Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Skal der ikke ske en rimelig fordeling af vores pensioner?

Kære Monica Kromann.

Jeg læste for nylig din artikel i Århus Onsdag om separation og skilsmisse, og har et par supplerende spørgsmål, som jeg håber du vil besvare. Jeg står i den situation, at jeg for nylig blev separeret fra min nu tidligere mand. Vi har boet sammen i mange år, men har kun været gift i cirka 7 år og har tre børn sammen.

Vi har almindeligt formuefælleskab i vores ægteskab, og vi har egentlig, også før vi blev gift, delt hvad vi nu havde. Såvel før som under vores ægteskab, arbejdede min tidligere mand rigtig meget, hvorfor han også har haft en indkomst, der ligger væsentligt over min, da jeg har arbejdet på deltid. Af hensyn til børnene og husholdningen, kunne vi ikke begge arbejde så meget som min tidligere mand, hvorfor vi indrettede os således, at min tidligere mand gjorde karriere, mens jeg tog mig af børnene og de huslige pligter.

Som følge af ovenstående, har min tidligere mand sparet væsentligt mere op til pension end mig. Jeg har dog altid haft det indtryk, at vi naturligvis skulle dele, hvad vi sammen under ægteskabet havde sparet op, hvis vi på et tidspunkt skulle skilles. Jeg blev for nogle år siden opmærksom på, at reglerne omkring deling af pensioner blev lavet om, men min mand var på dette tidspunkt ikke villig til at indgå en aftale om, at vores pensioner skulle deles, hvis vi blev skilt.

Mit problem er nu, at min ex mand fastholder, at vores pensioner ikke skal deles i forbindelse med vores separation. Mit spørgsmål er derfor, om jeg krav på en del af min tidligere mands pensionsopsparing, eller om jeg må affinde mig med, at han selv beholder denne? Jeg håber, at du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Den nyligt separerede


Svar:

Kære nyligt separerede.

Mange tak for din e-mail og dit ganske relevante spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. Som du beskriver din situation, undgår du dog næppe at skulle kontakte en advokat, som ud fra de præcise omstændigheder kan fastslå, hvorledes din situation løses bedst muligt. Tiden omkring en separation er vanskelig, hvilket ikke blot skyldes følelserne involveret, men også på grund af det væld af økonomiske og juridiske problemstillinger, som ægtefællerne må finde en løsning på, hvilket ofte kræver sagkyndig rådgivning.

Som du nævner i din e-mail, blev reglerne for deling af ægtefællers pensioner ved separation og skilsmisse ændret for nogle år siden – mere præcist den 1. januar 2007. Udgangspunktet inden reglerne blev ændret var, at ægtefæller delte kapital- og ratepensioner ved separation og skilsmisse. Hovedreglen er nu noget nær det modsatte, idet du og din mand efter de nugældende regler, som udgangspunkt udtager egne rimelige pensionsrettigheder, som således ikke indgår i delingen af jeres fællesbo, hvorved du som udgangspunkt ikke har krav på en del af din mands pensionsopsparing. Som en del af din og din tidligere mands bodeling, bør du således først og fremmest få fastslået, hvorvidt din tidligere mands pensionsrettigheder må anses som værende rimelige.

Jeg kan desværre ikke give dig et entydigt svar herpå på baggrund af din e-mail. Kan du og din tidligere mand ikke blive enige herom, er det i sidste ende skifteretten der på baggrund af en konkret vurdering, hvor der blandt andet tages hensyn til, hvorledes din tidligere mand har indbetalt på pensionsordningen, vil beslutte hvorvidt pensionsrettighederne er rimelige. Har din tidligere mand en almindelig arbejdsmarkedspension vil denne dog som regel blive anset som rimelig, uanset om pensionsordningen er en del af et ansættelsesforhold eller en overenskomst. Har din tidligere mand derimod ekstra pensioner eller foretaget ekstraordinære pensionsindbetalinger, vil disse sandsynligvis skulle indgå i delingen af jeres fællesbo, uanset om de er oprettet som en selvstændig pension eller sat ind på en arbejdsmarkedspension, da disse ikke vil blive betragtet som rimelige.

Som du beskriver jeres samlivs og ægteskabs omstændigheder, er det ikke usandsynligt, at du er berettiget til en kompensation som følge af forskellen på jeres pensionsopsparinger. Ved lovændringen om deling af pensioner, der trådte i kraft 1. januar 2007, åbnede tillige mulighed for en kompensation til en ægtefælle, der stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende ved en separation eller skilsmisse. Denne kompensation vil du være berettiget til, uanset om din tidligere mands pensionsrettigheder må anes som værende såkaldt rimelige, jf. ovenfor, hvis du ellers opfylder lovens betingelser. Du kan således være berettiget til en fællesskabskompensation og/eller en rimelighedskompensation, hvilke er beskrevet i retsvirkningslovens §§ 16d og 16e.

Ikke mindst fællesskabskompensation synes muligt i dit tilfælde, idet mulighed for en sådan blev indført for de tilfælde, hvor en ægtefælle under ægteskabet har barselsorlov, børnepasningsorlov, hjemmearbejde eller arbejdede på deltid for at passe børnene, således familien kan indrette sig, som det findes hensigtsmæssigt, uden at skulle tage højde for de indbyrdes pensionsmæssige konsekvenser, hvilket minder forbløffende meget om din situation.

Rimelighedskompensationen er indført for at forhindre, at en ægtefælle, efter et længerevarende ægteskab, stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende som følge af de nye regler for deling af pensioner. For at en rimelighedskompensation skal kunne komme på tale, må du dog kun have en pensionsopsparing af meget ringe værdi.

Såfremt du skal være berettiget til en fællesskabskompensation, skal dit og din tidligere mands ægteskab have haft en varighed på minimum 5 år, hvilket du også skriver er tilfældet. En rimelighedskompensation forudsætter et ægteskab af længere varighed, 15 år eller længere, men der vil tillige blive taget hensyn til et forudgående samliv, hvorfor du, alt efter de nærmere omstændigheder, tillige kan være berettiget til en rimelighedskompensation.

Idéen bag fælleskabskompensationen er, at I som ægtefæller sammen skal dele det pensionstab, som er opstået ved, at du har arbejdet på deltid. Som følge heraf, kan en fællesskabskompensation maksimalt udgøre halvdelen af forskellen mellem jeres pensionsopsparinger. En rimelighedskompensation kan normalt ikke udgøre mere end 25 % af forskellen mellem værdien af jeres pensionsopsparinger.

Kan du og din mand ikke i mindelighed indgå en aftale om delingen af jeres fællesbo, herunder jeres pensionsopsparinger, er det i sidste ende skifteretten, der må tage stilling til ovenstående. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat snarest muligt, idet denne kan sikre, at der sker en ligedeling af dit og din tidligere mands fællesbo, ligesom problematikken omkring pensionerne kan afklares. Såfremt din tidligere mand ikke ønsker at indgå en aftale i mindelighed, eller ikke vil fremlægge sine økonomiske oplysninger, er der desværre ingen anden udvej, end at anmode om skifterettens assistance til delingen af jeres fællesbo inklusive pensioner.

Jeg håber, at ovenstående svar har givet dig et overblik over dine muligheder. Reglerne for deling af pensioner er komplicerede, hvorfor ovenstående bestemt ikke er en udtømmende gennemgang af reglerne. Dette er årsagen til, at sagkyndig rådgivning er nødvendig, såfremt du, på baggrund af ovenstående, mener dig berettiget til en del af din tidligere mands pensionsopsparing. En advokat kan være behjælpelig med udarbejdelsen af en bodelingsoverenskomst, ligesom denne naturligvis også kan være dig behjælpelig i skifteretten, såfremt du og din tidligere mand ikke indgår en aftale i mindelighed.

Med venlig hilsen og med ønsket om en god sommer.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.