Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Bør vi oprette en ægtepagt?

Kære Monica

Min forlovede og jeg skal giftes til sommer, og vi er i den forbindelse i tvivl om, hvorvidt vi skal oprette en ægtepagt.

Vi kan ikke helt gennemskue, hvilke retsvirkninger der knytter sig til en sådan.

Vi ønsker derfor svar på, hvad oprettelsen af en ægtepagt vil medføre. 

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Mads

Svar:

Kære Mads

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, hvorved ægtefællerne bestemmer særeje for deres formue, eller dele af denne. De aktiver der ved ægtepagt gøres til særeje, skal ikke deles med din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse og eventuelt død, afhængig af hvilken type særeje, der vælges.

Der gælder et skriftligheds- og tinglysningskrav, hvorefter ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses for at opnå gyldighed. En underskrivelse af ægtepagten er således ikke tilstrækkelig.

Hvilke specifikke retsvirkninger, der knytter sig til en ægtepagt, afhænger af hvad der konkret indgås aftale om. Der findes forskellige former for særeje, som jeg vil beskrive i det følgende.

Den første type særeje er skilsmissesæreje. Aktiver omfattet at skilsmissesærejet skal ikke deles ved skilsmisse. Det særlige ved denne type særeje er, at særejet bliver til delingsformue ved en af ægtefællernes dødsfald. Denne type særeje kan være problematisk, idet særejet netop skal deles ved den ene ægtefælles død. Selvom længstlevendes formue er skilsmissesæreje, skal den således deles med førstafdøde, og indgå i forbindelse med dødsboskiftet. Ved denne type særeje har ægtefællerne dog mulighed for at sidde i uskiftet bo, såfremt betingelserne herfor er opfyldte.

En anden type særeje er fuldstændigt særeje. Aktiver omfattet af fuldstændigt særeje skal hverken deles ved skilsmisse eller ved dødsfald. Såfremt det fuldstændige særeje omfatter hele jeres formue, vil der således ikke skulle deles noget hverken ved skilsmisse eller død, og I vil hver især beholde egne ejendele. Længstlevende har dog fortsat arveret efter førstafdøde.

Denne form for særeje benyttes eksempelvis hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed. Ved brug af fuldstændigt særeje kan en sådan virksomhed friholdes fra deling, således at man ikke risikerer at miste virksomheden eller store dele heraf ved en skilsmisse eller et dødsfald.

Vælges denne form for særeje har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, da det fuldstændige særeje skal udredes straks. Således er der en risiko for, at længstlevende ikke kan blive boende i parternes fælles ejendom efter førstafdødes død.

Kombinationssæreje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Denne indebærer at særejet ikke deles ved skilsmisse, men førstafdødes særeje deles ved dødsfald. Førstafdødes formue bliver dermed en del af formuefællesskabet, og længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje. Førstafdødes formue deles ligeligt med halvdelen til vedkommendes eventuelle livsarvinger og længstlevende ægtefælle og den anden halvdel går kun til længstlevende ægtefælle. Længstlevende vil således arve ¾ af førstafdødes formue, samt beholde hele sin egen formue. Dette særeje benyttes til at begunstige sin ægtefælle mest muligt, men indebærer at arv til eventuelle børn formindskes.

Ud over de forskellige former for særeje, er det også muligt at bestemme hvor stor en del af jeres formue, der skal være omfattet af særejet.

I kan vælge at gøre hele jeres formue til særeje, hvilket indebærer at alt I ejede før ægteskabets indgåelse, samt alt I erhverver efter ægteskabets indgåelse, er særeje. I kan også bestemme, at alt hvad I ejede før ægteskabets indgåelse skal være særeje, mens alt hvad I erhverver efter ægteskabets indgåelse skal være delingsformue.

Det er ligeledes muligt at bestemme sumsæreje, hvilket indebærer, at man bestemmer, at en bestemt sum af ens formue skal være særeje. Modsat kan man bestemme sumdeling, hvilket indebærer, at man bestemmer, at kun en bestemt sum skal deles, hvorfor resten af ens formue skal være særeje.

Herudover kan I vælge at oprette genstandsbestemt særeje, hvorefter man bestemmer særeje for specifikke genstande. Det kan f.eks. være et hus, et selskab eller genstande med særlig affektionsværdi, som man ønsker at friholde fra ligedelingen. Alternativt kan vælges brøkdelssæreje, hvor en brøkdel af formuen eller genstanden gøres til særeje.  

Ægtefæller kan vælge at tidsbegrænse eller over tid aftrappe de forskellige former for særeje.

 

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

 

Ved oprettelsen af en ægtepagt er der meget at overveje, hvorfor det er min anbefaling, at I antager en advokat til at bistå oprettelsen af en ægtepagt. Såfremt I ønsker at antage en advokat hertil eller ønsker anden juridisk rådgivning er I naturligvis altid velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma, så skal vi være jer behjælpelige.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på vores hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Ægtepagt

Få hjælp med at udarbejde jeres ægtepagt, så I opnår den optimale løsning for jer

Se mere

Ægteskab og samliv

Vi er specialister i sager om bodeling og ægtefællebidrag og kan hjælpe dig med alle aftaler herom

Se mere

Bodeling

Find gode og konstruktive løsninger ved deling af boet efter skilsmisse

Se mere

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater