Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan jeg adoptere min steddatter?

Kære Monica Kromann

Det er et stort ønske fra min forlovedes og min side, at min datter bliver adopteret af min forlovede.

Hvordan er reglerne for dette?

Jeg ser frem til at læse dit svar.

På forhånd tak!

 

Med venlig hilsen

Stine


Svar:

Kære Stine

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Din forlovedes ønske er at foretage en stedbarnsadoption, da det netop er betegnelsen for adoption af et stedbarn. Det fremgår af Adoptionslovens § 5a, stk. 1, 2. pkt., at en samlever kan adoptere den anden samlevers barn. En række betingelser skal dog være opfyldt, førend bevilling til adoption kan tildeles ansøgeren. Det er muligt at adoptere såvel umyndige børn, som myndige børn. Betingelserne herfor er dog ikke helt de samme.

Først og fremmest må adoption kun bevilges, når den kan antages at være bedst for den som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne. Om adoptionen er bedst for barnet afgøres på baggrund af en foretagen undersøgelse, af både adoptionsansøgerens forhold og barnets forhold. Længden af opfostringsperioden er ikke fastsat i lovgivningen, men det må kræves, at opfostringen er af en sådan karakter, at den er udtryk for, at der foreligger eller vil komme til at foreligge et stabilt forælder/barn forhold. Der stilles derfor i praksis ved ansøgninger om adoption af børn under 18 år krav om, at barnet vil kunne bo sammen med ansøgeren i mindst tre år, inden barnet fylder 18 år. I perioden på de tre år medregnes selvfølgelig den tid, som barnet måtte have boet sammen med ansøgeren forud for ansøgningen om adoption. Er barnet myndig på ansøgningstidspunktet, stilles der i praksis krav om, at barnet har boet sammen med ansøgeren i cirka tre år, forinden barnet fyldte 18 år. Dog kan adoption tillades, selvom opfostringskravet ikke er opfyldt. Det er tilfældet, hvis der foreligger anden særlig grund til adoption. En sådan anden særlig grund er for eksempel ”positiv søskendemedtræk,” hvilket indebærer, at adoption kan tillades, hvis adoptionen er gennemført eller vil blive gennemført for én eller flere søskende til den, som ønskes adopteret.

Normalvis må adoption af personer, der er under 18 år, kun bevilges når adoptionsansøgeren er godkendt til adoptant. Dette gælder dog ikke for stedbarnsadoptioner. Derimod er det et krav for alle typer af adoptioner, at der er en aldersforskel på minimum 14 år mellem ansøgeren og den der ønskes adopteret, såfremt adoption skal bevilges. Dette minimumskrav kan dog fraviges ved særlige omstændigheder, for eksempel hvis der foreligger et stabilt forælder/barn forhold.

Derudover er det en betingelse, at samtykke fra den der ønskes adopteret skal indhentes, hvis denne er fyldt 12 år. Er vedkommende under 12 år, skal der indhentes oplysning om barnets holdning til adoptionen, i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Yderligere er det en betingelse for adoption af personer, som er under 18 år, at der indhentes samtykke fra begge forældre. Samtykke kræves dog kun fra den ene forælder, hvis den anden forælder er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Fra de forældre, hvis samtykke ikke kræves, skal der dog inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretligeemner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.