Spørgsmål:
Pengegæld er bringegæld
Kære Monica Kromann,
Jeg læser ofte din brevkasse i Århus Onsdag. I forrige uge kunne jeg læse, at man har krav på tilbagebetaling, hvis man har betalt for meget i abonnementsafgift. Jeg har et lignende problem, som jeg håber, at du vil hjælpe med.
Jeg købte nemlig en mobiltelefon med afdragsordning for ca. 5 måneder siden. Ifølge aftalen skulle lånet tilbagebetales over 12 måneder, men jeg er dog kun blevet opkrævet for den 1. måned, og siden har jeg hverken modtaget opkrævninger via betalingsservice eller girokort. Skal jeg foretage mig noget i forhold til betalingen af de månedlige afdrag, eksempelvis kontakte sælgeren?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Mange tak for din henvendelse, og dit udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Udgangspunktet i dansk ret – og blandt andet Købeloven – er, at ydelser, ofte salgsgenstande henholdsvis købesum, udveksles samtidigt, jf. den såkaldte samtidighedsgrundsætning, der findes i Købeloven. Udgangspunktet kan imidlertid fraviges konkret ved nærmere aftale herom mellem parterne. Det kan eksempelvis ske ved kreditkøb, hvor købesummen betales på et senere tidspunkt eller som her, i rater.
Ved et køb, og altså også et kreditkøb, består køberens forpligtelser i at betale den aftalte købesum i rette tid og på rette sted. Sælger skal modtage betalingen/betalingerne rettidigt, og betalingsstedet vil som altovervejende udgangspunkt være hos sælgeren, og man siger derfor, at pengegæld er bringegæld. Det er derfor også køber, der som udgangspunkt skal afholde udgifterne forbundet med betalingen, herunder eventuelle gebyrer, men andet kan dog fremgå af aftalen eller af særlovgivning.
Det er dit ansvar og din risiko, at forhandleren modtager betalingen. Dette gælder ligeledes, hvis du ikke modtager et girokort eller opkrævning via Betalingsservice. Har du ikke modtaget en opkrævning fra sælgeren, skal du således selv tage kontakt til sælger og rykke herfor. I modsat fald kan du risikere at skulle betale rykkergebyrer, også selvom der ikke umiddelbart er noget at bebrejde dig. Sælgeren kan dog højst opkræve et gebyr på kr. 100,00 for hver rykkerskrivelse, hvilket højst kan ske tre gange og med mindst 10 dages mellemrum. Du kan herudover risikere at skulle betale påløbne rente eller i værste fald, at sælgeren opsiger aftalen.
Hvis betalingen er tilmeldt Betalingsservice, er det en god idé at tjekke, om der rent faktisk er sket opkrævning henholdsvis betaling, da tilmeldingen til Betalingsservice ikke fritager dig for et eventuelt ansvar og dermed risiko for gebyrer og renter.
Jeg vil derfor anbefale, at du undersøger årsagen til de manglende opkrævninger, eksempelvis ved at tage kontakt til din bank eller til sælger.
En fordringshaver, her sælger, der undlader at reagere, kan risikere, at kravet forældes. Efter den gældende Forældelseslov forældes et krav som udgangspunkt 3 år fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt. Denne 3-års frist suspenderes dog, såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren. Forældelsesfristen beregnes i så fald fra den dag, hvor fordringshaveren fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. For fordringer, hvor der er udstedt et gældsbrev, fordringer der er registreret i en værdipapircentral samt fordringer, hvis eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, er forældelsesfristen dog 10 år. Forældelsesfristen er tillige 10 år for fordringer, der er opstået i henhold til kreditlån.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dit spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
