Svar:

Kære Katrine

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

I et ægteskab er der en gensidig forsørgelsespligt. Dette følger af § 4 i lov om ægtefællers økonomiske forhold, hvori der står, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet. Man har derfor pligt efter loven til at forsøge sin ægtefælle. Denne pligt er gensidig, og begge parter skal således bidrage eventuelt på hver deres måde.

Loven beskriver ikke nærmere, hvordan forsørge skal ske. Den overlader det derimod selv til ægtefæller at organisere deres forhold. Denne aftalefrihed for ægtefæller betyder, at man i et ægteskab har ret til at indrette sig som jeres familie, hvor den ene ægtefælle har et indtægtsgivende job, mens den anden ikke tjener penge men påtager sig ansvar for hjemmet og børnene. Ved sådan en løsning består den arbejdende ægtefælles forsørgelsespligt i at tjene pengene til familiens forsørgelse. Den hjemmegående ægtefælle forsømmer ikke sin omsorgspligt ved ikke at have indtægtsgivende arbejde. Denne ægtefælles forsørgelsespligt består i stedet i pasning af børn og hjemmet.  

Jeres valg af familieliv gør, at din forsørgelsespligt består i at tjene pengene til din families underhold. Den gensidige forsørgelsespligt hjemler imidlertid ikke ret til, at en ægtefælle kan kræve en bestemt andel af den andens ægtefælles indtægt. Din mand kan således ikke kræve, at du skal overføre hele din løn til ham eller give ham adgang til den. Dette gælder også en andel af din løn, for eksempel halvdelen. 

Under ægteskabet kan en ægtefælle ikke stille krav om at få finansieret en vis livstil af den anden ægtefælle. Din mand kan altså ikke kræve i medfør af den gensidige forsørgelsespligt, at du skal finansiere designertøj til ham eller jeres børn. Din forsørgelsespligt omfatter derimod nødvendige udgifter til husholdning eksempelvis mad og vaskepulver. Derudover omfatter pligten rimelige udgifter til tøj, sko og vedligeholdelse af jeres bolig, men omfatter ikke som ovenfor nævnt designertøj. Dette betyder, at din mand ikke kan kræve, at du betaler for en høj levestandard med dyrt tøj. Men du har en pligt til at bidrage til de nødvendige og rimelige udgifter i medfør af forsørgelsespligten.   

En ægtefælle har ikke adgang til at købe nødvendige varer til husholdningen på kredit, hvor den anden ægtefælle er medhæftende. Køb af designertøj falder som før nævnt ikke ind under den gensidige forsørgelsespligt, og er derfor slet ikke omfattet af disse regler. Det følger derimod af § 3 i lov om ægtefællers økonomiske forhold, at der i ægteskab er et særhæftelsesprincip. Det vil sige, at ægtefæller som udgangspunkt ikke hæfter for hinandens gæld. Du hæfter således ikke for din mands køb af designertøj på kredit på grund af særhæftelsesprincippet. Han hæfter alene for disse kreditkøb.   

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om juridiske problemstillinger på min hjemmeside: 

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk