Svar:

Kære Michelle

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Dét ikke at være gift har konsekvenser for ugifte samlevende både ift. den enes død, eller hvis I går fra hinanden, idet i som ugifte samlevende grundlæggende er stillet, som var i enlige.

Ugifte samlevende har bl.a. ikke en legal arveret efter hinanden. Som følge heraf, tildeles I ikke automatisk arveret efter hinanden, således som det er tilfældet mellem ægtefæller. Det er uden betydning for arveadgangen, at I har levet sammen længe og har fælles barn.

Det er som følge heraf en forudsætning for arveadgangen mellem jer, at I opretter et testamente. Foruden et testamente, vil arven tilfalde jeres fælles barn, jf. Arvelovens § 1.

Som ugifte samlevende, der har boet sammen i enten minimum 2 år, eller har eller venter barn sammen, så vil man kunne oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente.

I et sådan testamente, vil i kunne bestemme en næsten tilsvarende arveretlig retsstilling, som ægtefæller har i medfør af Arveloven, for hinanden.

Denne retsstilling vil således indebærer bl.a., at I kan bestemme, at længstlevende får mest muligt; I jeres tilfælde, da der findes en livsarving, vil dette være 7/8 af arven. Hertil skal I dog være opmærksomme på, at man som ugifte samlevende skal betale boafgift af det arvede, kontra ægtefæller, der ikke betaler for dette; I jeres tilfælde vil boafgiften være 15% af det arvede.

Yderligere kan I også bestemme i et sådan testamente, at længstlevende får mulighed for at bo i jeres fælles bo, at denne har mulighed for forlodsudtagelse af visse aktiver og fortrinsret til andre aktiver og en række andre fordele.

Som sagt vil et sådant testamente kunne bestemme en arveretlig retsstilling, der er næsten som retsstillingen mellem ægtefæller, idet der nemlig findes visse forskelle.
Ud over størrelsen af arveafgiften, er der den store forskel, at man som ugifte samlevende ikke kan få lov til at sidde i uskiftet bo. Dette kan heller ikke vælges til gennem et testamente. Hvis man er ugifte samlevende skal arven således fordeles med det samme.

Ud over jeres retsstilling i forhold til den enes død, vil jeres retsstilling også være anderledes som ugifte, i tilfælde af, I går fra hinanden, idet der ikke gælder noget formuefællesskab.

Dette betyder for jer, at I først og fremmest ikke har nogen forsørgelsespligt over for hinanden, hvilket man ellers ville have som ægtefæller. Yderligere indebærer det også, at der ikke sker en deling af boet, hvis der sker en samlivsophæveles, hvilket der ellers ville blive gjort, hvis I var gift. Dette betyder altså, at jeres formuer ikke vil blive delt mellem jer, men derimod at I hver især beholder jeres egne formuer og aktiver; Hvis den ene af jer eksempelvis har købt huset eller bilen og står som ejer af denne, så vil denne person også tage disse aktiver med sig ud af forholdet, og den anden part vil ikke have nogen ret til værdien af disse.

Som det kan læses ud fra det ovenstående, vil man være bedst muligt sikret - i juridisk forstand – hvis man indgår ægteskab. Dette er dog naturligvis ikke for alle. Hvis dette fortsat ikke er en del af jeres fremtid, vil jeg dog anbefale jer at få oprettet et udvidet samlevertestamente i stedet, så I har en vis sikring, hvis uheldet skulle være ude.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp til oprettelse af et udvidet samlevertestamente eller lignende, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere hjælp.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk