Fejl og mangler ved fast ejendom
Har du opdaget fejl eller mangler ved din ejendom? Få hjælp fra en ekspert
Fejl og mangler ved fast ejendom kan være både frustrerende og økonomisk belastende. Uanset om du er køber, sælger, bygherre eller entreprenør, er det afgørende at kende din retsstilling, handle korrekt og reagere rettidigt. Hos KROMANN advokatfirma har vi nogle af landets bedste boligadvokater, og vi tilbyder specialiseret rådgivning og bistand i alle typer mangelsager – både før og efter handlen er indgået.

Mangler kan opstå i forbindelse med køb, nybyggeri eller ombygning og dækker over forhold, som gør ejendommen ringere end forventet – fx skjulte skader, ulovlige installationer eller fejl i udførelsen. Det kan give anledning til krav om prisafslag, erstatning – og i sjældne tilfælde – ophævelse af handlen.
Vi kan hjælpe med iværksættelse af syn og skøn samt indgivelse af stævning til retten, hvis ikke der kan findes en mindelig løsning.
Hvad betragtes som en juridisk mangel?
En mangel er et forhold, der ikke stemmer overens med det aftalte, eller som afviger væsentligt fra, hvad køber med rimelighed kunne forvente ud fra ejendommens alder, stand og oplyste forhold. Det er ikke nok, at noget blot er slidt – der skal være tale om en retsligt relevant mangel. Her kræves en konkret juridisk vurdering.
Typiske mangler kan f.eks. være:
- skjulte skader eller konstruktionsfejl,
- ulovlige el- eller VVS-installationer,
- manglende vådrumsmembran,
- skimmelsvamp og fugtskader,
- forhold, som sælger burde have oplyst om, eller
- fejl i håndværksmæssig udførelse ved byggeri eller renovering.
Vi rådgiver både køber og sælger
Hos KROMANN Advokatfirma bistår vi både købere, der ønsker at gøre mangelskrav gældende, og sælgere, der ønsker at forsvare sig mod uberettigede krav.
For købere kan vi blandt andet hjælpe med:
- vurdering af, om der er tale om en mangel,
- kontakt til sælger og evt. ejerskifteforsikring,
- håndtering af syn og skøn,
- forhandling eller retssag om prisafslag eller erstatning.
For sælgere tilbyder vi blandt andet:
- vurdering af ansvar i forhold til huseftersynsordningen,
- hjælp til afværgelse af krav om prisafslag eller erstatning,
- rådgivning om oplysningspligt og undersøgelsespligt,
- forhandling eller førelse af sag.
Få professionel hjælp i tide
Hvis du opdager en fejl eller mangel ved din bolig – eller modtager et krav – er det afgørende at handle korrekt fra starten. Manglende eller forkert reaktion kan medføre, at dine rettigheder går tabt.
Vi anbefaler altid, at der ikke sker udbedring af en mangel, før sagen er vurderet og dokumenteret korrekt. Bevissikring, fx gennem syn og skøn, er ofte nødvendig – og her er det vigtigt at få den rette juridiske rådgivning.
Hvad er sælgers ansvar?
Sælgers ansvar afhænger af, om handlen er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Hvis loven finder anvendelse, kan sælger fraskrive sig ansvar for skjulte mangler, forudsat at sælger inden købet har fremlagt en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring samt erklæret at ville betale halvdelen af ejerskifteforsikringspræmien.
Hvis du som køber ikke tegner en ejerskifteforsikring, påtager du dig som udgangspunkt selv risikoen for fejl eller mangler ved ejendommen – også for skjulte fejl.
Særligt om ejerskifteforsikring
Mange boligkøbere tegner ejerskifteforsikring som en del af handlen. Vi rådgiver om, hvad forsikringen dækker – og hvordan du anmelder en skade korrekt. Vi bistår også i sager, hvor forsikringsselskabet afviser dækning.
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
En standard ejerskifteforsikring dækker:
- skader og ulovlige forhold, der var til stede ved overtagelsen, men som ikke er nævnt i tilstandsrapporten,
- ulovlige el- og VVS-installationer.
En udvidet ejerskifteforsikring kan desuden dække:
- ulovlige kloakforhold,
- forhold ved grunden,
- ulovlig bygningsindretning.
Dækningen afhænger af din police – kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om, hvad din forsikring reelt dækker.
Hvad koster en boligadvokat?
Prisen på en boligadvokat afhænger af, hvad du har brug for hjælp til. Hos KROMANN advokatfirma tilbyder vi faste og gennemsigtige priser, så du ved, hvad du betaler for.
I nogle tilfælde kan sagen ikke løses gennem forhandling, og det kan blive nødvendigt at gå rettens vej. Det kan være økonomisk belastende at føre en retssag, men i nogle tilfælde er det muligt at få dækket en stor del af omkostningerne. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser, kan du få dine advokatudgifter, retsafgift og andre udgifter dækket, til at vi fører din retssag.
Dette kan ske via:
- din retshjælpsforsikring, som ofte er en del af din indboforsikring,
- fri proces, som bevilliges af Civilstyrelsen,
- rettens afgørelse i visse sager.
Hos KROMANN advokatfirma hjælper vi dig med at vurdere, om du er berettiget til økonomisk støtte, og vi udarbejder alle nødvendige ansøgninger i forbindelse med din sag. Hvis du ikke opfylder betingelserne, skal du selv dække sagens omkostninger.
Kontakt en ekspert i mangelsager om fast ejendom
Hos KROMANN advokatfirma er vi specialister i fast ejendom, byggesager og entrepriseret. Vi har omfattende erfaring med at føre mangelsager både udenretligt og i retssystemet. Uanset om du er køber eller sælger, får du en fagligt stærk og engageret advokat, der kender reglerne i dybden – og hjælper dig trygt gennem processen.
Du er velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk, for at høre, hvordan vi kan hjælpe netop dig.




