Svar:

Kære Simone,

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

For at et testamente er gyldigt, er der en række betingelser, som skal opfyldes. En af disse betingelser er, at personen, der opretter testamentet, skal være testamentshabil.

Dette vil sige, at testator på tidspunktet for oprettelsen af testamentet ikke må være ude af stand til at råde fornuftsmæssigt over sin formue på grund af sindssygdom, sindsforvirring, eller lignende tilstande. Specielt når en testator er dement i en eller anden grad, kan spørgsmålet om testamentshabilitet tages op.

Hvis en person, der ikke er testamentshabil, har oprettet testamente, kan dette anfægtes af arvingerne. For at kunne anfægte et testamente kræver det, at man selv ville arve, såfremt testamentet bortfalder. Både du og din søster er således berettiget til at anfægte testamentet.

Når man vil anfægte et testamente, er der forskel på hvor vanskeligt det er at anfægte. Dette afhænger af hvilken type testamente, der er tale om. Man skelner mellem 4 typer af testamenter:

• Notartestamente
• Vidnetestamente
• Indbotestamente
• Nødtestamente

At dømme ud fra dine oplysninger, er din mors testamente formentlig enten et notartestamente eller et vidnetestamente, hvorfor anfægtelse af disse typer testamenter gennemgås i det følgende.

Et notartestamente indebærer, at testamentet vedkendes for en notar. Notaren skriver således under på, at testamentet er gyldigt, samt at testator er testamentshabil. Denne form for testamente er det sikreste og derfor også det sværeste at anfægte. Notarens påtegning anses som et stærkt bevis på testamentets gyldighed, men det er ikke umuligt at anfægte. For at anfægte et sådant testamente kræver det, at I kan bevise, at jeres mor på oprettelsestidspunktet var ude af stand til at træffe fornuftige beslutninger. Det, at hun var dement på oprettelsestidspunktet, er desværre ikke bevis nok i sig selv. I skal kunne bevise, at hun grundet sin demens ikke var i stand til fornuftigt at forvalte sin formue.

Et vidnetestamente er en anelse nemmere at anfægte. Et vidnetestamente oprettes ved, at testator underskriver testamentet foran to vitterlighedsvidner, som også skal underskrive dokumentet. Ud over habilitetskravene til testator er der ved denne form også en række krav til vidnerne. Vidnerne må ikke blive begunstiget i testamentet, som de bevidner, og de må heller ikke være nært knyttede til en begunstiget.

Ved anfægtelse af denne type testamente ligger bevisbyrden ved den, som vil påberåbe sig testamentet. Dette vil sige, at det er den, som får gavn af testamentet, som skal føre bevis for, at testator var i stand til at oprette testamente på oprettelsestidspunktet. For jer vil det således være lettere at anfægte denne form for testamente.

Testamentet kan først anfægtes, efter det er blevet aktuelt, altså efter din mor er afgået ved døden. Hvis testamentet er et notartestamente og det mod forventning vurderes, at hun trods sin demens er testamentshabil, kan hun dog tilbagekalde testamentet eller oprette et nyt til at erstatte det gamle.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk