Svar:

Kære Den kommende mor

Moren har som udgangspunkt en ubetinget pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet, hvis ikke det vides med sikkerhed, hvem der er far til barnet, jf. Børnelovens § 8, stk. 1. Moren skal udfylde en blanket til Statsforvaltningen, hvor hun skal oplyse navnet på barnet far. Hvis moren ikke giver tilstrækkelige oplysninger, vil Statsforvaltningen indkalde moren til et møde senest 4 måneder efter barnets fødsel. På dette møde vil Statsforvaltningen spørge moren, om det er rigtigt, at hun ikke er bekendt med, hvem der er eller kan være far til barnet. Undlader moren, trods Statsforvaltningen opfordring, fortsat at give oplysninger, vil hun på mødet blive vejledt om, hvilken betydning dette vil få for hende og barnet, jf. Børnelovens § 8, stk. 3. Det vil blandt andet blive oplyst, at det er vigtigt at vide, hvem barnet biologiske far er, for eksempel i relation til arvelige sygdomme og organdonation. Statsforvaltningen vil også vejlede moren om de retlige konsekvenser af en anerkendelse af faderskab. Samtalens formål er således at motivere moren til frivilligt at give oplysninger om faderskabsmuligheder. En overtrædelse af morens oplysningspligt er ikke sanktioneret med straf i Statsforvaltningen.

Undlader moren at give møde i Statsforvaltningen, eller skønner Statsforvaltningen, at moren tilbageholder oplysninger om barnets far, vil Statsforvaltningen indbringe sagen for retten, jf. Børnelovens § 13, stk. 2 og 4. Statsforvaltningen kan vælge at give moren en tænkepause, således at moren får tid til at overveje, om hun vil oplyse Statsforvaltningen om, hvem der er eller kan være far til barnet, eller moren ønsker, at Statsforvaltningen skal indbringe sagen for retten. Er moren imidlertid ikke i stand til at identificere fadermulighederne, vil Statsforvaltningen henlægge sagen, og sagen vil ikke blive indbragt for retten.

Oplysningspligten gælder ikke, hvis en mand anerkender faderskabet til et barn, og han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gælder uanset, om anerkendelsen er afgivet før eller efter barnets fødsel. Ønsker du og en anden mand således en anerkendelse af faderskabet, skal der ikke afgives oplysninger om morens seksuelle forhold i den periode, hvor moren er blevet gravid. Moren er ligeledes fritaget for oplysningspligten, hvis der rejses faderskabssag, efter at faderskab er registreret i henhold til Børnelovens § 1, 2 eller 3, eller der efter barnets fødsel er sket anerkendelse af faderskabet efter Børnelovens § 14, stk. 1. Formålet hermed er at beskytte den mor, der lever i et ægteskab eller et samlivsforhold, mod at skulle give oplysninger om sine seksuelle forhold til andre mænd. Fritagelsen for oplysningspligten er dog betinget, det vil sige at fastslås det under faderskabssagen, at den mand, der er registreret som far, ikke er barnets far, har moren oplysningspligt. Tilsvarende gælder, hvis det af andre grunde må anses for væsentligt bestyrket, at den registrerede mand ikke er barnets far.

Det er alene Statsforvaltningen, der kan indbringe sagen for retten, jf. Børnelovens § 15. Dette sker normalt ved, at Statsforvaltningen oversender sagen med en kort redegørelse for det hidtidige forløb i Statsforvaltningen og baggrunden for, at sagen nu bliver sendt til retten. Sagen bliver herefter færdigbehandlet i retten.

Moren har efter Børnelovens § 16 pligt til at give møde i retten og til at afgive farklaring om, hvem der er eller kan være barnets far. Den eller de mænd, der er parter i sagen, har også pligt til at møde i retten og forklare, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid. Disse regler er sanktioneret gennem anvendelse af vidnepligtreglerne i Retsplejelovens § 178, for eksempel ved at der pålægges en bøde.

Hvis det kan have betydning for sagen, træffer retten bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser, således at det kan fastslås, hvem der er barnet biologiske far.

Retten vil herefter afsige dom til faderskab efter udfaldet af den retsgenetiske undersøgelse.

Du skal være opmærksom på, at den mand, som tror, at han er far til barnet, kan anlægge en sag om faderskab. Du kan dermed risikerer, at faren til barnet gerne vil have faderskabet fastslået. Den biologiske far kan dog ikke anlægge en sag, hvis en anden mand har erklæret, at han vil være barnets far.

Jeg håber, at dette er svar på dit spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk