Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Husleje i eget hus

Kære Monica Kromann,

Jeg har brug for lidt juridisk hjælp i forbindelse med en samlivsophævelse.

Min tidligere samlever og jeg gik fra hinanden for ca. to år siden. Vi har ikke været gift og har ingen fællesbørn, men jeg har dog to børn fra et tidligere forhold. Vi ejede – og ejer fortsat – et hus, som vi brugte som fælles bolig. Herudover har jeg selv et sommerhus, som jeg har lejet ud. Efter samlivsophævelsen flyttede mine børn og jeg midlertidig ind i mit sommerhus, medens vi søgte en mere varig løsning.

Efter samlivsophævelsen aftalte vi, at børnene og jeg ville finde en lejebolig, og at han ville overtage det hus, som vi ejede i fællesskab. Kort tid efter hører jeg, at han i stedet har købt et andet hus, hvilket jeg ikke helt forstår. Da jeg ikke har råd til at betale husleje to steder, vælger vi at flytte tilbage til vores fælles bolig. Nu han forlanger han så til gengæld, at jeg betaler husleje til ham for at kunne blive boende i vores fælles hus. Huset er sat til salg, og har været det i ca. et års tid.

Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at jeg skal betale husleje, når det er ham, der pludseligt valgte at købe et andet hus. Jeg har tidligere læst i din brevkasse, at frivillig auktion kan være en mulighed for at opløse samejet. Kunne det være en løsning i denne situation?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

I forbindelse med en samlivsophævelse eller separation opstår der ikke så sjældent uenighed mellem parterne vedrørende aktivernes deling. For ægtefæller er reglerne om aktivernes deling i vidt omfang lovreguleret ved blandt andet Ægtefælleskifteloven. Det samme gør sig desværre ikke gældende for samlevere. 

Et af de største aktiver er parternes faste ejendom, der også erfaringsmæssigt er det, der giver oftest anledning til uenighed. Det er meget almindeligt, at parterne ved en samlivsophævelse eller separation/skilsmisse aftaler, at den ene part – mod betaling – overtager den anden parts ideelle andel af den faste ejendom. Dette forudsætter dels, at der kan nås til enighed herom, men også at banken accepterer, at den ene part overtager hele gælden, altså om den overtagende part har råd til at blive boende i boligen. Det er dog desværre ikke altid tilfældet, hvorfor ejendommen i stedet må sættes til salg, hvilket typisk tager flere måneder eller længere tid. I disse situationer, som tilfældet har været hos jer, aftales det almindeligvis, at den ene part bliver boende i ejendommen, medens ejendommen står til salg, der blandt andet har den fordel, at ejendommen fortsat fremstår vedligeholdt, renggjort og møbleret, hvilket er med til at gøre ejendommen mere attraktiv for en køber.  

Som udgangspunkt skal I hver især betale jeres andel af udgifterne til ejendommen, herunder ejendomsskat, forsikringer samt renter og afdrag på lånet. Den part, der fraflytter boligen, dvs. din samlever, vil dog i denne forbindelse kunne kræve, at du skal betale husleje til ham samt udgifterne til forbrug såsom vand, el og varme. Huslejen sættes til markedsværdien, der almindeligvis svarer til halvdelen af de faste udgifter til ejendommen, men hvor blandt andet tages hensyn, at der er tale om et tidsbegrænset lejemål.

Idet du alene ejer halvdelen af ejendommen, skal du som udgangspunkt betale en husleje for bo der, men du er selvfølgelig ikke forpligtet til at blive boende i ejendommen. Du skal dog være opmærksom, at I begge hæfter for en eventuel gæld i ejendommen, og I begge fortsat skal betale afdrag og renter på ejendommen m.v. Hvis I ikke overholder jeres gældsforpligtelser, kan I risikere, at ejendommen i stedet kommer under tvangsaktion, hvilket typisk medfører en lavere salgspris, der ikke nødvendigvis medfører fuld indfrielse af gælden. Det er således ikke en løsning, jeg vil anbefale.

En frivillig auktion kan være en måde, hvorpå et sameje kan opløses, såfremt man ikke kan nå til enighed om, hvad der skal ske med aktivet, typisk den faste ejendommen. En frivillig auktion sker gennem fogedretten, hvor der blandt andet skal betales en retsafgift på kr. 800, 1 pct. af budsummen samt omkostninger forbundet med købers overtagelse af ejendommen. Da I allerede har sat ejendommen til salg – og jeg derfor antager, at I er enige om, hvad der skal ske med ejendommen - vil jeg stærkt fraråde frivillig auktion som en løsning, da I typisk opnår en lavere salgspris end et almindeligt salg.

Den bedste løsning for jer vil i ovenstående situation være at finde en mindelig og holdbar løsning indtil, at ejendommen kan sælges. I det omfang, at din samlever i den mellemliggende periode ikke overholder sine gældsforpligtelser vedrørende ejendommen, kan du rette et krav mod ham og eventuelt foretage modregning i hans andel af salgsprovenuet.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 



 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.