Ægtemanden skylder hos SKAT
Kære Monica Kromann,
Min mand og jeg blev gift for snart 10 år siden, og sammen har vi formuefællesskab, to fælles børn samt en fælles bolig.
Min mand har desværre gennem årene oparbejdet en betydelig gæld til både private virksomheder og ikke mindst til SKAT, som vi næppe forventer, at han få afviklet inden for en overskuelig fremtid. Jeg er derfor bange for, at jeg kan komme til at hæfte for hans gæld, da han nu har mistet sit arbejde, og jeg derfor har en betydelig større indkomst end ham.
Hvordan kan jeg sikre mig mod at hæfte for hans gæld?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læsere,
Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne om ægteskabets retsvirkninger findes i Retsvirkningsloven. Lovens udgangspunkt er, at der opstår formuefællesskab mellem jer ved ægteskabets indgåelse, hvorfor dette også betegnes som den legale formueordning. Formuefælleskabet medfører, at alt hvad I hver især ejer på ved ægteskabets indgåelse eller erhverver under ægteskabets beståen, skal deles ligeligt ved et skifte i anledning af separation, skilsmisse eller død.
Ved et skifte vil I hver især således – som udgangspunkt – være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. I har dog mulighed for at fravige udgangspunktet ved at oprette og tinglyse en særejeægtepagt, og således aftale at hele eller dele af deres formue skal holdes uden for et skifte. Særejet kan begrænses til kun at gælde ved separation/skilsmisse eller tidsbegrænses eller være en kombination heraf.
Selvom at I har formuefællesskab, hæfter I som altovervejende udgangspunkt kun for den gæld, som I hver især har stiftet før eller under ægteskabet og kun med jeres egen formue. Formuefælleskabet betyder således ikke, at I hæfter for hinandens gæld. Der gælder imidlertid visse undtagelser hertil. I vil eksempelvis begge hæfte for lån, som I optager i fællesskab, hvilket dog følger af de almindelige formueretlige og aftaleretlige regler, og således ikke begrænset til ægtefæller.
En i praksis væsentlig undtagelse til særhæftelsesprincippet er gæld til SKAT. Hvis SKAT forgæves har forsøgt at foretage udlæg for en skatterestance hos din mand, kan der i stedet foretages subsidiært udlæg i dine – og under visse omstændigheder i jeres børns – aktiver og formue. Er der allerede foretaget et subsidiært udlæg hos dig, bortfalder dette ikke uanset, at I senere måtte ophæve samlivet, separeres, skilles eller såfremt din mand måtte afgå ved døden. Udlægget bortfalder heller ikke, hvis din mand måtte få en gældsanering. Derimod kan indledning af gældsanering dog sidestilles med et forgæves udlæg hos din mand. SKATs adgang til at foretage subsidiært udlæg hos dig begrænses heller ikke af et eventuelt særeje i ægteskabet.
Det er imidlertid en betingelse for, at SKAT kan foretage subsidiært udlæg hos dig, at skatterestancen vedrører år, hvor I har været samlevende, og at I fortsat er samlevende på udlægstidspunktet. Modsætningsvis kan der således ikke foretages udlæg hos dig, hvis I allerede har ophævet samlivet eller der er meddelt skilsmisse. Den subsidiære hæftelse bortfalder, uanset at I senere måtte vælge at gifte jer igen. Denne mulighed kan være særlig fordelagtig, idet det nu er muligt at blive skilt straks.
I skal dog være opmærksomme på, at såfremt I måtte vælge at blive skilt, bortfalder jeres gensidige arveret, hvilket kan have en række utilsigtede konsekvenser. Hvis I ikke indgår nyt ægteskab med hinanden, vil jeg anbefale, at I opretter et udvidet samlevertestamente, hvorefter I i vidt omfang sidestilles med ægtefæller i arvemæssig henseende. Du kan læse mere om udvidet samlevertestamente i mine tidligere brevkasseindlæg på www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
Jeg vil dog under alle omstændigheder anbefale, at I søger juridisk bistand, der nærmere kan vurdere og rådgiver jer om jeres muligheder.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
