Cookie indstillinger
Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KontaktKROMANN advokatfirma

Har du brug for en advokat til at hjælpe dig i en gældssag?

RING8618 1102

Gældsrådgivning

Gældsbreve

Har du brug for at oprette et gældsbrev, så er vi de rette til at hjælpe dig professionelt hermed. Vi har mange års erfaring bag os og med et team af erfarne og dygtige advokater får du det bedste udgangspunkt for professionel gældsrådgivning. Et gældsbrev er et skriftligt dokument, der dokumenterer, at en person har lånt penge af en anden person. Gældsbrevet beskriver de vilkår og betingelser, der gælder for lånet. Oprettelse af et gældsbrev gør det dermed sikkert og trygt at låne andre penge, idet du herved kan sikre, at der ikke opstår tvivl, om der er tale om et lån og ikke en gave. Herved sikres du imod, at eventuelle misforståelser og konflikter omkring lånet opstår.  Det er vigtigt at nævne, at hvis ikke der er anført en dato for tilbagebetaling eller en løbetid på lånet, kan långiver til hvert et tidspunkt kræve, at låntager skal betale hele beløbet tilbage, hvilket følger af gældsbrevslovens § 5.

KROMANN advokatfirma tilbyder dig en indledende samtale med en af kontorets advokater om dine ønsker, hvorefter vi tilsender dig et udkast til gældsbrev til din gennemgang og godkendelse. Vi vejleder dig i forhold til eventuelle spørgsmål du måtte have, herunder i forhold til underskrivelse og opbevaring heraf. Ligeledes kan vi rådgive dig om gældsafvikling, bestemmelse om tvangsfuldbyrdelse af gældsbrevet og procedure for gældsafvikling samt om eventuelle rentesatser.

Kontakt os i dag på 86181102 og/eller send os en mail til kontakt@advokatkromann.dk,  og vi hjælper dig straks med at få styr på din gæld eller dit udlån.

Gældssanering

Har du brug for hjælp til at søge om gældssanering, så er KROMANN advokatfirma det rette sted at søge professionel rådgivning. Vi har stor erfaring i at bistå klienter med at søge gældssanering, og du kan derfor trygt henvende dig til vores kontor og få bistand med dine gældsudfordringer. Vi er i rigtig mange sager lykkedes med at få en gældssanering igennem ved skifteretten.

Vi begynder med at  gennemgå din situation og vurdere dine muligheder for at kunne få gældssanering, herunder om der er noget, der er til hinder for, at du kan opnå gældssanering, og om der er ting, du skal være opmærksom på, inden der eventuelt indleveres en ansøgning til skifteretten.

Vi hjælper med at udarbejde ansøgningen til skifteretten og deltager selvfølgelig som din advokat på møderne i retten med dommeren og modpartens advokat. Såfremt der fremsættes indsigelser fra kreditorer, står vi naturligvis klar til at diskutere disse med modpartens advokat og argumenterer godt og professionelt for din sag for dommeren.   

For at ansøge om en gældssanering kræver det, at du ikke har mulighed for at betale din gæld, hverken nu eller inden for de nærmeste år. Dernæst kræver det, at gældssaneringen skal medføre en varig forbedring af dine økonomiske forhold. I vurderingen af, om der kan tilkendes gældssanering, indgår flere faktorer; gældens størrelse, årsagen til gældens stiftelse og husstandens indtægter og udgifter, herunder udsigterne til at kunne tilbagebetale gælden. Det er skifteretten, der beslutter om du kan blive gældssaneret. Skifteretten foretager på baggrund af vores ansøgning en gennemgang og en beregning af, hvad dit månedlige rådighedsbeløb bør være. 

Du skal være opmærksom på at det kun er privatpersoner, der kan søge om gældssanering. Opnår du gældssanering vil du være gældfri på 3 år og kreditorerne vil ikke længere kontakte dig, hvorefter det er slut med at skulle give møde i fogedretten. Vi hjælper dig hele vejen igennem processen, så du forhåbentlig ikke længere skal ligge søvnløs om natten.

Kontakt os meget gerne i dag på 8618 1102 og/eller send os en mail til kontakt@advokatkromann.dk – vi vil tage godt i mod dig!

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater