Spørgsmål:
Kan jeg adoptere min ægtefælles datter?
Kære Monica Kromann,
Jeg kontakter dig, idet min mand og jeg længe har haft et ønske om, at jeg skal adoptere min mands datter.
Min mand har en datter fra et tidligere ægteskab. Jeg har altid betragtet hende som min egen, hvorfor jeg nu ønsker at hun også legalt er min datter. Min ægtefælle og jeg har været gift i ti år.
Det er alene min mand, som har forældremyndigheden over datteren, og hun har i øvrigt kun kontakt med sin biologiske mor i beskedent omfang. Datteren har altid haft bopæl her hos os.
Min mands datter er netop fyldt 17 år.
Med henblik på ovenstående ønsker jeg en afklaring på, hvorvidt jeg har mulighed for at adoptere min ægtefælles datter? Derudover ønsker jeg afklaring på, om datterens biologiske mor kan modsætte sig adoptionen, selvom de stort set ikke har kontakt?
Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Sofie
Svar:
Kære Sofie,
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Eftersom du ønsker at adoptere din ægtefælles datter, er der tale om såkaldt stedbarnsadoption. Ved stedbarnsadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles, samlevers eller registrerede partners barn. En sådan adoption er således kendetegnet ved, at du allerede har en relation til det barn, der ønskes adopteret. Hertil vil der derfor ikke være noget krav om, at du skal godkendes forudgående som adoptant, der ellers ville være krævet ved en almindelig adoption; Dette er en længerevarende proces med bl.a. adoptionskurser og lign. Forinden du kan foretage en stedbarnsadoption, er der dog stadig et par betingelser, der skal opfyldes.
Indledningsvist skal din mand og dig have den fornødne stabilitet, således at ønsket om adoption beror på en velovervejet beslutning baseret på flere års samliv som familie. Det er i praksis fastsat et krav om, at du som udgangspunkt skal have boet sammen med din ægtefælle og barnet i mindst 2½ år på ansøgningstidspunktet.
Herudover er det en forudsætning, at du har været med til at opfostre barnet. Du skal derfor enten have levet sammen med barnet i tre år eller ville kunne bo med barnet i mindst tre år, inden barnet fylder 18 år.
Ud over disse ovenstående krav er det også et generelt krav til adoption, at man som adoptant er fyldt 25 år, og at man har en aldersforskel på mindst 14 år mellem sig og barnet.
Når disse krav er opfyldt, vil man som udgangspunkt kunne foretage en stedbarnsadoption.
Ved adoption sker et fuldt familieskifte, hvilket vil sige, at barnet og adoptanten bliver arveberettiget efter hinanden, men at barnet derimod ikke længere vil være arveberettiget efter dets biologiske mor. Din mands datter vil derfor efter stedbarnsadoptionen betragtes som fælles mellem dig som adoptivforælder og din mand; Hertil gælder derfor også et krav om, at du som adoptant er forpligtet til at forsørge barnet. Der vil således ikke længere være hverken nogle rettigheder eller forpligtelser mellem barnet og dets biologiske mor, når først adoptionen er gået igennem.
På grund af en adoptions meget indgribende karakter vil der skulle indhentes udtalelser fra både de biologiske forældre og barnet selv.
For barnet vil denne, såfremt barnet er over 7 år, skulle udtale sig om adoptionen, så barnets holdning hertil kan fastslås. Hvis barnet er over 12 år, vil yderligere et samtykke til selve adoptionen skulle indhentes.
Når et barn er under 18 år, så vil det afgørende for udtalelserne fra de biologiske forældre, og på hvilken måde disse vil skulle inddrages i sagen, være, hvordan forældremyndigheden er sat op mellem parterne.
Hvis der er fælles forældremyndighed over barnet, vil det som udgangspunkt kræve samtykke fra begge forældre, før man vil kunne foretage stedbarnsadoption. I jeres tilfælde oplyser du dog, at din mand alene har forældremyndigheden over sin datter. I et sådant tilfælde kræves der kun samtykke fra denne part; Der vil altså ikke kræves samtykke fra barnets biologiske mor.
I stedet for samtykke vil der dog skulle indhentes en erklæring fra den anden forælder, så denne part får mulighed for at udtale sig om adoptionen. Hvis der har været kontakt mellem denne forælder og barnet inden for de seneste 7-8 år, og forælderen modsætter sig adoptionen, så vil adoptionen normalt ikke blive tilladt.
Indhentelse af en sådan erklæring skal foretages, medmindre det tænkes at ville være til væsentlig skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
I ovenstående scenarie vil I derfor kunne risikere, at anmodningen vil blive afvist, i det tilfælde, barnets biologiske mor modsætter sig adoptionen i sin erklæring herom, idet datteren og moren – efter det oplyste – har kontakt; Også selvom det blot er i mindre omfang.
Hvad man ville kunne gøre i et sådan tilfælde for at undgå, at sagen bliver afvist, på grund af morens protest, er at vente med at foretage adoptionen til barnet er blevet 18 år. Hertil vil en modsætning fra de biologiske forældre til adoptionen nemlig som udgangspunkt ikke påvirke udfaldet. Naturligvis vil barnets egen accept dog være en betingelse for muligheden for at adoptere, idet denne er over 18 år.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.
Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere hjælp.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
