Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Arver jeg fra min biologiske far, selvom jeg er adopteret?

Kære Monica Kromann

Jeg har via stadsarkivet fundet frem til min biologiske far, som min mor desværre aldrig har nævnt, jeg har.

Jeg blev i 1977 adopteret af min adoptivfar.

Min biologiske far er født i 1941, og jeg ønsker derfor svar på, om jeg arver fra ham, når han en dag dør?

Med venlig hilsen

Sandra fra Løgstør

Svar:

Kære Sandra fra Løgstør

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hvorvidt man arver fra en biologisk forælder afhænger af, hvornår adoptionen er sket, idet reglerne har ændret sig i løbet af årenes løb.

Adoptioner fra 1923 til 01.01.1957

I 1923 trådte den første adoptionslov i kraft. Hvis man blev adopteret i dette tidsrum, havde en adoption den arveretlige virkning, at man som adoptivbarn arvede fra både sin biologiske slægt og efter adoptanten.

Der var i denne periode mulighed for at arve dobbelt.

Adoptioner fra 01.01.1957 til 30.09.1972

I 1957 blev adoptionsloven ændret således, at adoptivbarnet alene fik arveret efter adoptanten og dennes slægt, således at arveretten fra den biologiske slægt bortfaldt.

Der var dog den mulighed frem til 1972, at man kunne tage et forbehold i adoptionsbevillingen om, at arveretten mellem adoptivbarnet og den biologiske slægt stadig skulle bevares.

Adoptioner fra 01.10.1972 og frem

I 1972 blev reglerne endnu engang ændret. De adoptioner der er sket efter oktober 1972 er sket ud fra princippet om fuld familieskifte, hvor muligheden for arveretsforbeholdet nu helt er bortfaldet.

Princippet om fuld familieskift indebærer, at man som adoptivbarn får samme forhold som mellem forælder og deres biologiske barn.

Da du blev adopteret i 1977 af din stedfar, har du i sagens natur mistet din arveret efter din biologiske far og hans slægt, idet du nu arver fra din stedfar i stedet.

Du arver derfor ikke fra din biologiske far, idet du blev adopteret i 1977.

Muligheden for arv ligger i testamentet

Der er stadig en mulighed for at arve efter ens biologiske forældre selvom man er adopteret.

Efter reglerne i arveloven er der fri mulighed for at testamentere ¾ af sin arv. Såfremt din biologiske far har testamenteret et beløb til dig, har du derfor stadig mulighed for at arve fra ham – men dette kræver dog, at han aktivt har oprettet et testamente.

Det er derfor altid en god idé at oprette et testamente, hvori det står beskrevet, hvordan arven skal fordeles.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie– og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater