Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan kan huset deles mellem os?

Kære Monica Kromann

Min hustru og jeg står for at købe et andet og dyrere hus, og i den forbindelse har jeg følgende spørgsmål.

Kan vi købe et hus i fællesskab (50/50) samtidig med, at min andel gøres til mit skilsmissesæreje?

Vi har meget forskellige indtægter, men min udenlandske indkomst gør det skatteteknisk umuligt for mig at udnytte min del af fradragene. Hvis huset er fælles (50/50) kan min kone i det mindste drage nytte af en del af fradraget. Er der eventuelt andre muligheder?

Med venlig hilsen

Grænsegængeren


Svar:

Kære Grænsegænger

Tak for dine gode spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i det følgende.

Når man indgår ægteskab, får man automatisk fælleseje, hvis man ikke har aftalt andet. Fælleseje betyder ikke, som ordet måske kunne give associationer til, at man ejer alting i fællesskab, det gør man ikke som ægtefæller, ligesom man heller ikke hæfter for hinandens gæld.

Såfremt man ønsker en anden formueordning i sit ægteskab end fælleseje, skal bestemmelser herom indgås i en ægtepagt for at være gældende. Derudover skal ægtepagten tinglyses for at være gyldig.

Der er mange muligheder i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt. I nogle ægteskaber ønsker man ikke at skulle dele sin formue i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvorimod man måske ønsker at dele sin formue i tilfælde af den ene ægtefælles død. I andre ægteskaber ønsker man hverken at dele sin formue i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Skilsmissesæreje/fuldstændigt særeje:

Ved skilsmissesæreje skal man ikke dele sin formue med sin ægtefælle, hvis man skal skilles, hvorimod der i tilfælde af død, vil være fælleseje, hvilket betyder, at formuen skal deles ved død.

Hvis man derimod vælger fuldstændigt særeje skal man ikke dele sin formue med sin ægtefælle hverken i tilfælde af skilsmisse eller død.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det kan illustreres på følgende måde:

  1. Hvis I bliver skilt eller separeret, er særejet skilsmissesæreje og man skal dermed ikke dele sin formue med sin ægtefælle.
  2. Hvis den ene ægtefælle afgår ved døden, bliver længstlevendes særeje til fuldstændigt særeje og afdødes særeje bliver til skilsmissesæreje, dvs. fælleseje ved død. Det betyder, at længstlevende stilles bedst muligt, da længstlevende ikke skal dele sit eget særeje med afdøde, men vil derimod modtage halvdelen af afdødes formue som boslod.

Tidsbegrænset særeje:

Det er også muligt at oprette et tidsbegrænset særeje. Det betyder, at man tidsbegrænser sit særeje i en vis årrække, f.eks. hvis man ikke i de første år af ens ægteskab ønsker at skulle dele sin formue, hvis man går fra hinanden.

Det er muligt at kombinere dette med en såkaldt aftrapningsordning, hvor man aftrapper dele af særejet efter nærmere bestemte tidspunkter. Det er ikke muligt at lave aftrapningen efter nærmere bestemte begivenheder, f.eks. ved fødslen af det første barn.

Aftrapningen kan ske ved, at særejet f.eks. hvert år bliver 1/10 fælleseje, og efter yderligere 1 år bliver endnu 1/10 af formuen fælleseje.

Brøkdelsbestemt særeje:

Det er også muligt at lave brøkdelsbestemt særeje over en del af ens formue. Hermed kan man bestemme at en vis brøkdel skal være særeje, mens den resterende formue kan være både fælleseje eller en anden særejetype.

Genstandsbestemt skilsmissesæreje:

Det er muligt at bestemme genstandsbestemt særeje over bestemte genstande, f.eks. et hus eller en virksomhed. Det er dog vigtigt, at der sker en fuldstændig adskillelse, f.eks. at pengene indsættes på en separat konto eller lignende, således der ikke opstår problemer, hvor man sammenblander særejet med fælleseje eller en anden særejetype. Det kan være en god ide at søge rådgivning hos en familieadvokat, således særeje formuen ikke forsvinder i de øvrige formueordninger, fordi der ubevist er sket en sammenblanding.

For så vidt angår dit afsluttende spørgsmål, er det korrekt, at man som ægtefæller kan overføre uudnyttede personfradrag til hinanden. Det er en betingelse for overførslen, at man er samlevende ved indkomstårets udløb. Det er min anbefaling, at du søger rådgivning hos en advokat omkring de eventuelle øvrige skatteretlige muligheder i forbindelse med udenlandsk indkomst.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.