Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne om fordringers forældelse fremgår navnlig af den ”nye” Forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, og som medførte nye og generelle forældelsesfrister, således at fordringer som hovedregel forældes efter 3 år. Efter lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., finder loven tillige anvendelse på fordringer stiftet før den 1. januar 2008, som ikke var forældet efter de daværende forældelsesregler, nemlig Danske Lov 5-14-4 med en forældelsesfrist på 20 år for blandt andet gælds- og pantebreve, henholdsvis 1908-loven med en 5-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens overgangsregler havde til formål at sikre kreditorer mod rettighedstab, derved at fordringer stiftet før den 1. januar 2008 tidligst blev forældet den 1. januar 2011.

Den absolutte hovedregel i den nye Forældelseslov er, at et krav forældes 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt. Denne 3-årige frist suspenderes dog, såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren. I disse tilfælde regnes forældelsesfristen i stedet fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller dog burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren.

Der gælder imidlertid en væsentlig undtagelse til denne hovedregel, idet der gælder en 10-årig forældelsesfrist for fordringer, for hvilke der er udstedt et gældsbrev eller pantebrev, fordringer der er registreret i en værdipapircentral samt fordringer, hvis eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.

Forældelsesfristen kan efter Forældelsesloven kun afbrydes på følgende to måder:

• Skyldneren over for fordringshaver ”udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse”, eller
• Fordringshaver foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at fastslå fordringens eksistens og størrelse.

Du oplyser, at der var udstedt et pantebrev for gælden fra tvangsauktionen i 1995. Pantebrevsgæld var efter de dagældende regler omfattet af en 20-årig forældelsesfrist, jf. Danske Lov § 5-14-4, der havde følgende ordlyd:

”Alle Gieldsbreve, som ere ældre end tyve Aar, skulle være døde og magtisløse, med mindre de inden fornævnte Tid med Skyldnerens Paaskrivelse, eller med nyt Brev, eller Creditorens Opsigelse, eller Beskikkelse, eller Tingsvidne ere fornyede”.

Efter ovenstående bestemmelse kunne fordringshaver således afbryde forældelsesfristen blot ved at fremsende en ”påmindelse” til skyldneren. Der var ingen formkrav hertil, men henvendelsen til skyldneren skulle dog have karakter af ”paaskrivelse” eller ”nyt Brev”, altså en påmindelse, og påmindelsen havde virkning, når den kom frem til skyldneren.

Afbrydelse af en forældelsesfrist medfører efter gældende regler såvel som de tidligere regler, at der løber en ny forældelsesfrist. En fordringshaver kunne derfor efter DL § 5-14-4 forlænge fristen med 20 år ved en påmindelse til skyldneren, om at kravet fastholdtes.

Overgangsreglerne i Forældelsesloven medførte imidlertid en forkortelse af forældelsesfristen, der nu er på 10 år for pantebrevsgæld. Såfremt fordringshaver har afbrudt forældelsesfristen ved en påmindelse i december 2007, medfører overgangsreglerne og den nye Forældelseslov således, at kravet først vil være forældet i 2017.

Dette forudsætter imidlertid, at fordringshaver rettidigt har afbrudt forældelsesfristen ved en påmindelse, og at påmindelsen er nået frem til skyldneren. Jeg er i denne forbindelse bekendt med de nævnte Højesteretsafgørelser fra 2012, hvor Højesteret fastslår, at fordringshaver bærer forsendelsesrisikoen, og at fordringshaver dermed skal bevise, at de fremsendte påmindelser er kommet frem til skyldneren. Af samme afgørelser fremgår det, at følgende momenter kan indgå i domstolens vurdering af, om bevisbyrden er løftet:

• ”Kreditors redegørelse for sine rutiner for postafsendelse og modtagelse af returnerede breve”,
• ”Kreditors fremlæggelse af kopi af afsendte breve og udskrift af journalnotater”,
• Bevisførelse for ”svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos skyldneren”,
• Om der er sendt et eller flere påmindelser til skyldneren.

Det er desværre ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at vurdere, om fordringshaveren ved en eventuel retssag vil kunne løfte bevisbyrden for, at påmindelserne er kommet frem. Jeg vil derfor anbefale, at du søger en advokat, som ud fra sagens akter vil være i stand til at vurdere om gælden er forældet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende gennemgang af reglerne for forældelse, og jeg vil anbefale, at man altid søger professional rådgivning, hvis man er i tvivl om, hvorvidt et krav er forældet.

Jeg håber, ovenstående gennemgang har givet dig overblik over forældelsesreglerne og kreditforeningens muligheder for at afbryde forældelsesfristen.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)