Svar:

I mit virke som advokat oplever jeg, at mange er i tvivl om arvens fordeling efter arvelovens regler. Det er nødvendigt at kende arvelovens regler for at kunne vurdere, om man har behov eller ønske om en anden fordeling, og dermed om man bør oprette et testamente.

Hvis du ikke har oprettet et testamente er det nemlig arvelovens regler, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Arveloven opererer med tre arveklasser. Aveklasserne fungerer som en prioritetsorden således, at hvis der blot er én arving i en højere arveklasse, vil der ikke gå arv til arvinger i en lavere prioriteret klasse.

1. arveklasse – ægtefælle og livsarvinger

Den første arveklasse består af livsarvinger og ægtefælle. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. I den første arveklasse fordeles arven ligeligt mellem børn og ægtefællen. Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle, vil dine børn dele hele arven, og hvis du ikke efterlader dig børn, vil din ægtefælle modtage hele arven efter dig. Er en af børnene afgået ved døden, vil dennes børn (dine børnebørn) træde i den pågældendes sted og arve dennes del af arven.

Det skal bemærkes, at dine livsarvinger og ægtefælle er tvangsarvinger. Tvangsarvinger har krav på ¼ af arven, og tvangsarven deles ligeligt med halvdelen til hhv. ægtefælle og livsarvinger. Efterlader du dig ægtefælle eller livsarvinger kan du derfor maksimalt disponere over ¾ af din arv ved et testamente.

2. arveklasse – forældre og søskende

Såfremt du ikke efterlader dig arvinger i første arveklasse, går arven videre til den anden arveklasse. Den anden arveklasse omfatter i første omgang dine forældre, som deler arven ligeligt. Er den ene af forældrene afgået ved døden, arver dine søskende dennes halvdel. Er begge forældre døde, går hele arven til søskende, og hvis søskende er døde, arver deres børn dennes del af arven.

3. arveklasse – bedsteforældre, fastre og mostre

Er der ingen levende arvinger i 2. arveklasse, går arven til arvingerne omfattet af den tredje arveklasse. Efter den tredje arveklasse sendes en fjerdedel af arven efter dig til hver af dine fire bedsteforældre, og hvis en af bedsteforældrene er døde, arver dennes børn (det vil sige dine farbrødre, morbrøde, fastre og mostre). Dine fætre og kusiner er ikke arvinger efter arveloven.

Er der ingen levende arvinger i 3. arveklasse – og har du ikke oprettet et testamente – vil arven efter dig tilfalde staten.

Hvis du ønsker en anden fordeling end den fordeling, som reglerne i arveloven tilsiger, er det nødvendigt, at du opretter et testamente. Dette kunne eksempelvis være, hvis du lever i et ”papirløst” forhold og ønsker, at din samlever skal arve efter dig, hvis du har specifikke ønsker om, at en del af din arv skal gå til et velgørende formål eller måske en nær ven. Man kan desuden have et ønske om at arv, der tilgår ens børn, gøres til særeje. Dette betyder, at arven ikke skal tilgå svigerbørn i tilfælde af en skilsmisse, og en bestemmelse om særeje sikrer således, at arven bliver i den nærmeste familie. Der kan således være mange grunde til at oprette et testamente, og mit håb er, at du efter at have læst nærværende klumme har fået et overblik over reglerne om arv og testamente.

Såfremt du har brug for rådgivning eller har spørgsmål til oprettelse af et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret. Du er meget velkommen til at kontakte mit kontor, KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse med oprettelse af et testamente.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk