Svar:

Kære Anne-Dorthe

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

I Danmark er der begrænsede muligheder for at frasige sig behandling i de tilfælde du beskriver. Før i tiden havde man muligheden for at oprette det der hed et livstestamente, men dette blev afskaffet fra 1. januar 2019, og i stedet erstattet med muligheden for behandlingstestamente.

Forskellen på de to er at behandlingstestamenter giver en større mulighed for selvbestemmelse end livstestamentet gjorde. Har man oprettet et livstestamente før 1. januar 2019 vil dette stadig være gældende, men man kan erstatte det med et behandlingstestamente, såfremt man ønsker dette.

Et behandlingstestamente kan bruges til at fastslå at man ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tilfælde af at du ikke selv kan udtrykke dine ønsker. Desuden kan man bestemme at man ikke ønsker tvangsmæssig behandling, eksempelvis i tilfælde af svær demens. I denne forbindelse er det dog væsentlig at nævne, at frasigelsen af behandling ved tvang også gælder eksempelvis smertelindrende behandling. 

I et behandlingstestamente kan du frasige dig livsforlængende behandling i tre situationer:

Den første situation er situationen hvor du er uafvendeligt døende, og yderligere behandling udelukkende vil forlænge dit liv, men ikke forbedre din tilstand eller lindre smerter. Man er uafvendeligt døende hvis døden forventes at indtræde inden for få dage eller uger og behandling ikke vil afhjælpe dette.

Den anden situation er situationen hvor du er hjælpeløs eksempelvis grundet sygdom eller ulykke, og det forventes at du aldrig vil kunne tage vare på dig selv fysisk eller mentalt igen.

Den sidste situation omhandler tilfældet, hvor en eventuel livsforlængende behandling kan medføre at du overlever, men at konsekvensen af sygdommen eller behandlingen vil medføre meget alvorlige eller lidelsesfulde konsekvenser.

Behandlingstestamentet træder først i kraft det øjeblik, hvor du ikke selv er i stand til at udtrykke dine ønsker. Er du selv i stand til at samtykke til en eventuel behandling, vil testamentet således ikke blive brugt. Ligeledes kan du ændre i testamentet så længe du er i stand hertil.

Når et behandlingstestamente er oprettet, skal lægerne følge dette. Testamentet skal dog kun følges, når en læge har konstateret at du er varigt inhabil, og du befinder dig i en af de tre overstående situationer. Oprettes der ikke et behandlingstestamente skal sundhedspersonalet som udgangspunkt forsøge at holde dig i live, medmindre de vurderer at det er udsigtsløst.

Et behandlingstestamente kan oprettes på Sundhed.dk ved hjælp af selvbetjeningsløsningen, og kan i særlige tilfælde oprettes fysisk også. Testamentet registreres i Sundhedsdatastyrelsens register for behandlingstestamenter, hvori sundhedspersonalet kan tilgå oplysningerne.

Uden for de tre ovenstående situationer er det begrænset, hvor meget man selv kan bestemme om egne potentielle fremtidige behandlinger. Frygter man hvordan denne skal varetages, er det muligt i stedet at oprette en fremtidsfuldmagt, hvori du kan indsætte en person til at varetage dine forhold, såfremt du ikke selv er i stand hertil. Yderligere informationer om fremtidsfuldmagt kan findes i mine tidligere brevkasseindlæg, eller ved at kontakte mit kontor.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, eller behov for hjælp til oprettelse af fremtidsfuldmagt, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk