Håndtering af Dårlige betalere og rykkerprocedure
Når en kunde – dette kan både være en person eller virksomhed – undlader at betale en faktura rettidigt, opstår der et behov for at iværksætte passende og effektive tiltag til inddrivelse af kravet. En enkelt udebleven betaling er tilstrækkelig til, at der kan iværksættes tiltag for at få kravet indfriet.
Før der tages skridt til inkasso, vil det i praksis ofte være hensigtsmæssigt at anvende mindre indgribende metoder, herunder fremsendelse af rykkere. Hvis disse ikke fører til betaling, kan et egentligt inkassoforløb påbegyndes, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt.
RYKKERPROCEDURE
En effektiv rykkerprocedure forudsætter kendskab til reglerne i renteloven, som fastsætter rammerne for rykkerskrivelser og rykkergebyrer. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende begrænsninger:
- En rykker kan tidligst sendes, når betalingsfristen er overskredet.
- Hvis der ikke betales efter første rykker, har man ret til at fremsende yderligere rykkere.
- Der skal som minimum gå 10 dage mellem hver rykker.
- Der kan opkræves et rykkergebyr på op til 100 kr. pr. fremsendt rykker. Der kan dog maksimalt opkræves gebyr for tre rykkere vedrørende samme krav.
- Over for erhvervsdrivende kunder kan der herudover opkræves et kompensationsbeløb på 310 kr.
- Fremsætter kunden indsigelser mod kravet, må der ikke sendes flere rykkere med gebyr.
For forbrugere gælder, at reglerne ikke kan fraviges til ugunst for skyldneren. Har du som erhvervsdrivende indgået aftale med en privatkunde, kan der således ikke aftales vilkår, der stiller forbrugeren ringere end loven foreskriver. Det er derfor vigtigt at sikre overholdelse af ovennævnte krav. Hos KROMANN advokatfirma står vi klar med vejledning omkring hele processen, så der sikres en effektiv og korrekt rykkerprocedure.
UNDGÅ FORÆLDELSE AF EN FAKTURA
En faktura forældes som hovedregel efter 3 år. Fremsendelse af rykkere eller betalingspåmindelser er ikke tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen af et krav. For at bevare retten til betaling kræves enten, at skyldneren anerkender gælden, eller at der foretages et retligt skridt, som afbryder forældelsen.
Sker der en erkendelse af gælden, bør denne altid dokumenteres skriftligt af bevismæssige årsager. Hos KROMANN advokatfirma bistår vi med at sikre, at dine krav håndteres korrekt, så de ikke bortfalder som følge af forældelse, og så du bevarer din ret til betaling.
FÅ HJÆLP FRA EN ERFAREN ADVOKAT – KONTAKT OS I DAG
Hos KROMANN advokatfirma rådgiver vi alle typer af virksomheder om de juridiske forhold, der knytter sig til den daglige drift. Vores erhvervsadvokater bistår blandt andet med håndtering af dårlige betalere, udarbejdelse og gennemførelse af rykkerprocedurer samt – hvis nødvendigt – førelse af inkassosager.
Du er altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på telefon 86 18 11 02 eller via e-mail på kontakt@advokatkromann.dk for en uforpligtende drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.




