Svar:

Kære Læser

Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Udgangspunktet i dansk ret er, at man alene hæfter for egen gæld. Dette gælder enlige, samlevende såvel som ægtefæller. Dette gælder uanset, om man som ægtefæller har formuefællesskab eller særeje, og uanset om gælden måtte være stiftet før eller under ægteskabet.

Udgangspunktet fraviges dog på visse områder for ægtefæller, herunder for en eventuel restskat og efter omstændighederne for fællesindkøb. Det samme gør sig dog imidlertid ikke gældende for samlevende, og der skal således noget mere og særligt til, førend samlevende hæfter for hinandens gæld, og det vil typisk være på privatretligt grundlag – dvs. hvis den ene part udtrykkeligt har påtaget sig en forpligtelse hertil. Jeg skal nedenfor nævne nogle praktiske eksempler herpå.

Såfremt begge parter står på en lejekontrakt eller den anden efterfølgende har fået tilføjet sit navn på lejekontrakten, vil begge parter have de samme rettigheder og forpligtelser over for udlejere, herunder for betaling af husleje og en eventuel istandsættelse ved fraflytning.

Som eksempel kan endvidere nævnes et lån, der optages i fællesskab, eksempelvis til betaling af indskud. I disse tilfælde vil begge parter hæfte solidarisk for hele gælden. Kan eller vil den ene part ikke betale endsige afdrage på gælden, medfører den solidariske hæftelse, at kreditor kan kræve hele gælden betalt af den anden part. Den betalende part kan herefter gøre et krav gældende over for den anden part. Noget tilsvarende gør sig gældende i det omfang, man måtte vælge at kautionere for en andens gæld/lån.

Der gælder som udgangspunkt det samme for så vidt angår boligstøtte. Reglerne om boligstøtte, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, findes navnlig i Boligstøtteloven. Det fremgår af Boligstøtteloven § 41, stk. 2, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige voksne medlemmer af husstanden i den bolig, hvortil der søges om boligstøtte, underskriver en såkaldt hæftelseserklæring, hvorefter de hæfter solidarisk for et eventuelt tilbagebetalingskrav. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der bor eller har fast ophold i lejemålet uden dog at være fremlejer, jf. Boligstøttelovens § 7, stk. 1. Hvis din datter og dennes samlever ikke boede sammen på ansøgningstidspunktet, ville det være en betingelse for den fortsatte modtagelse af boligstøtte, at hun underskrev en sådan erklæring senest tre måneder efter indflytningen.

Ovenstående medfører, at alle voksne medlemmer af hustanden, herunder din datter, som udgangspunkt hæfter solidarisk for et eventuelt tilbagebetalingskrav som følge af for meget eller uberettiget modtaget boligstøtte. Den solidariske hæftelse vedrører den periode, hvor de har beboet lejemålet.

Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om boligstøtte, herunder udbetaling og tilbagebetaling af boligstøtte. I det omfang, Udbetaling Danmark har et krav, kan dette modregnes i fremtidig boligstøtte, jf. Boligstøttelovens § 49, stk. 1 eller overdrages til Inddrivelsesmyndigheden (SKAT), jf. Udbetaling Danmarks-loven § 31, jf. Inddrivelseslovens § 8. Er kravet overdraget til Inddrivelsesmyndigheden, kan denne opkræve gælden ved blandt andet modregning i overskydende skat.

Såfremt din datter har modtaget en afgørelse om modregning i overskydende skat, og ikke er enig i denne afgørelse, kan hun indgive en klage. Afgørelsen burde være modtaget skriftligt og indeholde en klagevejledning samt en klagefrist, der bør overholdes. Afhængig af beløbets størrelse, kan jeg anbefale, at din datter søger advokatbistand, der nærmere kan vurdere, om Udbetaling Danmark har et krav efter Boligstøtteloven, og om dette krav kan inddrives af Inddrivelsesmyndigheden.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker din datter held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk