Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Erstatning for selvrisiko og finansieringsomkostninger

Kære Monica Kromann,

Jeg står i den uheldige situation, at min bil blev totalskadet for nogle måneder siden, og jeg har siden kæmpet med at få erstatning for mit tab.

For cirka tre måneder siden skulle jeg med toget til København en weekend, og da jeg ikke ville have at bilen skulle stå parkeret ved stationen en hel weekend, fik jeg i stedet en kæreste til at køre mig hen til stationen i min egen bil. Tanken var, at han så kunne låne bilen over weekenden, og hente mig på stationen om søndagen. Dagen fik jeg et opkald, om at han var kørt galt, og at bilen formentlig var totalskadet, hvilket den også var.

Bilen var heldigvis kaskoforsikret, men jeg havde dog en selvrisiko på bilen. Forsikringsselskabet mener, at jeg måske kan have krav på at få dækket min selvrisiko af min kæreste, men han afviser helt at betale for noget, da han ikke mener, at han har gjort noget galt. Hvem har ret? Jeg synes heller ikke, at det kan være rimeligt, at jeg selv skal betale selvrisikoen, når jeg end ikke var i bilen på det tidspunkt, at han kørte galt. Det er jo alligevel flere tusinde kroner, at det drejer sig om.

Jeg havde købt bilen brugt ved en bilforhandler, hvor jeg betalte cirka 25 % i udbetaling og lånte resten i et finansieringsselskab. Det kostede næsten 11.000 kr. at låne pengene. Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan få erstattet de 11.000 kr. hos nogen?

På grund af selvrisikoen og udgifterne til lånet, har jeg desværre ikke råd til at købe en bil, hvilket både går ud over mit arbejde og min hverdag.

Jeg håber, at du har nogle gode råd til mig.

Med venlig hilsen
Den Billøse

Svar:

Kære Billøse,

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Indledningsvis skal det nævnes, at nedenstående gennemgang alene omfatter erstatning uden for kontrakt, det såkaldte ”deliktsansvar”. Det vil sige tilfælde, hvor et krav ikke hviler på en forudgående aftale.

Udgangspunktet er, at den der lider et tab (ved skade på egen person eller genstande), selv skal bære tabet. Under særlige omstændigheder kan et sådant tab imidlertid overføres fra den skadelidte over på skadevolderen/skadevolderne ved at denne/disse ifalder et erstatningsansvar, såfremt betingelserne her er opfyldt. Der er principielt tale om følgende, fire kumulative betingelser:

- Der skal foreligge et ansvarsgrundlag hos skadevolderen

- Der skal være en årsagsforbindelse mellem handlingen/den undladte handling og skaden/tabet

- Skaden og tabet skal have været påregnelig for skadevolderen

- Skadelidte skal have lidt et tab

Den primære lovgivning på området findes i Erstatningsansvarsloven (lbkg. nr. 885 af 20/09/2005) og til dels i Danske Lov fra 1683 og Forsikringsaftaleloven (lbkg. nr. 999 af 05/10/2006). Lovene beskæftiger sig kun i begrænset omfang med ovenstående betingelser, hvorfor jeg kort vil gennemgå disse i det følgende.

Ansvarsgrundlaget

Der skal foreligge et ansvarsgrundlag hos skadevolderen. Ansvarsgrundlaget vil ofte være den såkaldte culpa, dvs. at der er noget at bebrejde skadevolderen. Dette kaldes i daglig tale også uagtsomhed. I visse - men dog relativt få - tilfælde påhviler der en skadevolder et objektivt ansvar, hvorefter skadevolderen kan være ansvarlig, uagtet om der er noget at bebrejde denne. Dette gælder navnlig arbejdsgivere og bilister. Herudover kan der påhvile en låntager et objektivt ansvar efter Danske Lov 5-8-1.

Hvorvidt din kæreste er objektivt ansvarlig i det konkrete tilfælde, afhænger af de nærmere omstændigheder. Det objektive ansvar gælder nemlig alene i det tilfælde, hvor en genstand udelukkende er lånt i låntagerens interesse. Du skriver, at formålet med lånet blandt andet var, at han skulle køre dig på stationen, således at du undgik at holde parkeret uden for stationen over weekenden. Lånet har således ikke ensidigt været i din kærestes interesse, hvorfor han ikke er objektivt ansvarlig for skaden på bilen.

Om han kan være ansvarlig ud fra en uagtsomhedsbedømmelse, er selvfølgelig svært at sige uden at kende de nærmere omstændigheder. I denne forbindelse er det værd at bemærke at undvigemanøvrer, der foretages for eksempelvis at undgå påkørsel af dyr, personer eller genstande, ikke betragtes som ansvarsfrihedsgrunde. Endelig vil overtrædelse af visse af færdselslovens regler også kunne medføre, at der foreligger et ansvarsgrundlag.

Årsagsforbindelse og påregnelighed

Disse betingelser dikterer, at der skal være sammenhæng mellem den skadevoldende handling/adfærd og den indtrådte skade, og at skaden og skadens/tabets omfang skal være påregnelig for skadevolderen. Hvis bilen blev (total)skadet som følge trafikuheldet, er den første betingelse formentlig allerede opfyldt. For så vidt angår påregneligheden, er dette ligeledes afhængig af de konkrete omstændigheder. Det lægges dog i det følgende til grund, at også denne betingelse er opfyldt.

Tabet

Er ovennævnte betingelser opfyldt, og har disse påført skadelidte et tab, kan denne have krav på erstatning. I så fald er udgangspunktet, at skadelidte skal stilles, som om skaden ikke var indtrådt. I det omfang, at en skade er omfattet af en tingsforsikring, eksempelvis en kaskoforsikring, vil den skadelidte rette sit krav mod forsikringsselskabet (der herefter kan have et krav mod skadevolderen). Skadelidte vil således ikke kunne kræve tabet erstattet af sit forsikringsselskab såvel som skadevolderen, idet skadelidte ellers vil opnå en berigelse.

I det omfang, at tabet ikke er (fuldt) dækket af forsikringen, enten ved at genstanden er underforsikret eller at skadelidte har en selvrisiko, kan skadelidte rette sit krav mod skadevolderen. Dette fremgår af Erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, modsætningsvis.

Eftersom at du har haft en selvrisiko på bilen, har du lidt et ikke forsikringsdækket tab, og der kan således være mulighed for, at du kan kræve erstatning for tabet for så vidt angår selvrisikoen på bilen.

Derimod er det formentlig ikke muligt at få erstattet tabet for så vidt angår finansieringsomkostningerne. Dette skyldes, at bilens værdi som udgangspunkt vurderes af forsikringsselskabet i overensstemmelse med Forsikringsaftalelovens § 37, hvorefter værdien ansættes ”til det beløb, der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder”, jf. Forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1. Der gælder dog andre regler for genstande, der er købt som nye, og som er mindre end ét år gamle på tidspunktet for skadens indtræden, idet disse som udgangspunkt erstattes med genanskaffelsesprisen på tilsvarende nye genstande.

Du vil således i princippet kunne gensanskaffe en tilsvarende bil - som den nu totalskadede - med den forsikringssum, som du har fået udbetalt (med fradrag for selvrisikoen). I så fald vil du være stillet, som om skaden ikke var indtrådt. Yderligere erstatning vil dermed medføre, at du opnår en berigelse og derfor ikke muligt.

Det nemmeste er selvfølgelig, at du i fællesskab med din kæreste forsøger at finde en mindelig løsning på problemet.

Hvis det skulle blive nødvendigt at forfølge kravet indenretligt, og har du en familieforsikring, kan denne tillige omfatte en retshjælpsforsikring, der dækker (de fleste) udgifter til sagens anlæggelse og behandling ved domstolene. Herudover har du, såfremt du opfylder de økonomiske betingelser herfor, mulighed for at få offentlig retshjælp. Det betyder i praksis, at du kan få advokatbistand på trin 2 eller trin 3, der omfatter rådgivning og udfærdigelse af sædvanlige skriftlige henvendelser, mod betaling af kr. 250 henholdsvis kr. 1.140, medens resten betales af statskassen. Der kan også være mulighed for ansøgning om fri proces, hvorefter at du som udgangspunkt ikke skal betale nogen del af omkostningerne forbundet med sagens anlæg og førelse. For at få offentlig retshjælp og/eller fri proces, må indtægtsgrundlaget i 2011 ikke have oversteget kr. 294.000 for enlige eller kr. 374.000 for samlevende. Der fratrækkes kr. 51.000 pr. barn under 18 år, som bor hos eller forsørges af ansøgeren.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater