Spørgsmål:
Kommer jeg til at hæfte for min kærestes gæld, hvis vi bliver gift?
Kære Monica Kromann
Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål i din juridiske brevkasse, som omhandler ægtefællers gældsforpligtelser. Min kæreste og jeg vil gerne giftes, men jeg har hørt, at jeg overtager min kærestes gæld, hvis vi bliver gift, således at jeg kommer til at hæfte for min kærestes gæld. Er dette korrekt, og vil du foreslå, at vi i forbindelse med ægteskabet opretter en ægtepagt, således at jeg ikke kommer til at hæfte for min kærestes gæld? Vil jeg ligeledes hæfte for min kærestes gæld, hvis han under ægteskabet optager lån eller har gæld til det offentlige?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Den forsigtige
Svar:
Kære den forsigtige
Tak for dit relevante spørgsmål, som jeg gerne besvarer i min juridiske brevkasse.
Mange ægtefæller antager desværre fejlagtigt, at de hæfter for hinandens gæld. Det klare udgangspunkt er dog, at enhver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Selv om I har fælleseje, er der altså ikke tale om, at I hæfter i fællesskab for jeres gældsforpligtelser. Dette er fastslået i Lov om ægteskabets retsvirkninger § 25, der lyder, at enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover ægtefællen råder, og med sit særeje for de af ægtefællen påhvilende forpligtelser, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet.
En ægtefælle hæfter således ikke for den anden ægtefælles gæld, medmindre den anden ægtefælle udtrykkeligt over for en långiver har påtaget sig at hæfte solidarisk med sin ægtefælle for et lån. Du vil altså som hovedregel kun komme til at hæfte for din kærestes gæld, hvis du selv udtrykkeligt påtager dig en forpligtelse hertil, hvorfor jeg vil råde dig til i videst muligt omfang at undgå at påtage dig at hæfte for din kærestes gæld.
I forhold til offentlig gæld findes der en væsentlig undtagelse til hovedreglen i Lov om ægteskabets retsvirkninger § 25. Ifølge Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har SKAT nemlig mulighed for at indkræve skyldig skat, der påhviler en ægtefælle, hos den anden ægtefælle, således at SKAT vil kunne indkræve den skat, som din kæreste skylder det offentlige af dig.
Hæftelsen for skattegæld er dog alene subsidiær og forudsætter altså, at SKAT forgæves har forsøgt at inddrive gælden hos den ægtefælle, som forpligtigelsen påhviler. Den subsidiære hæftelse er heller ikke ubegrænset, så du vil ikke komme til at hæfte for al den gæld, som din kæreste har til det offentlige. Den anden ægtefælle hæfter således kun for den skattegæld, der er opstået fra og med det år, hvor ægtefællerne indgår ægteskab, og indtil ægteskabet ophører. Du vil således ikke komme til at hæfte for din kærestes nuværende skattegæld, såfremt de kæreste allerede på nuværende tidspunkt har gæld til det offentlige.
Selv om ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, kan ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse som ved død komme til indirekte at dække hele eller dele af den anden ægtefælles gæld, såfremt ægtefællerne har fælleseje i ægteskabet, og i tilfælde af død tillige selvom ægtefællerne har skilsmissesæreje i ægteskabet, da skilsmissesærejet skal deles på et dødsboskifte.
Ved den deling af fællesboet, der skal finde sted i forbindelse med separation eller skilsmisse som ved død, skal hver ægtefælles bodel opgøres. Ægtefællers bodel opgøres ved, at ægtefælles egne passiver fratrækkes ægtefælles egne aktiver, således at ægtefællens nettoformue opgøres. Er en ægtefælles bodel positiv, skal den positive nettoformue nemlig deles ligeligt med den anden ægtefælle, jf. Ægtefælleskiftelovens § 58. Er en ægtefælles bodel derimod negativ, for eksempel på grund af en større gæld, fastsættes værdien af denne bodel til 0 kr. og indgår dermed ikke i delingen. Den ægtefælle, der har en negativ bodel, kommer således ikke af med halvdelen af sin negative nettoformue til den anden ægtefælle, idet denne ægtefælle ikke hæfter for gælden.
Den ægtefælle som har en positiv bodel kommer således ikke til at hæfte for den anden ægtefælles gæld, men den pågældende ægtefælles egnen formue bliver formindsket betydeligt som følge af den anden ægtefælles gæld.
Er der gæld, som begge ægtefæller hæfter for kan i hver især forlange, at den anden betaler den del af gælden, som denne endeligt skal bære, eller forlange at der stilles sikkerhed for betalingen, jf. Ægtefælleskiftelovens § 56. Denne regel kan du eventuelt benytte, hvis du og din kæreste hæfter solidarisk for en fælles gæld, og din kærestes bodel er negativt. I sådan et tilfælde vil du kunne kræve, at din kærestes boslodstilsvar anvendes til denne betaling eller sikkerhedsstillelse, hvis din kæreste ikke selv råder over de fornødne midler.
Hvis din kæreste har en negativ formue, mens du har en positiv formue, bør I overveje at oprette en ægtepagt, der sikrer, at du har særeje ikke blot ved separation eller skilsmisse, men også ved død.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
