Svar:

Kære Gitte

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når et ægteskab med formuefællesskab ophører ved den ene ægtefælles død, skal begge ægtefællers delingsformuer som udgangspunkt skiftes, hvorefter der beregnes boslodder. Den boslod, der tilfalder den afdøde ægtefælle falder i arv efter denne.

Man kan dog fravige dette udgangspunkt om skifte ved død ved at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo indebærer, at den længstlevende ægtefælle kan udskyde skiftet af delingsformuerne og i stedet råde over begge delingsformuer. Der skal således ikke udredes arv af delingsformuen til den afdøde ægtefælles arvinger med det samme. Arven skal først udredes, når det uskiftede bo skiftes – f.eks. ved den længstlevende ægtefælles død, eller hvis denne gifter sig på ny.

Hvis du efter din mands død vælger at sidde i uskiftet bo, vil du således råde over hele jeres formue, idet der kun består delingsformue i jeres ægteskab. Hvis din mand i stedet havde særeje, ville dette skulle skiftes ved hans død, idet den afdøde ægtefælles særeje ikke kan indgå i det uskiftede bo.

Der er dog nogle betingelser for at du kan sidde i uskiftet bo. For det første kræver det, at din mands særbarn samtykker til, at du må sidde i uskiftet bo, da han i så fald først vil få sin arv, når det uskiftede bo skiftes. Ønsker han ikke at samtykke, er det muligt blot at skifte boet i relation til ham, hvorefter du kan sidde i uskiftet bo med resten af formuen. Jeres fællesbørn skal ikke samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo.

Derudover er der en økonomisk betingelse. Du skal som længstlevende ægtefælle have nok midler til at dække dine forpligtelser. Uskiftet bo er således udelukket, hvis den længstlevende ægtefælle i sin bodel og i sit særeje ikke råder over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Denne regel beskytter den førstafdøde ægtefælles livsarvinger og kreditorer.

Endnu en betingelse for uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle skal være myndig. Dermed må vedkommende ikke være under værgemål eller på anden måde have fået frataget sin retlige handleevne. I sådan et tilfælde kan man kun sidde i uskiftet bo, hvis Skifteretten finder dette bedst for vedkommende.

Når man sidder i uskiftet bo, råder man både over den afdøde ægtefælles aktiver og sine egne. Til gengæld hæfter man også for den afdøde ægtefælles gæld.

Det uskiftede bo ophører blandt andet ved den længstlevende ægtefælles død, hvis alle førstafdødes livsarvinger afgår ved døden, eller hvis den længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab. Den længstlevende ægtefælle kan også vælge at skifte det uskiftede bo, når denne ønsker det. Når det uskiftede bo ophører, skal boet skiftes, og der skal udredes arv efter den førstafdøde ægtefælle.

Hvis du ønsker at sidde i uskiftet bo, når dette bliver aktuelt, skal du fremsætte en begæring herom for Skifteretten. Begæringen skal fremsættes, forinden skiftet af boet er afsluttet. Hvis først et privat skifte er påbegyndt, skal alle arvinger samtykke til uskiftet bo.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for juridisk bistand, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min jjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk