Spørgsmål:
Frygter for bortadoption
Kære Monica Kromann,
Jeg har en nær veninde, som desværre af flere personlige årsager ikke har mulighed for at give sin datter på 4 år den omsorg og kærlighed, som et barn i den alder har brug for. Hendes datter er derfor anbragt uden for hjemmet på nuværende tidspunkt, og datterens far har desværre ikke på noget tidspunkt udvist interessere for datteren.
Min veninde forsøger i øjeblikket at få sit liv på ret køl, men det er en længere proces, og hun frygter, at hendes datter i den mellemliggende periode kan blive bortadopteret uden hendes samtykke.
Kan du forklare reglerne om bortadoption? Kan min veninde risikere en bortadoption uden hendes samtykke? Hvilke rettigheder har hun i så fald?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne om adoption findes i Adoptionsloven, der blandt andet fastsætter betingelser for adoption og tvangsadoption. Det følger af Adoptionsloven, at adoption af umyndige personer under 18 år kræver forældrenes samtykke. Hvis det alene er den ene forælder, der har forældremyndigheden, kræves der kun samtykke fra denne. Der skal dog så vidt muligt indhentes en erklæring fra barnets anden forælder, der ville kunne gøre indsigelse mod adoptionen. Erklæringen skal dog ikke indhentes, såfremt det ville være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.”
Forældrenes samtykke skal som udgangspunkt meddeles ved personligt fremmøde, typisk i Statsforvaltningen. Inden forældrene giver endeligt samtykke til adoption, skal de vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger. Forældrene skal også rådgives om mulighederne for at modtage støtte, såfremt de undlader at bortadoptere. Hvis forældrene fortsat ønsker at bortadoptere, foretager Statsforvaltningen undersøgelser af barnets og forældrenes forhold. Et endeligt samtykke til bortadoption kan i alle tilfælde tidligst gives tre måneder efter barnets fødsel, ligesom forældrene har mulighed for at tilbagekalde et allerede meddelt samtykke til bortadoption. I sidstnævnte tilfælde kan bortadoption dog alligevel gennemføres, såfremt tilbagekaldelsen ikke er rimeligt begrundet under særlig hensyntagen til barnets tarv.
I særlige tilfælde kan et barn bortadopteres imod forældrenes vilje ved en såkaldt tvangsadoption. Omend adgangen til tvangsadoption er blevet lempet i Adoptionsloven, skal væsentlige hensyn til barnet fortsat tale for, at der sker en tvangsadoption. Der er altså tale om en undtagelsesbestemmelse. Det er i denne forbindelse en betingelse, at kommunen har forsøgt at indhente samtykke fra begge forældre – også den forælder, der ikke har forældremyndigheden over barnet. I denne forbindelse skal der ske en grundig belysning af barnets forhold og en konkret vurdering af barnets og forældrenes forhold, og der stilles almindeligvis store krav til disse vurderinger. De forhold hos forældrene, der kan lægges vægt på, er eksempelvis, hvorvidt de lider af svære, mentale lidelser eventuelt kombineret med et misbrug, der medfører, at forældrene varigt er ude af stand til at drage omsorg for barnet. Barnet bør så vidt muligt høres i sagen – og ved børn over 12 år - samtykke til adoptionen.
Hvis kommunen vurderer, at adoptionen vil kunne gennemføres uden forældrenes samtykke, fremsender kommunen sagens oplysninger til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal vejlede forældrene om adoptionens konsekvenser, beskikke en advokat for barnet og samtidig tilbyde forældrene og eventuelle plejeforældre advokatbeskikkelse. Kommunen forelægger herefter sagen for Børn og unge-udvalget, hvorefter barnet, forældrene samt eventuelt forældrenes advokat og plejeforældre skal høres i sagen. Såfremt Børn og unge-udvalget med et kvalificeret flertal vurderer, at betingelserne for tvangsadoption er opfyldt, indstiller Børn og unge-udvalget til Ankestyrelsen, at denne meddeler samtykke til, at barnet kan tvangsadopteres. Ankestyrelsen skal herefter meddele sit eventuelle samtykke til kommunen, som sender sagen til Statsforvaltningen, der træffer afgørelse i sagen. Forældrene, barnet og sagens øvrige parter kan herefter forlange, at sagen indbringes for retten inden for 14 dage efter Statsforvaltningens beslutning om bortadoption. Såfremt retten fastholder statsforvaltningens beslutning, kan sagen ankes til Landsretten. Først efter udløbet af ankefristen kan Statsforvaltningen meddele bevilling til en tvangsadoption.
Som det fremgår af ovenstående skal en sag om tvangsadoption igennem flere myndigheder, og der skal være væsentlige forhold, der taler for en tvangsadoption. Din veninde har ret til at få beskikket en advokat i sagen, og skal tilbydes dette hver gang, at sagen overgår til en anden myndighed, såfremt hun ikke allerede har sagt ja til at få beskikket en advokat. Såfremt det måtte komme så vidt, vil jeg anbefale, at din veninde får beskikket en advokat så tidligt som muligt i sagen, således at advokaten kan sikre at din venindes rettigheder varetages bedst muligt, og sagen forhåbentlig kan afsluttes tidligt i forløbet. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom, at din veninde selv kan vælge sin advokat, og at hendes ret til advokatbistand er uafhængig af hendes økonomiske situation.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker din veninde held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
