Spørgsmål:
Skal vi giftes eller ej?
Kære Monica Kromann
Jeg skriver på vegne af min svigerdatter, da der har spørgsmål til, hvilke fordele og ulemper der konkret er, ved at være gift eller ugift - især nu, hvor de er blevet forældre.
Personligt mener jeg, at de sikrer sig selv og barnet bedst ved at være gift. Er dette korrekt?
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
Lisbeth
Svar:
Kære Lisbeth
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Du og din svigerdatter er langt fra de eneste, som har disse overvejelser. Det er helt naturligt, at man som par ønsker at sikre hinanden og sine børn i tilfælde af, at uheldet skulle være ude.
Set på situationen fra et juridisk perspektiv er det min klare holdning, at det mest fornuftige er at blive gift frem for at leve sammen som ugifte sammenlevende. Dette indebærer nemlig – juridisk set - langt flere fordele end at leve i et såkaldt papirløst forhold.
I det følgende vil jeg opliste nogle af de forskellige ting, der vil gøre sig gældende i tilfælde af indgåelse af ægteskab.
Formuefællesskab
Når man bliver gift indgår man automatisk i dét, der kaldes formuefællesskab. Dette indebærer, at ægtefællernes respektive formuer bliver slået sammen, således parterne ejer halvdelen hver, og i tilfælde af skilsmisse vil fordelingen også deles sådan.
Hvis man vil undgå dette kan man dog lave en ægtepagt, hvori det kan bestemmes, at visse ting i forholdet skal være særeje, og dermed ikke skal indgå i formuefællesskabet i tilfælde af skilsmisse eller den ene parts død.
Som samlevende vil hver formue afholdes for sig.
Arv
Når man er gift opnår man visse arvemæssige fordele.
Først og fremmest vil man som ægtefæller automatisk arve hinanden ved den andens død, da man efter Arveloven opnår tvangsarveret. Hvis der ikke er testeret over arven, vil man dog arve 100% af det efterladte, medmindre der er børn i forholdet, hvorefter arven fordeles 50/50. Fordelen for ægtefæller er hertil også, at man ikke skal betale boafgift af det hertil arvede, og at man har retten til altid at udtage indbo, kontanter og andet for i alt 810.000 kr. (2021).
Hvis man beslutter sig for ikke at indgå ægteskab, er det min anbefaling, at I opretter et såkaldt udvidet samlevertestamente, da man ellers ikke automatisk arver hinanden.
I et udvidet samlevertestamente kan I bestemme, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller. I kan dog hverken aftale, at I skal have formuefællesskab eller mulighed for at sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn, men et udvidet samlevertestamente vil stadig sikre den efterladte af jer mod førnævnte økonomiske problemer, hvorfor hjemmet som oftest vil kunne opretholdes. Hertil skal I dog være opmærksomme på, at der skal betales boafgift af det arvede.
OBS: Hvis der er børn i forholdet, så kan der blot testeres over ¾ af arven, da også børn er tvangsarvinger og dermed automatisk har en ret til minimum ¼ af dødsboet.
Gensidig forsørgelsespligt
Når man bliver gift indgår man troskab til hinanden. Dog indgår man også en aftale om, at man vil tage sig af hinanden gennem tykt og tyndt. Juridisk indebærer dette at opfylde den gensidige forsørgelsespligt.
Dette indebærer, at man som ægtefæller har mulighed for at overføre ubegrænsede mængder af midler til den anden part, uden dette bliver beskattet.
Samlevende kan også overføre midler til hinanden, dog er der et loft for dette. Når man har boet sammen i 2 år, eller hvis man har et barn sammen som i jeres situation, vil man kunne overføre for op til 68.700 kr. (2021). Efter dette vil der skulle betales en gaveafgift på 15 pct. af det resterende beløb.
Uskiftet bo
En yderligere fordel ved at være gift er, at man i tilfælde af den anden ægtefælles død, har mulighed for at sidde i det, der kaldes uskiftet bo. Overordnet set indebærer dette, at man afventer med at fordele arven, indtil længstlevende også er gået bort.
Hvis man blot er samlevende, har man ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.
At få denne mulighed kan have mange fordele, heriblandt at man kan blive boende i fællesboligen, som man måske ellers ville risikere at skulle sælge, hvis man blot var samlevende og der var arv til børnene, der skulle realiseres.
Fremtidige børn
At blive gift kan også have en mere praktisk fordel, hvis man vil have børn.
Når man får et barn, og man er gift, opnår man automatisk en fælles forældremyndighed.
Hvis barnet bliver født uden for ægteskab, skal man selv få registreret faderskab og tage stilling til, om forældremyndigheden skal være fælles. Ved uenighed tilfalder den moderen.
Skattemæssigt
Somnægtefæller er der også nogle skattemæssige fordele, der kan gøres gældende. Heriblandt er der dét vilkår, at man som et gift par kan benytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, og hvis man har en virksomhed, så vil man også kunne trække et eventuelt underskud fra i ægtefællens skattepligtige indkomst.
Yderligere er det også vigtigt at være opmærksomme på, at man som samlevere normalt ikke anses som ”nærmeste pårørende” i den anden parts livs- og ulykkesforsikringer, samt kapital- og ratepensionsordninger. Hvis dette er indsat før den 1. januar 2008, vil en eventuel sum betales til børnene i stedet. Som ægtefæller hører man dog automatisk under denne definition.
Såfremt I har yderligere spørgsmål, eller har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af et udvidet samlevertestamente eller en eventuel ægtepagt, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
