Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at brevkasse indlæg- og svar ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan jeg kræve uddannelsesbidrag fra min eks-mand?

Kære Monica Kromann

 

Jeg har et spørgsmål til din juridiske brevkasse.

Jeg kontakter dig, idet jeg skal skilles fra min eksmand. I denne forbindelse blev jeg af en veninde orienteret om, at der i visse tilfælde kan kræves en form for kompensation for de udgifter, som jeg erlægger for vores fælles datters uddannelse.

Min datter er netop fyldt 18 år og er startet på en gymnasial uddannelse.

Jeg finder det mest retfærdigt, at min kommende eksmand bidrager til hendes uddannelse på lige fod med mig. Det er næppe retfærdigt, at jeg skal bære samtlige omkostninger, bare fordi hun har bopæl hos mig.

Konkluderende ønsker jeg besvarelse på, hvorvidt jeg i forbindelse med bodelingen kan kræve, at udgifterne til vores fælles datters uddannelse deles mellem os.

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål i din brevkasse.

På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen

 

Anne-Marie


Svar:

Kære Anne-Marie

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

Som forældre pålægges i en forsørgelsespligt over for jeres datter, således at I er retligt forpligtet til at sikre jer, at barnet har en beskeden levefod. Det følger af Børnebidragsloven, at barnet skal opdrages og uddannes under hensyntagen til forældrenes livsvilkår og barnets bedste. Forsørgelsespligten pålægges såvel bopælsforælderen som samværsforælderen. Det er dermed uden betydning for forsørgelsespligten, hos hvem af forældrene, barnet har bopæl.

I tilfælde af skilsmisse, kan den af jer, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, anmode Familieretshuset om, at den anden forælder pålægges at betale børnepenge. Det er således den af forældrene, som ikke har barnet boende, der kan pålægges at betale børnepenge.

Børnebidragspligten ophører imidlertid automatisk ved barnets fyldte 18. år. Du er således ikke længere berettiget til at kræve børnepenge fra din eksmand.

Børnebidragsloven hjemler imidlertid mulighed for at kræve bidrag til barnets undervisning eller uddannelse indtil barnets fylde 24. år. Der er således mulighed for at kræve uddannelsesbidrag, såfremt barnet er mellem 18 og 24 år, og den ene forælder fortsat har forsørgelsesudgifter til barnet.

Det må indledningsvist pointeres, at det er en forudsætning for såvel børnebidrag som uddannelsesbidrag, at den anden forælder har forsømt sin forsørgelsespligt over for barnet.

Forinden der kan betales uddannelsesbidrag, skal barnet selvsagt være under uddannelse. Afbryder eller afslutter barnet sin uddannelse, har barnet ikke længere krav på bidrag.

Dernæst er det en forudsætning, at barnets egen indkomst ikke overstiger kr. 6.000 om måneden før skat. Barnets egen indkomst har således indflydelse på størrelsen af uddannelsesbidraget. Bidragspligten kan helt bortfalde, hvis barnets indkomst overstiger kr. 6.000. Dog beror det fortsat på en konkret vurdering, hvorfor barnets indkomstniveau ikke er altafgørende. Da bidraget fastsættes fra barnets fyldte 18. år, er det indkomstniveauet efter det fyldte 18. år, som er afgørende. Indkomst i form af SU eller fritidsarbejde har dermed betydning.

En eventuel børneopsparing, som er eller kommer til udbetaling i forbindelse med barnets 18-års eller 21-års fødselsdag, kan tillægges betydning for fastlæggelse af bidragspligten. Såfremt din eksmand kan godtgøre, at han har bidraget til omkostningerne til jeres datter ved at oprette en børneopsparing, fastsættes der ikke uddannelsesbidrag ved dennes forfald. Afgørende er opsparingens størrelse samt dennes frigørelsestidspunkt. I den periode, hvori opsparingen kommer til udbetaling, fastsættes der ikke bidrag. Såfremt opsparingen ikke længere dækker uddannelsesbidraget, kan der fastsættes bidragspligt på ny.

Dernæst skal bidragsbetaleren, din eksmand, have en rimelig indkomst. Børne- og Socialministeriet udsender årligt en vejledning om regulering af indkomstbeløb for, hvor høj en indkomst bidragsbetaleren må have for at for at skulle pålægges at betale uddannelsesbidrag. Din eksmand skal i praksis have en minimumindkomst på kr. 390.000 om året før skat. Såfremt han har en lavere indtægt, pålægges der som udgangspunkt ikke bidragspligt.

 

Såfremt der fastsættes uddannelsesbidrag, er normalbidragets grundbeløb kr. 1.293 per måned. Bidraget fastsættes fra den bidragsudløsende begivenhed, hvilket vil sige fra uddannelsens start, barnets fyldte 18. år eller ophør af forsørgelse. Pligten har således tilbagevirkende kraft, hvis anmodning indgives til Familieretshuset inden to måneder derefter. Indgives anmodningen senere, fastsættes bidraget fra dette tidspunkt.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit

spørgsmål. Såfremt du har yderligere

spørgsmål eller brug for rådgivning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.