Kan jeg sikre mig, at arven efter mig bruges fornuftigt?

Svar:

Kære Marie

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Mange, der planlægger arv, ønsker i dag mere fleksibilitet og kontrol over, hvordan midlerne anvendes, og her kan båndlagt arv være et meget praktisk redskab. F.eks. kan det være særligt relevant at båndlægge arv, hvor arvinger modtager store beløb i arv i en meget ung alder for at undgå, at arven bliver brugt uforsvarligt.

Båndlagt arv betyder, at arven ikke kan disponeres over med det samme efter arveladerens død, men i stedet bliver den ”låst” på en særlig konto i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. Du kan fastsætte, at arven først udbetales ved en bestemt alder, i rater eller til særlige formål som bolig, uddannelse eller investering.

Båndlagt arv oprettes gennem bestemmelser i testamentet, de såkaldte båndlæggelsesklausuler. Friarv kan båndlægges i henhold til arvelovens § 61, hvor det forudsættes, at du som arvelader vurderer, at båndlæggelsen er til arvingens bedste. Selvom der ikke foretages en juridisk prøvelse af denne vurdering, anbefales det at beskrive formålet med båndlæggelsen i testamentet, så det er tydeligt for arvingen.

Hvis arvingen er en livsarving, dvs. arveladers barn, barnebarn eller oldebarn mv., kan den del af arven, der udgør tvangsarven (typisk en fjerdedel), kun båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år. Den resterende del af arven, som du frit kan disponere over, kan derimod båndlægges uden tidsbegrænsning og gøres afhængig af, at en bestemt begivenhed indtræffer – for eksempel indgåelse af ægteskab, fødsel af et barn eller en anden konkret situation. Hvis arvingen ikke er en livsarving, er der ingen begrænsninger, og hele arven kan således båndlægges.

Du kan også fastsætte, hvordan renter og afkast af den båndlagte arv skal anvendes. De kan eksempelvis tilføres hovedstolen, bruges til bolig, uddannelse eller et andet formål, som du ønsker.

Kort sagt giver båndlagt arv dig mulighed for at kombinere økonomisk sikkerhed med fleksibilitet, så arven kan anvendes på en ansvarlig måde og på de tidspunkter, der passer bedst med dine intentioner.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en testamentarisk bestemmelse om båndlæggelse ikke er absolut. Hvis nettoarven ikke overstiger ca. 100.000 kr., kan arvingen ansøge om at blive fritaget for båndlæggelsen med henvisning til, at arven må anses for at være af begrænset værdi. Dette kan også ske, selv efter at båndlæggelsen er trådt i kraft.

På tilsvarende måde kan arvingen ansøge om frigivelse, hvis der er tale om tvangsarv, og arvingen er mellem 18 og 25 år. Derudover kan der søges om frigivelse, hvis der er tale om en velfærdssag for arvingen, eller hvis båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål. Eksempler kan være behov for midler til køb af bolig eller udgifter til uddannelse.

Jeg anbefaler at tage kontakt til en advokat, når du opretter testamentet og indsætter båndlæggelsesklausuler. På den måde sikres det, at dine ønsker formuleres korrekt og i overensstemmelse med loven, og at de kan gennemføres i praksis.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du ønsker yderligere rådgivning eller hjælp i forbindelse med oprettelsen af et testamente, er du velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma. Kontakt os på mail: kontakt@advokatkromann.dk eller tlf. 86 18 11 02.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om arveret og mange andre emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk