Ønsker du svar på et spørgsmål, som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form - så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.
Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.
Vær opmærksom på, at brevkasse indlæg- og svar ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.
God fornøjelse med læsningen!
Kære Monica
Min mand og jeg skal skilles efter 7 års
ægteskab, og står derfor midt i en bodeling.
Min mand og jeg har haft en fælles konto,
hvorfra almindelige husholdningsudgifter
og forbrugsgoder er blevet betalt. Min mand
har en større indkomst end jeg, og har derfor
ydet et større beløb til kontoen end jeg. Som
følge heraf, har min mand nu fremsat et krav
på 35.000 kr. for at udligne forskellen. Kan
min mand kræve dette af mig?
Jeg håber du vil besvare mit spørgsmål.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Charlotte
Kære Charlotte
Tak for dit spørgsmål til min juridiske
brevkasse, som jeg vil besvare i det
følgende.
Det følger af Lov om ægtefællers
økonomiske forhold § 4, at ægtefæller
under ægteskabet har pligt til at forsørge
hinanden. Denne forsørgelsespligt udgør en
egentlig retlig forpligtelse. Hvordan
ægtefæller indretter deres indbyrdes
forsørgelse står dem frit for, og afhænger
typisk af deres ønsker, behov og evner.
En ægtefælle kan opfylde sin
forsørgelsespligt ved pengeydelser, ved
arbejde i hjemmet, pasning af børn eller ved
arbejde i den anden ægtefælles virksomhed.
Forsørgelsespligten vil i almindelighed
omfatte mad, bolig, transport, almindelige
forbrugsgoder, forsikringer, medicin, tøj,
ferier osv. Forsørgelsesforpligtelsen
omfatter således store dele af den
almindelige husholdning og store dele af
ægtefællernes forbrugsgoder.
At din mand har ydet et større bidrag til
jeres husholdning og forbrug synes derfor
som udgangspunkt ikke at udgøre et lån
eller en gave, som kan kræves tilbage i
forbindelse med en skilsmisse. Det kan dog
være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der har
været tale om en ydelse til fyldestgørelse af
forsørgelsespligten efter § 4, eller om der
har været tale om et lån eller en gave. Her
er udgangspunktet, at den ægtefælle, der
hævder at have et krav mod den anden, må
føre bevis herfor, da der som udgangspunkt
er en formodning for, at overførsel af
pengebeløb til den anden ægtefælle sker til
opfyldelse af forsørgelsespligten.
Det skal dog bemærkes, at der vil være tale
om en konkret vurdering, hvori blandt andet
beløbets størrelse tages i betragtning. Hvis
overførslen således overstiger det, der efter
ægtefællens økonomiske forhold og
familiens behov er rimeligt, vil der kunne
være tale om en gave.
Desuden skal det nævnes, at ægtefæller har
delingsformue såfremt andet ikke er aftalt,
hvorfor jeres aktiver som udgangspunkt
skal fordeles ligeligt ved en bodeling.
Jeg skal afslutningsvist gøre opmærksom
på, at forsørgelsespligten kun gælder under
ægteskabet, og ophører ved separation eller
skilsmisse.
Hvis du ønsker yderligere rådgivning eller
hjælp, er du naturligvis velkommen til at
kontakte KROMANN advokatfirma.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie-
og arveretlige problemstillinger på min
hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
