Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse i ugeavisen Århus Onsdag

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan min mand forære mig en større sum penge som gave uden ægtepagt?

Kære Monica Kromann


Min mand arvede for nogle år siden en
større sum penge. Han har investeret en
stor del af pengene i værdipapirer, men
samtidig har han også årligt foræret mig
større beløb, fordi jeg ikke tjener så meget
som ham.


Men nu er jeg kommet i tvivl, om
gavebeløbene skal tinglyses i en ægtepagt
for at opnå gyldighed?


Min mand er desuden selvstændigt
erhvervsdrivende med et personligt ejet
investeringsfirma, så jeg vil jo gerne sikre
mig imod, at hans kreditorer ikke
pludseligt kan komme efter mig
økonomisk, hvis min mand ikke kan betale
sine regninger.


På forhånd tak.

Med venlig hilsen


Karen


Svar:

Kære Karen


Tak for dit spørgsmål som jeg vil besvare i
det følgende.


Den 1. januar 2018 trådte en ny lov om
ægtefællers økonomiske forhold i kraft,
også kaldet Ægtefælleloven. Med denne
lov blev en over 90 år gammel lov om
ægteskabets retsvirkninger ophævet.


Lovændringen har til formål at skabe mere
enkle og forudsigelige regler, og formålet
har også været at udvide aftalefriheden for
ægtefæller om deres økonomiske forhold,
herunder i forhold til gaver mellem
ægtefæller. En af de mere
bemærkelsesværdige ændringer er
afskaffelse af kravet om gaveægtepagt
samt ændringerne i omstødelsesreglerne
for gaver i konkursloven.


Jeg vil i det følgende opstille de
lovændringer, som vil have betydning for
jer i forhold til de pengebeløb, som din
mand har foræret dig i gave.


Gaveægtepagtskravet er ophævet


Før januar 2018 var det sådan, at
sædvanlige lejlighedsgaver såsom
fødselsdagsgaver og julegaver ikke
krævede oprettelse af en ægtepagt. Andre
store gaver, der ikke kan betegnes som
sædvanlige, krævede derimod en tinglyst
gaveægtepagt for at være gyldige.


Fra 1. januar 2018 skal der ikke oprettes
gaveægtepagt uanset, hvor stor gaven er.
Selvom pengebeløbene fra din mand er
givet i gave før den 1. januar 2018 og
derfor krævede oprettelse af gyldig
ægtepagt, er der en overgangsregel i den
nye lov om ægtefællers økonomiske
forholds § 81, der medfører, at en gave
mellem ægtefæller givet før lovens
ikrafttræden alligevel opnår gyldighed ved
lovens ikrafttræden. I skal derfor ikke
oprette en ægtepagt for at den opnår
gyldighed.


Udvidelse af mulighederne for
omstødelse af gaver mellem ægtefæller


Som en konsekvens af at ægtepagtskravet
er ophævet er mulighederne for at omstøde
gaver givet mellem ægtefæller og andre
nærtstående i tilfælde af konkurs også
udvidet betydeligt. Denne mulighed
placeres i konkurslovens § 64.


Man bruger i daglig tale udtrykket
”konefinten” om den situation, hvor en
forventelig insolvent skyldner overfører
alle sine ejendele til ægtefællen og dermed
forsøger at bringe aktiverne i kreditorly.


Det har vakt en del harme i befolkningen,
at man i praksis har set adskillige
eksempler på, at manden er gået personlig
konkurs, men ved at overdrage sine aktiver
har han sammen med hustruen kunne
opretholde sin tidligere livsstil, da hustruen
nu ejer det hele.


Lovændringen betyder kort fortalt, at
kreditorerne kan kræve en gavedisposition,
der ikke kan anses som sædvanlig,
omstødt, hvis gaven står i åbenbart
misforhold til gavegiverens økonomi, og
det samtidigt kan påvises, at gavegiveren
forblev betalingsdygtig. Det er
modtagerægtefællen, der har bevisbyrden
for, at giverægterfællen ikke var eller blev
insolvent, da han overdrog gaven, og
derved utvivlsomt havde midler til at
betale alle sine skyldige beløb.


Hidtil har der eksisteret en regel om, at
gaver, der er givet op til 2 år før
konkursen, kan omstødes. Tidsfristen har
derfor udgjort en væsentlig begrænsning
for kreditorerne i de situationer, hvor
giverægtefællen havde et forventeligt stort
krav fra en kreditor, som først skal fastslås
ved dom. Det kan hurtigt tage flere år at få
fastslået et omtvistet krav, og hvis der gik
mere end 2 år, kunne kreditorerne altså
ikke få omstødt gaven efter den tidligere §
64.


Udover at kreditorerne med henvisning til
omstødelsesreglen kan få store gaver
såsom gaver i form af store pengebeløb,
værdipapirer, fast ejendom eller andre
store aktiver, omstødt, kan kreditorerne
med henvisning til reglen også få løbende
økonomiske bidrag fra en ægtefælle til den
anden omstødt, hvis ægtefællerne har
indrettet deres økonomi således, at den ene
ægtefælle løbende har betalt større beløb til
den anden, end hvad der er rimelige bidrag
i forhold til familiens økonomi og behov.


Det beror på en samlet vurdering, om
bidragene falder uden for det normale.


Jeg vil derfor råde jer til at tale det
igennem, så I sikrer jer, at I ikke kan
risikere at pengebeløbene bliver omstødt.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et
overblik over din retsstilling, alternativt
kan du læse mere herom i min brevkasse
på www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.