Svar:

Kære Jens.

Lad mig starte med at beklage din svigerindes tilstand, hvilket ikke kan være let for familien. Du har ret i, at din svigerinde, efter al sandsynlighed, ikke vil kunne oprette et gyldigt testamente i nogen form. Dette skyldes arvelovens § 74 der fastslår, at en testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis testator ved oprettelsen af testamentet, for eksempel på grund af svær demens, mangler evnen til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele. Om din svigerinde er i stand til at råde fornuftmæssigt over sine ejendele er en vurdering en læge kan hjælpe med at foretage. I din e-mail virker du dog ganske sikker på, at dette ikke er tilfældet. Jeg kan dog berolige dig med, at dine sønner alligevel vil arve din svigerinde, hvilket jeg naturligvis vil forklare.

Slægtens arveret fremgår af arvelovens §§ 1- 3 og slægten deles ind i første, anden og tredje arveklasse, der efterfølgende underinddeles i stammer og linjer. Første arveklasse er børn og disse efterkommere, som også kendes som livsarvingerne.

Da din svigerinde aldrig har fået børn, og derfor ingen arvinger har i første arveklasse, og da din svigerinde ikke efterlader sig en ægtefælle, går i arven i stedet for til anden arveklasse, der også benævnes forældrelinjen. Denne arveklasse kaldes således, da din svigerindes forældre skulle arve din svigerinde, såfremt de stadig var i live. Da dette ikke er tilfældet, stod din afdøde kone til at arve i deres sted, hvilket grundet de ulykkelige omstændigheder heller ikke kan lade sig gøre. Af denne grund arver dine 3 sønner i deres moders sted, ligesom din afdøde kone gjorde i sine forældres sted. Dine 3 sønner modtager hver en lige stor del af arven efter din svigerinde.

Uinteressant i dit tilfælde, men som afslutning på denne lille forklaring af arveklasser, kan jeg berette, at i det tilfælde, at der hverken er arvinger i første eller anden arveklasse, og der fortsat ikke er en ægtefælle at tage hensyn til, går arven til tredje arveklasse, der benævnes bedsteforældrelinjen. Her arver bedsteforældre og deres børn, men dog ikke fjernere livsarvinger. Dette betyder, at mostre, morbrødre, faster og farbrødre er de yderste legale arvinger, som kan arve efter lov, i modsætning til i henhold til testamente.

Det er glædeligt, at arveloven i dette tilfælde medfører, at arven fordeles som din svigerinde altid har ønsket det. Man kan dog ikke være sikker på, at dette altid er tilfældet, hvorfor det er en god idé at tage stilling til, om et testamente bør oprettes for at sikre, at arven efter sig falder som ønsket.

Med Venlig Hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)