Svar:

Kære Susanne

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Indledningsvist skal det nævnes, at båndlæggelse af arv indebærer, at der lægges bånd på arven, hvilket kan antage forskellige former. Arvelader kan for eksempel bestemme, at arven skal båndlægges således, at arvingen overhovedet ikke kan disponere over arven i en bestemt periode, eller kan bestemme, at arvingen ikke fuldt ud kan disponere over arven, derved at arven udbetales på månedsbasis. Ved båndlæggelse kan arvingen kun hæve renterne af arven. Både friarv og tvangsarv kan båndlægges. Dog kan tvangsarv til ægtefælle og til børn over 25 år ikke båndlægges. Dit spørgsmål angående frigivelse, angår således alene din friarv, idet du efter det oplyste er 25 år og derfor uden videre har krav på at få din tvangsarv udbetalt, hvis ikke du allerede har fået udbetalt denne. Formålet med båndlæggelse af arv er at sikre, at arven forvaltes på forsvarlig vis, hvilket netop sikres ved, at arvingen først får udbetalt arven, når arvingen har opnået den fornødne modenhed. Ønskes en arv båndlagt, skal et testamente oprettes, hvori det erklæres, at arven skal båndlægges.

Der er dog tre muligheder for at få den båndlagte arv helt eller delvist frigivet. Er arven af ringe værdi, er der tale om en velfærdssag for arvingen eller tjener båndlæggelsen ikke længere et rimeligt formål, kan Familieretshuset give tilladelse til frigivelse af arven.

Hvad angår frigivelse som resultat af, at arven er af ringe værdi, kræves, at arven er på under 100.000 kr. og at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som taler imod frigivelse. En særlig omstændighed, som kan tale imod frigivelse, er, at arvingen vurderes at være klart uegnet til at råde over arven. Ansøgning om frigivelse af arv af ringe værdi skal indsendes til den forvaltningsafdeling, som bestyrer den båndlagte arv, som herefter sender ansøgningen til Familieretshuset sammen med det testamente, hvoraf båndlæggelsen fremgår. Ansøger skal vedlægge sin seneste årsopgørelse, således Familieretshuset kan behandle sagen.

Hvis ønsket om frigivelse er en velfærdssag for dig, kan Familieretshuset give tilladelse til frigivelse af den båndlagte arv til et konkret formål. Det kan for eksempel være en velfærdssag for dig, at få frigivet arven til bolig- eller uddannelsesformål. Ansøgning om frigivelse som resultat af, at der er tale om en velfærdssag for dig, skal ligeledes sendes til den forvaltningsafdeling, som bestyrer din båndlagte arv, som herefter sender ansøgningen til familieretshuset sammen med testamentet. Dokumentation for udgiftens størrelse (det der søges om tilskud til), din seneste årsopgørelse samt et aktuelt budget over dine indtægter og udgifter skal vedlægges ansøgningen til brug for Familieretshusets behandling af denne.

Dertil kommer, at båndlagt arv kan frigives, hvis båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål. Dette kan være tilfældet, hvor det står klart, at du nu er i stand til at råde fuldt forsvarligt over arven. Det skal dog bemærkes, at arveladers oprindelige intentioner med båndlæggelsen ikke kan censureres, hvorfor arven ikke kan frigives, hvis båndlæggelsen oprindeligt har haft et formål, der må anses som urimeligt. Proceduren for indsendelse af ansøgning om frigivelse grundet urimeligt formål, er den samme som for frigivelse grundet ringe værdi og velfærdssag. Begrundelse for at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål, samt din seneste årsopgørelse skal vedlægges ansøgningen.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning i forbindelse med arv og/eller testamente, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk