Har du krav på løn, hvis du bliver syg?

Svar:

Kære Sarah

 

Tak for dit spørgsmål. Det er helt forståeligt, at du gerne vil vide, hvordan du er stillet økonomisk under sygdom – især når du er studerende og afhængig af indkomsten fra dit deltidsjob. Spørgsmålet om ret til løn under sygdom afhænger i høj grad af, hvordan du er ansat, og derfor vil jeg her gennemgå de relevante regler, så du kan få et klart overblik over dine rettigheder.

Hvornår er man funktionær?

Først og fremmest er det vigtigt at afgøre, om du er omfattet af funktionærloven. Ifølge loven bliver man betragtet som funktionær, hvis man:

• udfører arbejde af kontormæssig, administrativ, teknisk eller lignende karakter, og

• indtager en tjenestestilling og arbejder for en arbejdsgiver i gennemsnit mere end 8 timer om ugen.

I dit tilfælde arbejder du på kontor, svarer på mails og tager imod opkald, og du arbejder i gennemsnit mere end 8 timer om ugen. Alt dette taler for, at du opfylder kriterierne for at være funktionær – også selvom du er studerende og kun arbejder deltid.

Ret til fuld løn under sygdom

Som funktionær har du ret til fuld løn under sygdom – uanset hvor længe du har været ansat, og hvor langvarig din sygdom er. Det betyder, at din arbejdsgiver skal udbetale din normale løn i sygdomsperioden, også selvom du ikke har arbejdet længe.

Lønnen under sygdom skal svare til den, du normalt ville have fået, inklusiv eventuelle faste tillæg. Hvis du skulle have arbejdet i de to uger, hvor du var syg, bør du altså have haft din almindelige løn udbetalt i den periode.

Hvad hvis du ikke er funktionær?

Skulle det mod forventning vise sig, at du ikke opfylder betingelserne for at være funktionær, kan du i stedet have ret til sygedagpenge (eller en løn svarende dertil). For at få ret til dette, skal du:

• have været ansat i mindst 8 uger, og

• have arbejdet mindst 74 timer i alt i løbet af de seneste 8 uger.

Hvis du opfylder disse to betingelser, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale dig en godtgørelse svarende til sygedagpengene, dvs. et beløb, der tager udgangspunkt i din normale timeløn – dog højst sygedagpengesatsen.

I visse tilfælde kan du desuden være dækket af en overenskomst, som giver bedre vilkår – fx løn under sygdom i en længere periode eller med højere sats end sygedagpengene. Det afhænger dog af, hvilken overenskomst der gælder for dit arbejde.

Hvad hvis kontrakten siger noget andet?

Det er vigtigt at understrege, at du som funktionær ikke kan fraskrive dig retten til løn under sygdom – heller ikke selvom det står i din kontrakt. Funktionærloven er en beskyttelseslov, og dens regler kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte. Så selv hvis der står i din kontrakt, at du ikke har ret til løn under sygdom, gælder funktionærlovens regler stadig, hvis du ellers opfylder kravene for at være funktionær.

Hvornår gælder retten til løn ikke?

Selvom man er funktionær, er der enkelte undtagelser, hvor retten til løn under sygdom kan bortfalde. Det gælder f.eks., hvis sygdommen er selvforskyldt – det vil sige, hvis man selv har været skyld i sygdommen ved at handle groft uagtsomt.

Eksempler kan være skader opstået ved spirituskørsel, vold man selv har fremprovokeret, eller ved ekstremsport uden at følge sikkerhedsregler. Almindelige uheld, der sker under hverdagens aktiviteter – som sport, havearbejde eller lignende – anses derimod ikke for at være selvforskyldte.

Såfremt du ikke ved grov uagtsomhed selv er skyld i din hjernerystelse, bør du således være fuldt dækket og have krav på løn under sygdom.

Hvad kan du gøre nu?

Mit bedste råd er, at du tager en snak med din arbejdsgiver og gør opmærksom på, at du efter alt at dømme er funktionær og derfor har krav på løn under sygdom.

 

Såfremt din arbejdsgiver er uenig, vil jeg anbefale, at du hurtigst muligt søger juridisk bistand hos din fagforening (hvis du er medlem) eller en advokat, der kan hjælpe dig med at håndtere sagen. Du meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 86 18 11 02 eller mail kontakt@advokatkromann.dk.

 

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om ansættelsesret og mange andre emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk