Svar:

Kære Caroline,

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Uskiftet bo indebærer, at den længstlevende ægtefælle kan udskyde skiftet af delingsformuerne og i stedet råde over begge delingsformuer. Der skal således ikke udredes arv af delingsformuen til den afdøde ægtefælles arvinger med det samme. Arven skal først udredes, når det uskiftede bo skiftes.

I har ikke oplyst, om I har en ægtepagt, og jeg formoder derfor, at I har delingsformue. Det uskiftede bo er delingsformuens videreførelse efter den førstafdødes ægtefælles død. Såfremt I har en ægtepagt med fuldstændig særeje, skal dette skiftes ved førstafdødes død.    

Det følger af arvelovens § 17, at en ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fælles børn. Det kræver således ikke samtykke fra jeres fællesbarn, hvis din ægtefælle skal sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at såfremt din ægtefælle er den længstlevende, har din ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo med jeres fællesbarn. Når din ægtefælle herefter afgår ved døden skiftes boet med jeres fællesbarn. Herefter vil arven deles efter de almindelige arveretlige regler. Det vil sige, at jeres fællesbarn arver din formue, og din ægtefælles formue arves ligeligt af jeres fællesbarn og hans særbarn jf. arvelovens § 1.   

Såfremt du er den længstlevende af jer, følger det af arvelovens § 18, at du kun kan sidde i uskiftet bo, hvis din ægtefælles særbarn samtykker heri. Dette betyder, at såfremt din ægtefælles særbarn ikke samtykke, kan du ikke sidde i uskiftet bo med særbarnet. I kan derfor ikke sikre jer, at du kan sidde i uskiftet bo med både jeres fællesbarn og din ægtefælles særbarn. Det er en mulighed at skifte med særbarnet og sidde i uskiftet bo med jeres fællesbarn, fordi jeres fællesbarn ikke skal samtykke hertil. Det kan anbefales at oprette et testamente, hvori I skriver jeres ønske om at sidde i uskiftet bo, og jeres ønske om, at din ægtefælles særbarn samtykker hertil.

Hvis dit særbarn ikke samtykker til uskiftet bo, og I ikke har oprettet et testamente, skiftes der med særbarnet. Særbarnet arver efter de almindelige arveretlige regler.

Din ægtefælle efterlader sig jeres fællesbarn og sit særbarn, og disse er begge din ægtefælles livsarvinger. Dette betyder, at du skal arve halvdelen af din ægtefælles ejendele, fordi din ægtefælle efterlader sig to livsarvinger, jf. arvelovens § 9, stk. 1. Din ægtefælles to livsarvinger skal arve den anden halvdel. De arver ligeligt, jf. arvelovens § 1. Det er muligt at oprette et testamente, så din ægtefælles særbarn arver mindst muligt ved et skifte.

En fjerdel af din ægtefælles særbarns arvelod efter din ægtefælle er tvangsarv. Det vil sige, at 1/16 af den arv din ægtefælle efterlader sig, er særbarnets tvangsarv. Såfremt I opretter et testamente, kan I begrænse særbarnets arvelod til tvangsarv. I så fald vil der skulle skiftes med 1/32 del af jeres samlede delingsformueformue, og du vil sidde i uskiftet bo med 31/32 af jeres formue. Jeg kan derfor anbefale jer at skrive testamente, da I på denne måde vil kunne udtrykke jeres ønske om at sidde i uskiftet bo og samtidig begrænse jeres særbarns arv, såfremt han ikke samtykker hertil.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning i forbindelse med oprettelse af testamente, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk