Spørgsmål:
Vores søn er blevet varetægtsfængslet
Kære Monica Kromann,
Vi har en voksen søn, som desværre er kommet i uføre, hvilket har medført, at han for nyligt blev anholdt og sigtet for flere kriminelle forhold og efterfølgende varetægtsfængslet. Vores søn har erkendt at have handlet uhensigtsmæssigt, men han har dog fortalt os, at han ikke har begået det forhold, han nu er sigtet og varetægtsfængslet for.
Vi vil derfor gerne vide, hvornår man egentlig kan anholdes og varetægtsfængsles? Og hvilke rettigheder man har?
Med venlig hilsen
Læserne
Svar:
Kære Læsere,
Tak for jeres henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne om anholdelse og politiets brug af tvangsmidler er overvejende reguleret i Retsplejeloven. Loven giver politiet ret til at foretage en anholdelse, såfremt de nærmere betingelser herfor er opfyldt. Civile har i et vist omfang også mulighed for at foretage en civil anholdelse. Der kan læses mere herom i et tidligere brevkassesvar på www.advokatkromann.dk/brevkasse. Jeg vil i det følgende kort gennemgå reglerne om anholdelse, grundlovsforhør og varetægtsfængsling.
Det er en betingelse for anholdelse, at den pågældende med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Anholdelsen skal være nødvendig for at hindre yderligere strafbare forhold, for at sikre pågældendes foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre den pågældendes samkvem med andre. Der må ikke foretages anholdelse, såfremt den frihedsberøvelse, der ligger i en anholdelse, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.
En sigtelse giver den sigtede en række rettigheder, herunder retten til en forsvarer – såfremt sigtelsen kan medføre højere straf end bøde - retten til ikke at udtale sig - hvilket den sigtede naturligvis skal gøres bekendt med – og partsrettigheder til eksempelvis aktindsigt. Samtidig medfører en sigtelse, at den sigtede kan udsættes for tvangsindgreb i form af eksempelvis ransagning. Der er ingen formkrav, og man kan således have ovenstående rettigheder, selvom en formel sigtelse endnu ikke er rejst. Har anholdelsen været uberettiget, har den anholdte mulighed for at søge om erstatning for frihedsberøvelsen.
Snarest muligt efter anholdelsen, i praksis ofte straks efter anholdelsen, skal den anholdte gøres bekendt med tidspunktet for anholdelsen og med sigtelsen – altså hvad den pågældende sigtes/mistænkes for af strafbare forhold. Den anholdte skal løslades så snart begrundelsen for anholdelse ikke længere er til stede. I modsat fald skal den anholdte stilles for en dommer inden for 24 timer. Dette følger af såvel Retsplejeloven som af Grundloven, og kaldes af denne grund også for Grundlovsforhør. Ved grundlovsforhøret skal retten afgøre, hvorvidt den sigtede skal løslades eller varetægtsfængsles i op til 4 uger. Det er en betingelse for varetægtsfængsling, at der er en begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, som kan medføre en fængselsstraf på minimum 18 måneder. Det er en yderligere betingelse, at der er en konkret risiko for, at den sigtede vil unddrage sig strafforfølgning ved at flygte, at den sigtede vil begå nye lovovertrædelser af samme eller lignende karakter, eller vil vanskeliggøre efterforskningen, eksempelvis ved at true vidner eller fjerne spor/beviser. Endelig kan der ske varetægtsfængsling, hvis der er særlig begrundet mistanke om, at den sigtede har begået strafbare forhold, der kan medføre fængsel i 6 år eller mere, det strafbare forhold er så groft, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at sigtede ikke er på fri fod. Er der ikke tilstrækkelig oplysninger til at den sigtede kan varetægtsfængsles, kan retten opretholde anholdelsen i op til 3 x 24 timer.
Den sigtede har ret til en beskikket forsvarer i forbindelse med grundlovsforhøret, og skal have mulighed for at tale med sin forsvarer inden grundlovsforhøret. Ligeledes har den sigtede ret til at have sin forsvarer til stede under afhøringer ved politiet, ligesom den sigtede har ret til ikke at udtale sig. Om man som sigtet skal udtale sig til politiet bør altid drøftes med sin forsvarer. Under alle omstændigheder anbefaler jeg, at man ikke udtaler sig til politiet uden sin forsvarers tilstedeværelse.
En varetægtsfængsling er et voldsomt indgreb i den personlige frihed, og af denne grund må varetægtsfængslingen ikke være mere indgribende end højst nødvendigt. Dette sætter til dels grænser for, hvornår den sigtede kan varetægtsfængsles i isolation, og dels for varigheden af varetægtsfængslingen, idet der alene kan varetægtsfængsles i op til 4 uger ad gangen, hvorefter retten som udgangspunkt skal afgøre, om varetægtsfængslingen skal forlænges. Hvis det senere viser sig, at der ikke var grundlag for varetægtsfængslingen, eksempelvis ved at den sigtede frifindes, kan der søges om erstatning, hvilket sker med udgangspunkt i nogle nærmere fastsatte takster.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
