Cookie indstillinger
Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, evt. i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk og så vil svaret muligvis blive bragt ugen efter. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Jeg er ikke biologisk far til min søn. Kan faderskabet opretholdes?

Jeg sidder i en meget speciel situation, idet
jeg for nyligt har fundet ud af, at jeg
alligevel ikke er far til min 7-årige søn. Min
søns mor og jeg gik fra hinanden, da han var
lidt over 1 år gammel. Siden da har jeg kun
haft begrænset kontakt til ham. Moren har
for nyligt fortalt mig, at det er en anden
mand, som er biologisk far til min søn, og
nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde
mig. Kan jeg forlange, at der skal foretages
en DNA-test og vil dette kunne ændre på
faderskabet? Jeg er ikke interesseret i at
være far til en anden mands dreng, som jeg
alligevel ikke har kontakt med.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Lasse


Svar:

Kære Lasse


Tak for dit spørgsmål til min juridiske
brevkasse, som jeg vil besvare i det
følgende.


Du kan som udgangspunkt ikke forlange, at
der skal foretages en DNA-test for at fastslå
eller udelukke, om du er far til barnet. Dette
vil kræve, at et myndigt barn samtykker
heri, eller at Familieretshuset finder en
DNA-test nødvendig i forbindelse med
genoptagelse af faderskabssagen. Hvis der
imidlertid blev foretaget en DNA-test ville
resultatet dog ikke i sig selv kunne medføre
en ændring af faderskabet.


I børneloven findes reglerne om faderskab.
Ifølge denne lov gælder det, at et faderskab
som udgangspunkt fastholdes, af hensyn til
barnet. Dette gør sig gældende, selv om man
senere finder ud af, at man ikke er biologisk
far til barnet.


Dog er der, hvis der mellem barnets mor,
barnet eller en for barnet udpeget værge og
den registrerede far til barnet, er enighed om
at genoptage faderskabssagen, mulighed for
at genoptage sagen ved Familieretshuset
efter børnelovens § 22. Det er et krav, at der
i forbindelse med genoptagelse af en
faderskabssag, oplyses en anden potentiel
far til barnet. Hvis Familieretshuset afviser,
at behandle sagen, er der som udgangspunkt
mulighed for at indbringe sagen for retten.
Der gælder dog tidsfrister for, hvor længe
man kan genoptage en faderskabssag. Som
udgangspunkt kan man ikke genoptage en
faderskabssag efter barnets første halve
leveår. Faderskabssagen kan kun
genoptages, efter barnets første halve
leveår, hvis særlige omstændigheder taler
for, herunder nye oplysninger i sagen.
Hvis barnet er ældre end 3 år på
ansøgningstidspunktet, er det derimod
meget svært at genoptage en faderskabssag,
idet der skal foreligge helt særlige
omstændigheder, herunder hvorfor
ansøgningen ikke er fremsat på et tidligere
tidspunkt i barnets liv.


Familieretshuset vil yderligere lægge vægt
på barnets alder og barnets nuværende
kontakt til den registrerede far til barnet.
Disse forhold vil have betydning for
Familieretshusets vurdering af, om
faderskabssagen kan overvejes genoptaget.
Endvidere har det betydning for
muligheden for genoptagelse af
faderskabssagen, om det kan forventes, at
barnet vil få en anden far eller en medmor,
såfremt sagen genoptages. En
faderskabssag kan ikke genoptages, såfremt
det vurderes, at genoptagelsen vil medføre
væsentlige ulemper for barnet. Praksis på
området er streng, og der vil derfor sjældent
ske genoptagelse af en faderskabssag, hvis
barnet er ældre end 3 år gammel.


Det skal bemærkes, at ovenstående kun gør
sig gældende for så vidt angår børn født
efter børnelovens ikrafttræden den 1. juli
2002. Såfremt et barn er født før denne dato
har Familieretshuset kun kompetence til at
genoptage en faderskabssag, hvis der er
enighed mellem moren, den registrerede far
og barnet eller barnets værge.


Hvis der ikke foreligger enighed om
genoptagelse af sagen, er der kun mulighed
for genoptagelse ved indbringelse for retten.
Dog kan et myndigt barn, født før den 1. juli
2002, selv indgive en anmodning om, at
genoptage faderskabssagen uden en
tidsfrist.


Da din søn er over 3 år gammel, skal du
således kunne påvise, at der foreligger
særlige omstændigheder for, at du ikke
tidligere har søgt om genoptagelse af
faderskabssagen. Det taler herfor, at du først
for nyligt har fået kendskab til, at du ikke er
hans biologiske far. Dog vil der i hvert
tilfælde være tale om en konkret vurdering
med inddragelse af flere momenter, hvorfor
jeg ikke kan give et klart svar på, om du vil
kunne få genoptaget faderskabssagen.
Såfremt du dog får mulighed for at
genoptage faderskabssagen og du får
medhold i en underkendelse af faderskabet,
skal jeg dog gøre opmærksom på, at
faderskabet og de dertilhørende
retsvirkninger vil bortfalde. Det indebærer
eksempelvis, at drengen ikke længere vil
arve fra dig.


Jeg håber at ovenstående besvarede dit
spørgsmål Såfremt du har yderligere
spørgsmål eller behov for hjælp, er du
naturligvis altid velkommen til at kontakte
KROMANN advokatfirma for yderligere
rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om
familie- og arveretlige problemstillinger på
min hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkasse.


Med venlig hilsen


Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater