Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Hvad sker der med barnet, når forældrene går fra hinanden?

Kære Monica Kromann

 

Jeg skriver til dig som en meget bekymret morfar.

Min datter har i flere år været samboende med kæresten/vennen på hans matrikel. De har et fælles barn på knap 4 år.

Deres samliv har nu i længere tid været sat på ”vågeblus”, men de er stadig samboende af hensyn til barnets tarv.

Efter mange overvejelser er min datter nu kommet til den konklusion, at det bedste for alle parter er, at hun og barnet fraflytter vennens matrikel til anden adresse.

I denne situation – hvordan er min datters juridiske retsstilling i forhold til fællesbarnet og i forhold til kommende samværsaftale?

På forhånd stor tak for tilbagemelding.

Med venlig hilsen

 

”Den bekymrede morfar”


Svar:

Kære bekymrede morfar

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

Reglen om tvungen delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen er blevet afskaffet fra den 1. juli 2020. Dette betyder, at det ikke længere er et krav, at dit barnebarn skal have delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen.

Når din datter og vennen går fra hinanden, er det derfor vigtigt, at de først og fremmest bliver enige om, hvor barnet skal bo. Det er op til forældrene at beslutte, hvem der skal være bopælsforælder og samværsforælder.

Forældrene kan aftale, at datteren skal have delt bopæl, hvis de er enige om det. En aftale om delt bopæl for barnet kræver ikke, at barnet opholder sig lige meget hos hver af forældrene. Delt bopæl betyder, at forældrene skal være enige om alle de beslutninger omkring barnet, som det ellers er bopælsforælderen, der kan bestemme alene. Ved delt bopæl har forældrene således fælles og lige stor indflydelse på alle overordnede beslutninger om barnets dagligdag som f.eks. dagsinstitution, fritidsinteresser, mv.

Hvis forældrene ikke kan blive enige, om hvor barnet skal have bopæl, kan de søge hjælp i Familieretshuset.

I forhold til etablering af en samværsordning kan forældrene selv finde frem til en fælles aftale om samvær. Hvis forældrene bliver enige om en samværsaftale, er der ikke behov for, at de kontakter Familieretshuset. En samværsaftale indgået i fællesskab af forældrene vil være lige så bindende som en aftale eller afgørelse, der er fastsat af Familieretshuset.

Såfremt forældrene ikke kan blive enige om en samværsordning, kan de kontakte Familieretshuset for hjælp. Forældrene vil herefter blive indkaldt til et møde, hvor Familieretshuset vil forsøge at finde frem til en fornuftig løsning for alle.

Hvis det ikke ved fælles hjælp lykkes at blive enige om en samværsordning, vil Familieretshuset enten træffe en afgørelse eller bringe sagen videre til Familieretten.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Såfremt du og din datter har yderligere spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med etablering af en samværsordning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.