Er det nok at få et vidnetestamente, eller skal det være notartestamente?

Svar:

Kære Birte

Mange tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hvis du ønsker, at arven efter dig skal være dine børns fuldstændige særeje, skal det netop reguleres i et testamente. Det skal heri udtrykkeligt fremgå, at arven til børnene skal være deres fuldstændige særeje. Uden en sådan bestemmelse vil arven som udgangspunkt indgå i dine børns formuefællesskab med deres nuværende eller kommende ægtefæller, og skal derfor deles ved skilsmisse eller dødsfald. Når arven er fuldstændig særeje, skal arven derimod ikke deles med dine børns ægtefæller – hverken ved død eller skilsmisse.

Det er ligeledes muligt at regulere, hvilken form for særeje, der skal være tale om. Det behøver derfor ikke være fuldstændigt særeje, hvor arven forbliver din arvings særeje, uanset om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller dødsfald. Det er også muligt at vælge kombinationssæreje. Med kombinationssæreje sikrer du dine svigerbørn bedre, såfremt ægteskabet med dine børn og svigerbørn opløses ved, at dine børn afgår ved døden som den første.

Jeg anbefaler at kontakte en advokat, når du opretter testamentet. På den måde sikres det, at dine ønsker formuleres korrekt, at den ønskede særejeform indsættes, og at det er i overensstemmelse med loven.

Sammenligning af de to testamentsformer

Den ene form for testamente, du beskriver, er et vidnetestamente. Et vidnetestamente bliver oprettet ved, at man som testator underskriver dokumentet samtidig med to vidner, som derved bekræfter gyldigheden af testamentet.

Før vidnetestamentet kan anses som gyldigt, skal vidnerne opfylde nogle krav. For det første skal vidnerne være myndige og uafhængige, hvilket vil sige, at de hverken må være begunstigede i testamentet eller have en nær relation til en, der er begunstiget i testamentet. Derudover skal de være bevidste om opgaven. De skal derfor kunne forstå, hvad deres rolle som vitterlighedsvidner er. Eksempler på, hvem der kan fungere som vitterlighedsvidner, er derfor bl.a. naboer eller kollegaer.

Det andet testamente, du beskriver, er et notartestamente, som underskrives ved notaren. I den forbindelse medbringes to eksemplarer af testamentet, hvor man selv får det ene med hjem, mens det andet eksemplar bliver hos notaren. I den forbindelse betaler man en retsafgift, som på nuværende tidspunkt er på 300 kr.

En fordel ved notartestamentet er, at dette registreres ved Centralregisteret for Testamenter. Når det opbevares her, sikres det, at skifteretten automatisk vil få kendskab til testamentet ved din død. Vidnetestamentet registreres derimod ikke centralt, hvorfor det er dit ansvar at informere dine nærmeste om, at du har oprettet et testamente, og at det opbevares et sikkert sted, hvor det kan findes frem ved din død. En anden fordel ved notartestamentet er, at det er sværere at anfægte. Det vil sige, at det er sværere at gøre gældende, at testamentet er ugyldigt, når det er underskrevet ved notaren.

Sammenfattende anbefales det derfor, at der oprettes et notartestamente, selvom både notartestamenter og vidnetestamenter som udgangspunkt er gyldige. For at besvare dit spørgsmål kort: Et testamente behøver således ikke at blive vedkendt hos notaren, men det vil jeg anbefale for at sikre, at det ikke nemt kan anfægtes, og at det kommer frem ved din død.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du ønsker yderligere rådgivning eller hjælp i forbindelse med oprettelsen af et testamente, er du velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma. Kontakt os på mail: kontakt@advokatkromann.dk eller tlf. 86 18 11 02.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om arv og mange andre emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk