Hvordan skal arven fordeles mellem vores særbørn, når vi dør?

Question

Spørgsmål:

Hvordan skal arven fordeles mellem vores særbørn, når vi dør?

Kære Monica Kromann,

Vi har nogle spørgsmål vedrørende arv, som vi håber, at du har lyst til at svare på.

Min hustru og jeg har været gifte i mange år, og havde for nyligt sølvbryllup. Vi har ingen børn sammen, men jeg har dog to børn fra et tidligere ægteskab, herunder en søn, som jeg ikke har haft meget kontakt med de seneste mange år. Min hustru har ligeledes to børn fra et tidligere ægteskab, med hvem hun har tæt kontakt.

Nu er min hustru og jeg efterhånden kommet op i årene, og vil selvfølgelig gerne sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af den enes død, men vi vil samtidig også sørge for, at der falder lidt i arv til børnene. I hvert fald til nogle af dem.

Hvordan skal arven fordeles, når min hustru eller jeg dør? Er der forskel på arvens fordeling afhængig af hvem af os, der dør først? Kan vi i så fald vælge en anden fordeling af arven ved at oprette et testamente?

Vi ser frem til at læse dit svar.

Med venlig hilsen

Ægteparret

Answer 1

Svar:

Kære Ægtepar,

Først og fremmest tillykke med det lange ægteskab og sølvbrylluppet! Jeg vil selvfølgelig gerne besvare jeres udemærkede og ofte meget relevante spørgsmål.

Reglerne omkring hvem der rettelig er arvinger i et dødsbo og med hvilke brøkdele en arv skal fordeles, fremgår af Arveloven (lovbekendtgørelse nr. 515 af 6/6/2007). En række af disse regler gælder alene, såfremt der ikke er udarbejdet et gyldigt testamente. Er der oprettet et gyldigt testamente, er udgangspunkter, at arven skal fordeles i overensstemmelse med de testamentariske dispositioner. Imidlertid udgør 1/4 af arven ægtefællens og livsarvingernes såkaldte ”tvangsarv”, og denne del af arven kan der ikke disponeres helt frit over ved testamente. Modsætningsvis kan der som udgangspunkt ved testamente frist disponeres over de resterende 3/4, den såkaldte ”friarv”. Da der således i høj grad er dispositionsfrihed i et testamente, vil jeg i det følgende alene gennemgå de legale arveregler, der følger af arveloven, dvs. uden hensyntagen til et eventuelt testamente.

Arveloven indeholder nærmere regler om arvefølgen, altså den rækkefølge hvori forskellige arvinger, herunder ægtefælle, livsarvinger og fjernere slægtninge kommer i betragtning som arvinger.

I Danmark er der ganske forskellige familiekonstellationer, og hvordan arven skal fordeles afhænger af den konkrete familiekonstellation; om der er en overlevende ægtefælle, om der er livsarvinger, om disse i så fald er fællesbørn eller særbørn m.v.

Hvis en afdød ægtefælle efterlader sig en ægtefælle og et eller flere livsarvinger, skal arven fordeles med den ene halvdel til ægtefællen og den anden halvdel til børnene. Det fremgår således af Arvelovens § 1, at en arveladers nærmeste slægtninge er dennes børn, og at disse deler arven indbyrdes lige. Er et af børnene afgået ved døden før arveladeren, træder dets børn i stedet, og arven deles ligeligt mellem disse – det samme gælder disses børn. Børnene (eller eventuelle børnebørn mv.) udgør således den første arveklasse. Det vil med andre ord sige, at i de tilfælde, hvor der ikke er oprettet et gyldigt testamente, kommer andre (fjernere slægtninge) ikke i betragtning som arvinger, såfremt afdøde efterlader sig en ægtefælle og/eller livsarvinger.

Livsarvinger omfatter børn født såvel inden for som uden for ægteskab samt adoptivbørn, men derimod ikke den anden ægtefælles særbørn. I en situation som jeres, hvor I hver især har særbørn, afhænger størrelsen af børnenes arv – men ikke den længstlevende ægtefælles arv – af hvem af jer, der dør først. Jeg vil forsøge at belyse reglerne herom ved brug af enkelte og simplificerede eksempler.

Hvis den ene af jer afgår ved døden, skal boet som udgangspunkt skiftet og arven fordeles. Er der formuefællesskab, og udgør jeres samlede nettoformue på dette tidspunkt eksempelvis kr. 2 mio., vil den længstlevendes ægtefælles såkaldte ”boslod” udgøre halvdelen af nettoformuen, dvs. kr. 1 mio.

Den resterende del af formuen på kr. 1 mio., skal fordeles ligeligt mellem længstlevende ægtefælle og førstafdødes særbørn. Den længstlevende ægtefælle arvelod vil, jf. ovenstående regler, udgøre halvdelen af denne 1 mio. dvs. kr. 500.000, medens de resterende 500.000 skal udredes i arv til førstafdødes særbørn, som skal fordele arven indbyrdes lige. Den længstlevende ægtefælle vil således alt i alt få 1.5 mio. i boslod og arv, medens arvelodden til særbørnene efter førstafdøde vil udgøre kr. 500.000 i arv til deling, svarende til kr. 250.000 til hvert særbarn. Længstlevendes særbørn vil derimod ikke være arvinger i boet efter førstafdøde.

Ved den længstlevendes død, skal arven fordeles mellem længstlevendes særbørn, hvorimod førstafdødes særbørn ikke vil være arvinger i dette bo. Udgør nettoformuen efter længstlevende kr. 1.5 mio., betyder det i praksis, at arvelodden til førstafdødes særbørn vil udgøre 1/4 af den samlede nettoformue, i alt kr. 500.000, medens arvelodden til længstlevendes særbørn vil udgøre 3/4, i alt kr. 1.5 mio., svarende til kr. 750.000 til hvert særbarn.

Afhængigt af hvordan I vil sikre hinanden og børnene, kan ovenstående forekomme upraktisk og ganske vilkårligt. Hvis I gerne vil sikre en anden (og mere lige deling af arven), bør I derfor oprette et gensidigt testamente, hvor I eventuelt begunstiger hinanden mest muligt, og samtidig sikrer, at alle børn – uanset hvilken af jer, der dør først – arver lige. Det er dog ikke muligt helt at undgå, at der skal udredes arv til et særbarn. I kan dog vælge, at et særbarn alene skal have dets tvangsarv. Tvangsarvens størrelse vil i så fald afhænge af om, hvorvidt der er tale om særbørn efter førstafdøde eller længstlevende.

Tages der udgangspunkt i ovenstående eksempel, men hvor I ved testamente har valgt, at det ene særbarn alene skal have sin tvangsarv, vil arven til særbarnet kunne begrænses til kr. 125.000, hvis der er tale om særbarn efter førstafdøde, eller kr. 187.000, hvis der er tale om særbarn efter længstlevende.