Jeg har lånt min ægtefælle penge – Kan jeg kræve dem tilbage?
Kære Monica
Jeg har for et par år siden lånt min ægtefælle 100.000 kr., som han skulle bruge til at starte selvstændig virksomhed. Pengene kom fra min opsparing. Vi lavede ikke nogen låneaftale, men det var helt klart meningen, at de skulle betales tilbage.
Vi står foran en separation, og han nægter nu at betale pengene tilbage. Han siger, at man som ægtefæller ikke kan have krav mod hinanden, fordi det bare er forsørgelse.
Har han ret i det?
Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Den fortvivlede kommende ekskone
Familieret
Vi kan hjælpe i alle sager om forældremyndighed, bopæl, samvær, tvangsfjernelse og bodeling
Se mereSvar:
Kære den fortvivlede kommende ekskone
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Spørgsmålet om, hvorvidt ægtefæller kan kræve penge tilbage fra hinanden, opstår ofte i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsbobehandling – og mange bliver overraskede over, hvor uklart det faktisk kan være, hvad der anses som forsørgelse, og hvad der reelt er et lån.
Efter § 4 i lov om ægtefællers økonomiske forhold har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet. Det indebærer, at man i et vist omfang skal bidrage til fælles udgifter såsom bolig, mad, transport og husholdning. Det er ikke usædvanligt, at den ene ægtefælle bidrager mere økonomisk end den anden, men dette skaber i sig selv ikke et tilbagebetalingskrav. Forsørgelsespligten har dog sine grænser – eksempelvis hvis der er overført større pengebeløb til den anden ægtefælle, og formålet ikke har været at dække fælles udgifter i ægteskabet.
Ægtefæller kan frit indgå aftaler og give hinanden gaver i henhold til lov om ægtefællers økonomiske forhold § 2. Ofte er ægtefællers aftaler dog formløse, og dette gør det vanskelig at afklare, hvorvidt der er tale om en ydelse til fyldestgørelse af forsørgelsespligten efter § 4, et lån eller en gave mellem ægtefæller.
Eftersom du mener, at der er tale om et lån mellem jer, skal du kunne sandsynliggøre, at der er tale om et lån, især når din ægtefælle afviser dette. Det er den ægtefælle, der hævder at have et gældskrav mod den anden, der må føre bevis herfor, idet der som udgangspunkt er en formodning for, at overførsel af pengebeløb til den anden ægtefælle sker til opfyldelse af forsørgelsespligten.
Det er dog vigtigt at understrege, at ægtefæller – som alle andre – har mulighed for at indgå formueretlige aftaler med hinanden. Det betyder, at I godt kan optage lån indbyrdes, også selvom I er gift. Man kan således godt som ægtefæller have krav mod hinanden. Det er dog kun såfremt, at man kan statuere, at der var tale om et lån, at man kan kræve beløbet tilbagebetalt.
Det vil derfor altid anbefales, at der som dokumentation for lånet oprettes et gældsbrev. Et gældsbrev er en skriftlig erklæring, hvor låntageren anerkender en ensidig og ubetinget pligt til at tilbagebetale et nærmere angivet beløb. Der gælder ingen formkrav til gældsbrevet.
Hvis der er oprettet gældsbrev i forbindelse med overførslen, er der som udgangspunkt ingen tvivl om, at pengene kan kræves tilbagebetalt – medmindre kravet er forældet. Tvivl opstår typisk i situationer, hvor der ikke foreligger skriftlig dokumentation.
Som nævnt gælder der en formodning om, at pengeoverførsler mellem ægtefæller er udtryk for forsørgelse. Hvis lånet ikke er dokumenteret, påhviler det dig som långiver at føre bevis for, at der var tale om et reelt lån. I henhold til retspraksis stilles der strenge krav til bevisbyrden, som dermed kan være særdeles svær at løfte uden skriftlig dokumentation for lånet.
Endvidere vil et efterfølgende forbrugsfællesskab kunne bevirke, at låneaftalen bortfalder, hvorefter de udlånte penge ikke kan kræves tilbagebetalt. Dette gælder uanset, om lånet er oprettet ved gældsbrev eller formløst.
Der er således en betydelig risiko for, at lånet i mangel af dokumentation kan blive betragtet som forsørgelse eller en gave, da domstolene stiller store krav til bevisbyrden for mundtlige aftaler. Såfremt overførslen bliver betragtet som forsørgelse eller en gave, vil man ikke kunne kræve pengene tilbage.
Ovenstående er de overordnede regler for lån mellem ægtefæller. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, vil jeres formuer skulle deles ligeligt ved en separation. Det betyder, at værdien af jeres aktiver – efter fradrag af eventuel personlig gæld – skal fordeles ligeligt mellem jer.
Såfremt du ønsker yderligere rådgivning eller hjælp i forbindelse med din kommende skilsmisse, er du naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på telefonnummer: 86 18 11 02 eller på mail: kontakt@advokatkromann.dk.
Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: https://www.advokatkromann.dk/brevkassen.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
