunne slippe med en lavere skifteafgift, såfremt der blev skiftet privat. Dette er ikke længere tilfældet, hvorfor arvinger altid seriøst bør overveje, hvorvidt boet i stedet bør behandles af en bobestyrer. Dette kan dog medføre betydelige omkostninger, hvorfor et privat skifte med hjælp fra en advokat i stedet bør overvejes.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.