Anke til landsretten
Anke til landsretten – skal vi føre din sag? Få hjælp fra en erfaren advokat
Har du tabt din sag i byretten – eller har modparten valgt at anke? Uanset om du selv ønsker at anke en dom eller har om modparten har valgt at anke, står vi hos KROMANN advokatfirma klar til at repræsentere og bistå dig.
Vi har stor erfaring med at føre sager i landsretten både som anke af egne byretssager og ved overtagelse af ankesager ført af andre advokater i første instans.
Er din sag af særlig karakter, eller har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, har vi desuden også advokater med møderet for Højesteret.
Vi fører således retssager i hele landet, og vi kan repræsentere dig i både byretten, landsretten og ved Højesteret, uanset hvor du befinder dig.
Hvornår kan en sag ankes til landsretten?
Som udgangspunkt har man i Danmark krav på at få sin sag prøvet i to instanser. Det betyder, at du kan anke en byretsdom til landsretten, hvis:
- Der er tale om en civil sag, hvor beløbsgrænsen på 20.000 kr. er opfyldt, eller
- Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til at anke, f.eks. fordi sagen er principiel
Fristen for at anke en dom er normalt 4 uger efter dommens afsigelse.
Få nye øjne på din sag
Hvis din sag har været ført i byretten af en anden advokat, og du overvejer at anke – eller din modpart har anket – kan det være en fordel at få et nyt blik på sagen. Vi tilbyder blandt andet:
- gennemgang af byrettens dom og sagens bilag,
- juridisk vurdering af mulighederne for en anke,
- udarbejdelse af ankestævning og øvrige processkrifter,
- fremførelse af sagen i landsretten med erfarne og skarpe advokater.
Vi fører alle typer sager i landsretten
Hos KROMANN advokatfirma har vi solid erfaring med at føre en bred vifte af sager i landsretten. Det gælder både civile og strafferetlige sager – og både ankesager, vi selv har ført i byretten, og sager, hvor vi overtager sagen fra en anden advokat.
Vi fører blandt andet landsretssager inden for:
- Erstatningsret – f.eks. efter en personskade,
- Lejeret – f.eks. tvister om køb, salg eller lejemål,
- Arve- og familieret – f.eks. deling af boer eller uenighed om testamente,
- Entrepriseret – f.eks. tvister mellem bygherre og entreprenør,
- Fast ejendom – f.eks. ved fejl eller mangler ved ejendommen,
- Straffesager – som forsvarer for tiltalte,
- Ansættelsesret – f.eks. opsigelsessager eller bortvisninger,
- Selskabsretlige tvister – f.eks. uenighed mellem ejere
Vores advokater har møderet for landsretten og er vant til at føre komplekse sager med store værdier og principielle spørgsmål. Uanset om sagen handler om privatretlige forhold, erhvervsmæssige interesser eller strafferetlige spørgsmål, sørger vi for, at du er i trygge og kompetente hænder.
Hvordan foregår en sag i landsretten?
Landsretten behandler sagen fra starten, som regel med mundtlig hovedforhandling. Det betyder, at dine synspunkter bliver hørt på ny, og at både dokumenter, vidneforklaringer og tidligere beviser bliver gennemgået igen.
Hos KROMANN advokatfirma sikrer vi, at din sag bliver præsenteret klart og juridisk korrekt. Derudover vil vi rådgive dig om de muligheder, du har, så du er klædt på og føler dig tryg under hele retssagen.
Hvad koster det at føre en sag ved landsretten?
Det kan være økonomisk belastende at føre en retssag, men i nogle tilfælde er det muligt at få dækket en stor del af omkostningerne. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser, kan du få dine advokatudgifter, retsafgift og andre udgifter dækket, til at vi fører din retssag.
Dette kan ske via:
- din retshjælpsforsikring, som ofte er en del af din indboforsikring,
- fri proces, som bevilliges af Civilstyrelsen,
- rettens afgørelse i visse sager.
Hos KROMANN advokatfirma hjælper vi dig med at vurdere, om du er berettiget til økonomisk støtte, og vi udarbejder alle nødvendige ansøgninger i forbindelse med din sag. Hvis du ikke opfylder betingelserne, skal du selv dække sagens omkostninger.
Anke til Højesteret
Har en sag allerede været behandlet i byretten og landsretten, er det kun i helt særlige tilfælde muligt at anke til Højesteret, der udgør tredje instans. Det er udelukkende muligt at anke til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. En sag er af principiel karakter, når den:
- har betydning for andre sager,
- har en særlig samfundsmæssig interesse,
- angår problemer vedrørende lovfortolkning.
Det bemærkes, at det er Procesbevillingsnævnet, som afgør om en sag kan ankes til Højesteret. Den snævre adgang til at anke til Højesteret hænger sammen med, at Højesterets opgave er at afklare retstilstanden og sørge for ensretning i straffene. Af denne grund tager Højesteret, modsat byretten og landsretten, ikke stilling til skyldsspørgsmålet, der altså endeligt afgøres i landsretten. Højesteret har derimod kompetence til at ændre strafudmålingen eller vurdere, hvorvidt reglerne er anvendt korrekt.
Kontakt os i dag
Hos KROMANN advokatfirma har vi indgående erfaring og indsigt i at føre retssager på alle niveauer. Derfor kan vi sikre dig kompetent og erfaren rådgivning, der fokuserer på at belyse alle sider af din sag.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal anke din sag eller ønsker du at vide mere herom? Vi har mange års erfaring med at anke domme, hvorfor vi står klar til at hjælpe dig i forbindelse med din retssag. Sammen kan vi drøfte din sag og klarlægge din retsstilling.
Du kan kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk, for at høre, hvordan vi kan hjælpe netop dig.




