Hvem får formuen?

Hej Monica

 

Tak for din brevkasse, der bliver læst med stor interesse hver uge.

 

Min kone og jeg har været gift i 40 år, og er i den heldige situation, at vi hver især har opsparet en mindre formue, der skal sikre den efterlevende ved førstafdødes død. Vi har en fælles søn, som er den eneste arving. For at sikre den længstlevende ægtefælle vores formue, er det så nødvendigt, at vi opretter et testamente eller går det helt automatisk?

 

På forhånd tak.

 

Med venlig hilsen

Ægteparret

Svar:

Kære Ægtepar

Mange tak for jeres spørgsmål til brevkassen, som jeg vil forsøge at besvare i det følgende.

Når jeres ægteskab ophører ved død, så skal dét, som I hver især ejer, gøres op hver for sig i såkaldte bodele. Såfremt I begge ejer mere, end I skylder væk, er jeres bodele positive, og skal derfor ligedeles mellem jer. Førstafdøde udtager således den ene halvdel af jeres nettoformue, som vil falde i arv, mens den anden halvdel tilfalder længstlevende.

Er der ikke oprettet noget testamente, fordeles arven i overensstemmelse med Arvelovens udgangspunkt, hvorefter længstlevende vil arve halvdelen af arven fra førstafdøde, mens den resterende del deles ligeligt mellem førstafdødes livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Længstlevende vil derfor arve halvdelen af arven fra førstafdøde, mens den anden halvdel vil tilfalde jeres søn.

Hvis jeres nettoformue for eksempel er kr. 1.800.000,-, så vil længstlevende udtage kr. 900.000,-, og de resterende kr. 900.000,- falder i arv efter førstafdøde. Længstlevende ægtefælle arver heraf kr. 450.000,-, mens jeres søn arver den anden halvdel svarende til kr. 450.000,-.

Det er muligt ved testamente at begrænse arven til jeres søn til tvangsarven. Tvangsarven udgør 1/4 af arven efter afdøde i medfør af Arvelovens § 5. Denne skal dog deles mellem længstlevende ægtefælle og livsarvingerne. Jeres søns arv vil således kunne begrænses til 1/8 af den samlede arv efter førstafdøde svarende til kr. 112.500,- i ovenstående eksempel.

Idet I efterlader jer et fællesbarn, er det dog muligt for længstlevende at hensidde i uskiftet bo. Det betyder, at længstlevende indtræder i alle førstafdøde ægtefælles rettidigheder og forpligtelser. Der sker således ikke noget egentlig skifte. Der er dog en række af betingelser, der skal være opfyldt, for at man som længstlevende ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo.

  1. Det er kun muligt at sidde i uskiftet bo med fælleseje 
  2. Der er kun en egentlig ret til at hensidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger.
  3. Længstlevende må ikke være under konkurs og skal kunne opfylde sine forpligtelser efterhånden som disse forfalder (det såkaldte solvenskrav).
  4. Længstlevende må ikke være umyndig eller være under værgemål.

Jeg vil derfor anbefale jer at tage kontakte til en advokat, som kan hjælpe jer med at vurdere nødvendigheden i et oprette et testamente.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål – og I ønskes held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet