Svar:

Kære anonyme husejere.

Mange tak for jeres e-mail og jeres udemærkede spørgsmål, som jeg gerne er jer behjælpelige med at besvare. Jeg har før i denne brevkasse gennemgået blandt andet testationskompetencen, de legale arveregler og testamentsformerne, men jeres spørgsmål omhandler en problemstilling, der kun overfladisk er gennemgået. Tidligere spørgsmål og svar fra denne brevkasse kan i øvrigt læses på www.advokatkromann.dk/artikler.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at det først er meningen at jeres døtre skal arve husene, når den længstlevende går bort. I skriver, at den længstlevende af jer arver mest muligt efter førsteafdøde, hvorfor jeres døtre kun modtager deres tvangsarv efter førsteafdøde. Har I udelukkende fællesbørn har længst levende desuden ret til at sidde i uskiftet bo, hvilket jeg dog ikke vil komme nærmere ind på – som jeg vil gennemgå nedenfor, er et skifte efter førsteafdøde en god idé, når I vil fordele jeres ejendomme som beskrevet i jeres e-mail.

På baggrund af testamentets bestemmelse om, at længstlevende arver mest muligt, er denne sikret 15/16 af jeres samlede fællesbo, mens den resterende 1/16 af jeres samlede fællesbo udgør jeres døtres tvangsarv efter førsteafdøde. Dette forudsætter dog, at begge jeres nettobodele er positive, hvilket jeg tillader mig at gå ud fra, da jeres to ejendomme ikke er behæftet med gæld. Den længstlevende af jer vil derfor sandsynligvis, alt efter jeres økonomiske forhold, kunne udtage de to ejendomme, som derfor først vil gå i arv til jeres døtre ved længstlevendes død.

Svaret på jeres spørgsmål er efterfølgende, at det er muligt i et testamente at beslutte, at jeres yngste datter skal arve fritidshuset, mens jeres ældste datter skal arve helårshuset, på trods af værdiforskellen på ca. kr. 2.500.000, såfremt den enkelte ejendoms værdi ikke overstiger jeres døtres respektive arvelodder. I det tilfælde, at værdien af helårshuset overstiger jeres ældste datters arvelod, kan ejendommen dog alligevel udtages, hvis blot jeres ældste datter betaler det overskydende beløb kontant til boet. Det samme gør sig naturligvis gældende med fritidshuset og jeres yngste datter.

Den længstlevende kan testere over ¾ af boet efter denne, mens tvangsarven udgør den resterende ¼. Der er således intet i vejen for, at en af jeres døtre beløbsmæssigt arver mere end den anden. Derfor er det ikke sikkert, at den af jeres døtre, der arver den mest værdifulde ejendom, skal betale et beløb kontant til boet – dette afhænger af jeres nærmere økonomiske forhold. Skrevet på en anden måde, skal et sådant beløb kun betales, såfremt værdien af den mest værdifulde ejendom overstiger arvingens friarv tillagt dennes tvangsarv.

Ved oprettelsen af et testamente kan I dog kun give jeres døtre ret til at udtage ejendommene til vurderingsbeløbet, hvilket ikke er ensbetydende med, at jeres døtre skal overtage ejendommene. Efter at I begge er gået boet, er der som udgangspunkt intet i vejen for, at boet efter den længstlevende lader ejendommene sælge, hvorefter jeres døtre i stedet modtager deres arv kontant. Jeres døtre kan naturligvis også sælge ejendommene på et senere tidspunkt.

Jeg håber, at ovenstående har givet jer et overblik over jeres muligheder for fordelingen af jeres ejendomme. Jeg vil derudover anbefale jer at søge professionel rådgivning, der efter gennemgang af jeres økonomiske og familiemæssige forhold kan give en uddybende forklaring af jeres muligheder, herunder muligheden for at sidde i uskiftet bo.

Uanset om I vælger at tilrette jeres eksisterende testamente ved kodicil eller oprette et nyt testamente, der tilbagekalder det allerede eksisterende, bør I kontakte en advokat, der vil sikre, at testamentes bestemmelser har virkning efter hensigten og at formkravene ved oprettelsen/ændringen af testamentet er opfyldt. Jeg kan desuden kun opfordre til, at I med jævne mellemrum gennemgår jeres testamente samt pensioner og forsikringer for at sikre, at fordelingen af jeres aktiver sker som ønsket ved dødsfald.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)