Spørgsmål:
Arver min bonusmor efter mig?
Kære Monica Kromann
Jeg har et spørgsmål vedrørende arv. Min kone og jeg har været gift i 7 år og har på nuværende tidspunkt ingen børn. Vi har ikke skrevet et testamente, og er derfor interesserede i at vide, hvem der arver efter os.
Vi tænker, at det må være vores forældre, men mine egne forældre er skilt, og min far er siden blevet gift på ny. Jeg er derfor særligt interesseret i at vide, hvorvidt hans nuværende ægtefælle, min bonusmor, vil tage arv efter mig.
Med venlig hilsen
Robert
Svar:
Kære Robert
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Når ikke I har oprettet testamente, vil arven efter jer blive fordelt i henhold til arveloven. Det er korrekt forstået, at ens forældre arver, såfremt man ikke efterlader sig livsarvinger – det vil sige børn eller børnebørn. Forældre arver imidlertid kun, såfremt man hverken efterlader sig livsarvinger eller en ægtefælle.
Eftersom I er gift, vil din ægtefælle være enearving efter dig. Hele arven efter dig vil således tilfalde din ægtefælle, medmindre andet bestemmes ved testamente.
Det er dog væsentligt at være opmærksom på arvens fordeling ved længstlevende ægtefælles død. Det følger netop af arvelovens § 15, at der består en regel om svogerskabsarv. Det følger af bestemmelsen, at såfremt den længstlevende ægtefælle dør efter at have arvet efter den førstafdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger.
Bestemmelsen indebærer, at halvdelen af arven efter længstlevende ægtefælle tilfalder førstafdøde ægtefælles arvinger, hvor den anden halvdel tilfalder længstlevende ægtefælles arvinger. Dette vil betyde, at såfremt din hustru skulle blive længstlevende ægtefælle ville hun være enearving efter dig. Ved din hustrus senere død vil halvdelen af boet tilfalde dine slægtsarvinger, det vil i første omgang sige dine forældre.
Dine forældre er således dine slægtsarvinger, dog er din bonusmor ikke din slægtsarving, uanset hendes ægteskab til far. Din bonusmor vil derfor ikke være arving i henhold til de legale arveregler, men vil kun kunne arve, såfremt hun begunstiges i testamente.
Bestemmelsen om svogerskabsarv finder imidlertid ikke anvendelse, hvis den længstlevende ægtefælle:
- har indgået nyt ægteskab,
- efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever i henhold til et udvidet samlevertestamente,
- efterlader sig en samlever, der har arveret efter et udvidet samlevertestamente,
- efterlader sig livsarvinger,
- eller har oprettet testamente.
Såfremt I ønsker en anden fordeling af jeres arv, bør I oprette testamente.
Ved at oprette testement kan I sikre jer at arven efter jer fordeles, som I ønsker. Det er muligt enten at oprette et fælles gensidigt testamente, hvor I kan bestemme, hvordan arven skal deles ved førstafdødes og senere længstlevendes død. I kan også vælge at oprette hver jeres testamente og udelukkende forholde jer til den arv, I hver især efterlader jer. Et testamente er nødvendigt, hvis I ønsker, at din fars ægtefælle skal arve. I vil i den anledning også kunne tage stilling til om vedkommende skal arve et fast beløb, en bestemt genstand eller bestemt andel af den samlede arv.
Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål. Såfremt I har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning i forbindelse med oprettelse af testamente, er I naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
