Forsikringsret
Få specialiseret rådgivning hos KROMANN advokatfirma
Forsikringsret er et komplekst og ofte teknisk område, hvor både privatpersoner og virksomheder kan have behov for juridisk ekspertise – både før og efter en skade opstår. Hos KROMANN advokatfirma har vi specialiserede advokater med mange års erfaring i at rådgive om forsikringsforhold og føre forsikringssager.

Rådgivning ved tegning og vurdering af forsikring
For virksomheder bør en grundig gennemgang af forsikringsdækningen være en fast del af den årlige risikovurdering. Vi bistår med rådgivning om:
- omfang og tilstrækkelighed af forsikringssummer,
- dækning af ansvar, driftstab og transport,
- alternative risikohåndteringsmetoder,
- sammenhængen mellem forsikring, kontrakter og salgs-/leveringsbetingelser.
Det naturlige tidspunkt for denne gennemgang er det tidspunkt, virksomheden laver årsrapport, men gennemgangen kan naturligvis foretages på det tidspunkt, virksomheden finder mest praktisk. KROMANN advokatfirma har ingen økonomisk interesse i, at der tegnes forsikringer til virksomhederne og kan derudover rådgive om andre metoder end forsikring til at begrænse virksomhedens risiko.
Rådgivning og bistand ved skade
Opstår der skade, hjælper vi dig med at sikre, at du modtager den erstatning, du har krav på efter forsikringsaftalen. Vores bistand omfatter bl.a.:
- forhandling med forsikringsselskabet,
- gennemgang og vurdering af erstatningstilbud,
- klagesager ved f.eks. Ankenævnet for Forsikring (for private) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (personskade),
- procesførelse ved domstole og voldgift.
Efter loven skal et forsikringsselskab dække udgifter til advokat, som den skadelidte med rimelighed afholder i forbindelse med fremsættelse og opgørelse af krav mod forsikringsselskabet. KROMANN advokatfirma hjælper med at opgøre og opkræve dette beløb.
Har du brug for en erfaren advokat i forsikringssager? Kontakt os i dag
Uanset om du er virksomhed, privatperson eller forsikringsselskab, står vores erfarne advokater klar til at hjælpe dig. Vi har stor erfaring med både rådgivning, forhandling og procesførelse – og vi ved, hvordan man kommer bedst muligt i mål med en forsikringssag.
Kontakt os i dag på telefon 8618 1102 eller send en mail til kontakt@advokatkromann.dk. Så finder vi ud af, hvordan vi hjælper lige netop dig.




