Svar:

Kære Lis

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Som det netop var tilfældet for dig, arver alene ægtefællen, når arveladeren ingen livsarvinger efterlader sig. Livsarvinger dækker over både arveladerens børn, børnebørn, oldebørn mv. og er således alle arveladerens efterkommere. Når dette er tilfældet, altså at den længstlevende ægtefælle alene har taget arv efter den førstafdøde ægtefælle, fordeles arven efter arvelovens svogerskabsregler.

Efter disse, deles arven efter den længstlevende ægtefælle, med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, når netop den længstlevende ægtefælle alene har arvet den førstafdøde ægtefælle, enten i henhold til arvelovens regler eller i henhold til et testamente. Dette gælder dog ikke såfremt den længstlevende ægtefælle:

1. Har indgået nyt ægteskab
2. Efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af en af arvelovens bestemmelser
3. Efterlader sig livsarvinger

Da du, Lisa, hverken har indgået nyt ægteskab, modtaget yderligere arv siden din ægtefælles bortgang eller har livsarvinger, deles arven efter dig, efter netop den ovenfor nævnte svogerskabsregel og efterlader dig således det, der benævnes svogerskabsarv. Arven efter dig deles altså med halvdelen til din afdøde ægtefælles slægtsarvinger og med halvdelen til dine egne slægtsarvinger.

Slægtsarvinger er alle de arvinger, der ikke befinder sig i 1. arveklasse, da det er her hvori livsarvinger befinder sig, men som derimod befinder sig i 2. og 3. arveklasse. 2. arveklasse besår af arveladers forældre og herefter søskende. Arveladers forældre står til at arve først, hvor arven fordeles med halvdelen til hver. Såfremt én af disse eller begge forældre er afgået ved døden, træder deres øvrige børn, altså arveladers søskende, i deres sted. Overlever heller ikke arveladers søskende, arvelader, træder deres efterkommere i deres sted. 3. arveklasse består af arveladers bedsteforældre og herefter mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Arveladers bedsteforældre står til at arve først, hvor arven fordeles ligeligt mellem dem, på hver forælders side. Overlever arveladers bedsteforældre ikke arvelader, træder deres børn, dvs. arveladers mostre, fastre, farbrødre og morbrødre i deres sted og arver. Overlever disse ikke arvelader, arver deres børn, dvs. arveladers kusiner og fætre ikke i deres sted. Har arvelader slægtsarvinger i 2. arveklasse, er det disse der arver. Kun såfremt arvelader ingen slægtsarvinger har i denne klasse, arver arveladers slægtsarvinger i 3. arveklasse.

Forholder det sig imidlertid sådan, at der ved den længstlevende ægtefælles død kun er slægtsarvinger efter én af ægtefællerne, tilfalder hele arven disse slægtsarvinger.

Ønsker den længstlevende ægtefælle ikke, at arven efter denne, skal fordeles efter svogerskabsreglerne, har ægtefællen faktisk mulighed for at fravige disse, ved oprettelse af testamente, hvori det bestemmes, at arven skal fordeles på anden vis. Den længstlevende ægtefælle er således ikke bundet af den bestemte fordeling af arven efter arvelovens svogerskabsregler.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Såfremt du har brug for rådgivning eller har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familie- eller arveret. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere spørgsmål.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann