Svar:

Kære Bettina

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende

Barnets lov træder i kraft den 1. januar 2024. Overordnet set ønsker regeringen med denne lov at styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så børnene modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Formålet er således kort sagt at give børn flere rettigheder samt at inddrage dem i højere grad.

Barnets lov samler reglerne for særlig støtte til børn ét sted og er dermed en ny hovedlov.

Målgruppen for støtten er børn, der har behov for hjælp ud over almenområdet. Barnets lov betyder dermed, at afsnit IV i serviceloven om børn og unge ophæves. Alle regler om børn og unge samles i Barnets lov, uanset om et barns støttebehov har afsæt i sociale problemer, en funktionsnedsættelse hos barnet eller andre sociale udfordringer.

Loven viderefører en række allerede gældende bestemmelser, men tilføjer også nye ændringer. Da loven vedrører mange forskellige områder, kan jeg ikke give dig et fuldstændigt overblik over hele loven, men jeg vil forsøge at fokusere på de ændringer loven medfører, som kunne være relevante for din datter.

En væsentlig ændring i den nye lovgivning er, at et barn får partsstatus i en række sager, herunder anbringelsessager, allerede når de er fyldt 10 år. Dette indebærer blandt andet, at et barn over 10 år har ret til at klage over en afgørelse, eller at blive hørt i forbindelse med sagen. Endvidere har barnet ret til gratis advokatbistand samt ret til at søge aktindsigt i en række sager.

Generelt er der nu større fokus på, at inddrage det enkelte barn i sagen. Dette indebærer, at barnets holdninger og synspunkter løbende skal inddrages i sagen, ligesom sagsbehandling skal tilrettelægges, således at barnet har mulighed for aktivt at medvirke i forløbet på lige fod med forældrene.

Efter den nye lov kan et barn nu selv anmode om at blive anbragt, både midlertidigt og permanent. Selvom et barn skulle anmode om at blive anbragt, er det dog fortsat op til kommunen at vurdere, om en anbringelse bør iværksættes.

Som noget nyt i anbringelsessager skal kommunen så vidt muligt hjælpe barnet med at finde en støtteperson eller en venskabsfamilie, som kan støtte barnet i forbindelse med anbringelsen. Barnet kan desuden anmode om, at støttepersonen deltager under samvær med forældre, eller anmode om at samværet med forældrene suspenderes i en periode.

Et barn med funktionsnedsættelser har som udgangspunkt samme ret til at blive inddraget i sagen, som andre børn og unge. Selvom din datter har funktionsnedsættelse, har hun således stadig krav på at sagsbehandlingen tilrettelægges, således at hun har mulighed for at deltage og udtrykke sine holdninger. Sagsbehandlerne skal derfor i forbindelse med tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen tage højde for din datters vanskeligheder.

Jeg håber overstående har besvaret dit spørgsmål. Da der er tale om forholdsvist omfattende lov, kan det være vanskeligt ud fra disse begrænsede oplysninger at give en fuldstændig redegørelse for hvilke ændringer, som er relevante for netop dig og dit barn. Såfremt du ønsker en mere uddybende

rådgivning eller hjælp i din sag om børneanbringelse, er du naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie-, arve-, og udlændingeretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk