Jeg ønsker særeje men ved ikke hvilken type, jeg skal vælge?

Svar:

Kære Mette

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

 

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, hvor I som ægtepar tager stilling til, hvordan jeres formue og evt. gæld skal fordeles i tilfælde af en skilsmisse eller ved dødsfald.

En ægtepagt oprettes af ægtefæller i fællesskab, hvilket vil sige, at begge parter skal være enige om indholdet af dét, ægtepagten vedrører.

En ægtepagt skal tinglyses i personbogen for at være gyldig, hvorfor en underskrivelse af ægtepagten ikke er tilstrækkelig. 

Når I gifter jer med hinanden, får I automatisk formuefællesskab. Det vil sige, at I som udgangspunkt, hvis I bliver skilt, skal dele overskuddet af jeres formue.

Når I som ægtepar laver en ægtepagt med særeje, laver I en aftale om, hvad I hver især ejer, og hvad der dermed ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald, afhængig af hvilken type særeje, der vælges.

Typisk opretter man en ægtepagt om særeje, hvis der ved ægteskabets indgåelse er stor forskel på jeres respektive formuer. Dette kunne f.eks. være, hvis en af jer ejer en virksomhed, hvis en af jer venter en stor arv eller hvis en af jer har stor gæld.

Der findes grundlæggende tre former for særeje: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Fuldstændigt særeje

Et fuldstændigt særeje er, hvor begge ægtefæller hver især beholder sin egen formue ved separation, skilsmisse eller død. Længstlevende har dog fortsat arveret efter førstafdøde. 

Fuldstændigt særeje er den meste restriktive form for særeje.

Ved denne type særeje har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, da det fuldstændige særeje skal udredes straks. Dette vil potentielt kunne medføre, at længstlevende ikke kan blive boende i parternes fælles ejendom. 

Skilsmissesæreje

Et skilsmissesæreje er, hvor begge ægtefæller hver især beholder sin egen formue ved separation eller skilsmisse.

Såfremt en ægtefælle skulle gå bort, bliver dennes skilsmissesæreje til delingsformue og vil herefter indgå i fællesboet.

Denne type særeje kan være problematisk, idet særejet netop skal deles ved den ene ægtefælles død. Selvom længstlevendes formue er skilsmissesæreje, skal den således deles med førstafdøde, og indgå i forbindelse med dødsboskiftet.

Ved denne type særeje har den længstlevende ægtefælle dog mulighed for at sidde i uskiftet bo, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. 

Skilsmissesæreje benyttes dog sjældent, idet det kan føre til et helt andet resultat end tilsigtet, hvorfor fuldstændig særeje eller kombinationssæreje ofte vil være at foretrække.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Denne særejetype indebærer, at særejet ikke deles ved skilsmisse, men førstafdødes særeje deles ved dødsfald.

Førstafdødes formue bliver dermed en del af formuefællesskabet og længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje. Førstafdødes formue deles ligeligt med halvdelen til vedkommendes eventuelle livsarvinger og længstlevende ægtefælle, og den anden halvdel går kun til længstlevende ægtefælle, medmindre andet er bestemt ved testamente.

Længstlevende vil således arve ¾ af førstafdødes formue, samt beholde hele sin egen formue. Denne særejetype sikrer den længstlevende ægtefælle bedst muligt, men indebærer, at arv til eventuelle børn formindskes.

Udover de ovenstående særejetyper, er det også muligt at bestemme, hvorvidt hele jeres formue skal være omfattet af særejet eller om det kun skal være en del af jeres formue.

Hvis I vælger at gøre hele jeres formue til særeje, indebærer dette, at alt I ejede før ægteskabets indgåelse, samt alt I erhverver efter ægteskabets indgåelse, er særeje. Derudover er det også muligt i stedet at bestemme, at alt hvad I ejede før ægteskabet, skal gøres til særeje, således at alt hvad I erhverver efter ægteskabets indgåelse er delingsformue. 

Det er desuden muligt at vælge sumsæreje, hvor man alene bestemmer særeje vedrørende et bestemt beløb, herunder en bestemt sum af ens formue. Modsat kan der også oprettes sumdeling, hvorefter det blot er en bestemt sum, der deles. 

Derudover kan man vælge at oprette genstandsbestemt særeje, hvilket indebærer, at man bestemmer særeje om specifikke genstande. Det kan f.eks. være et hus, en bil eller genstande med særlig affektionsværdi, som man ønsker at friholde fra ligedelingen. Alternativt kan vælges brøkdelssæreje, hvor en brøkdel af formuen eller genstanden er særeje. 

De forskellige former for særeje kan også modificeres, ved at de tidsbegrænses eller aftrappes over tid. 

 

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Ved oprettelsen af en ægtepagt er der mange ting, man skal overveje, og det er derfor min anbefaling, at I antager en advokat til at bistå oprettelsen af ægtepagten. Såfremt I ønsker at antage advokat, er I naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning. 

 

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på vores hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/. 

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk