Advokat til Samværsordning

En samværsordning er den faste rytme for, hvornår jeres barn er hos hver af jer. Der findes ingen standardløsning. Den rigtige ordning afhænger af barnets alder, afstanden mellem jer og jeres samarbejde. Men der er stor forskel på, hvad der fungerer i praksis, og hvad der ender i konflikt.
Hos KROMANN advokatfirma har vi 20 års erfaring med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Vi hjælper dig med at finde og sikre den samværsordning, der er bedst for dit barn.

Ring til os på 8618 1102 for at drøfte din situation med en advokat.

Hvad er en samværsordning?

En samværsordning beskriver, hvordan barnets tid fordeles mellem bopælsforælderen (den forælder, barnet bor hos) og samværsforælderen. Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med begge forældre, uanset om I har fælles forældremyndighed eller ej.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis samvær ikke er til barnets bedste. 

Selve ordningen skrives typisk ind i en samværsaftale, som er det juridiske dokument, der gør rytmen bindende – og som kan gøres tvangsfuldbyrdelig, hvis den formuleres rigtigt.

De mest almindelige samværsordninger

Samværsordninger beskrives normalt som barnets fordeling af dage over en 14-dages periode hos samværsforælderen og bopælsforælderen:

• 7/7-ordning (deleordning): Barnet er en uge hos hver forælder. Kræver typisk, at I bor tæt på hinanden, og at samarbejdet fungerer.
• 9/5-ordning: Barnet er 9 dage hos bopælsforælderen og 5 dage hos samværsforælderen. Ofte som en lang weekend plus en hverdag.
• 10/4-ordning: Samvær 4 dage over 14 dage, for eksempel hver anden weekend fra torsdag til mandag.
• 12/2-ordning: Samvær hver anden weekend, typisk fredag til søndag.
• Weekendordning med hverdagssamvær: Samvær hver anden weekend suppleret med en fast hverdag, ofte med overnatning.

Hertil kommer aftaler om ferie- og helligdagssamvær, som løber ved siden af den faste ordning.

Ofte vil ovenstående ordninger dog ikke være bedst for barnet, hvorfor løsningen altid bør tilpasses det enkelte barns behov.

Hvad er den bedste samværsordning?

Der findes ikke én ordning, der er bedst for alle børn. Og det er en udbredt misforståelse, at en deleordning er lovens udgangspunkt. Alle afgørelser om samvær skal træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. I praksis lægges der især vægt på:

• Barnets alder og behov: Små børn har typisk brug for kortere og hyppigere samvær. Større børn kan overskue længere perioder.
• Afstanden mellem jeres hjem: En deleordning forudsætter som regel, at barnet kan gå i samme institution eller skole fra begge hjem.
• Jeres samarbejde: Jo mere konflikt, desto mere taler det for en ordning med færre skift og klare rammer.
• Barnets egen holdning: Barnet skal inddrages i sager om samvær, og jo ældre barnet er, desto mere vægt tillægges dets ønsker.
• Den hidtidige kontakt: Hvor stor en del af hverdagen hver forælder hidtil har taget sig af.

Deleordning (7/7) – hvornår fungerer den?

I kan altid selv aftale en deleordning. Familieretten kan også fastsætte samvær helt op til en 7/7-ordning, men myndighederne er generelt tilbageholdende med at fastsætte en deleordning imod den ene forælders ønske. I praksis forudsætter en velfungerende 7/7-ordning typisk, at I bor tæt på hinanden, at barnet har nået skolealderen, og at I kan samarbejde om hverdagen. 

Samværsordning for små børn (0-3 år)

For helt små børn fastsættes samværet typisk som kortere, hyppigere samvær uden overnatning, som gradvist trappes op i takt med barnets alder. En såkaldt optrapningsordning. Formålet er at bevare en tæt og tryg kontakt til samværsforælderen, samtidig med at barnets behov for ro og kontinuitet respekteres. Hvornår overnatning kan begynde, afhænger af en konkret vurdering af barnet og af, hvor tæt kontakten til samværsforælderen har været.

Hvordan fastsættes en samværsordning, hvis I er uenige?

Kan I ikke blive enige om en ordning, kan hver af jer sende en anmodning om fastsættelse af samvær til Familieretshuset. Familieretshuset indkalder jer til et møde, og kan I fortsat ikke blive enige, bliver samværet fastsat ved en afgørelse. Enten af Familieretshuset eller af familieretten, hvis sagen er kompleks.

Vigtigt: Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om det, skal Familieretshuset hurtigst muligt – og inden 3 uger – træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær, så barnet ikke mister kontakten til forælderen, mens sagen behandles. Samværet fastsættes her som et standardiseret minimumssamvær, der er tilpasset barnets alder.

Siden 1. januar 2025 skal Familieretshuset og familieretten desuden lægge vægt på, om en forælder udøver samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. Står du i en samværssag, anbefaler vi, at du får hjælp af en advokat med speciale i samværssager allerede fra sagens start. Fra sagen er ved familieretten, kan du søge fri proces.

Ændring af samværsordning

Børns behov ændrer sig, og det gør en god samværsordning også. Er I enige, ændrer I bare jeres samværsaftale. Er I uenige, kan spørgsmålet indbringes for Familieretshuset, som træffer afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Vi anbefaler, at ændringer altid laves skriftligt, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad der gælder.

Hvis samværsordningen ikke bliver overholdt

Bliver samværet aflyst af bopælsforælderen, har barnet som udgangspunkt ret til automatisk erstatningssamvær i ugen efter. Og er ordningen fastsat ved afgørelse eller skrevet ind i en samværsaftale med fuldbyrdelsesklausul, kan familieretten hjælpe med at gennemføre samværet. Læs mere om udlevering af barn.

Sådan hjælper KROMANN advokatfirma dig

• Rådgivning om valg af samværsordning – hvad der realistisk kan opnås, og hvad der erfaringsmæssigt fungerer for børn i din situation.
• Forhandling og udarbejdelse af aftalen – så ordningen bliver bindende og kan håndhæves. Det er et stort problem, hvis aftalen ikke er bindende, hvilket ofte ses.
• Sørger for at alt kommer med - det er meget vigtigt, at aftalen tager højde for bl.a. feriesamvær, erstatningssamvær og transport af barnet.
• Møder i Familieretshuset og sager i familieretten – vi har møderet for Højesteret og kan føre din sag hele vejen.

Ring til os på 8618 1102, så vurderer vi din sag og din mulighed for fri proces.

Ofte stillede spørgsmål om samværsordninger

Er en 7/7-ordning udgangspunktet efter en skilsmisse?

Nej. Der findes ingen standardordning i loven. Samværet fastsættes altid konkret ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Hvor meget samvær har en far ret til?

Loven giver ikke mor eller far ret til en bestemt mængde samvær. Det er barnet, der har ret til samvær med forælderen. Omfanget afhænger af en konkret vurdering af barnets bedste.  Som far kan du desuden have ret til at få bopælen over barnet, således at mor skal have samvær i et mindre omfang. 

Hvornår kan barnet selv bestemme samværsordningen?

Der er ingen fast aldersgrænse. Barnet skal inddrages i sagen, og jo ældre og mere modent barnet er, desto større vægt tillægges barnets egne ønsker. I praksis lyttes der i høj grad til teenagere. Børn vil som hovedregel blive indkaldt til børnesamtale, når de er fyldt 5-6 år og er startet i skole. 

Hvad er forskellen på en bopælsforælder og en samværsforælder?

Bopælsforælderen er den forælder, barnet har adresse hos, og som kan træffe beslutninger om barnets daglige liv. Samværsforælderen er den forælder, barnet har samvær med efter samværsordningen.