Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Når medarbejderen får en bøde

Kære Monica Kromann,

Vi har en mindre virksomhed, hvor vi tilbyder levering og transport i samarbejde med butikker og restaurationer.

Mine ansatte bruger firmaets biler til arbejdet, og det sker derfor - desværre - fra tid til anden, at vi modtager et bødeforelæg, hvis en ansat har kørt hurtigere end det tilladte. Tidligere var det medarbejderens ansvar at betale bøden, men efter at de nye regler trådte i kraft, har vi jo som arbejdsgiver været nødt til at betale bøden, hvilket vi da også har gjort. Men nu hvor der er større fokus på fartkontrol, modtager vi desværre et stigende antal bødeforelæg, hvilket kan mærkes på bundlinjen.

Vi har derfor gerne vide, hvad er reglerne er for modregning i medarbejderens løn? Og er det korrekt forstået, at i det omfang, vi betaler bøden, så skal vi indeholde A-skat?

Med venlig hilsen

Læseren

Svar:

Kære Læser,

Tak for jeres henvendelse og udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Færdselsloven

Den 1. februar 2015 trådte der en ny bestemmelse i kraft i Færdselsloven (§ 118 c), der medførte et objektivt ansvar for ejeren af et motorkøretøj. Det objektive ansvar gælder dog kun for visse hastighedsforseelser, nemlig hvor forseelsen ikke kan medføre frakendelse af førerretten, klip i kørekortet eller kørselsforbud, navnlig hvor hastigheden ikke overskrides med mere end 30 %, og hvor overtrædelsen er konstateret ved automatisk fartkontrol, dvs. hvor køretøjet ikke er bragt til standsning.

Objektivt ansvar for ejeren betyder i praksis, at det er ejeren, der modtager bødeforelægget og pålægges bødeansvar, og at det dermed som udgangspunkt er ejeren, der skal betale bøden, uagtet at køretøjet blev ført af en anden person på tidspunktet. Udgangspunktet fraviges dog i bl.a. følgende tilfælde, hvor:

  1. en anden end ejeren, inden for 30 dage efter ejerens modtagelse af bødeforelægget, over for politiet erkender at have ført køretøjet,

  2. der er registreret en anden bruger af køretøjet i Motorregistret,

  3. hastighedsoverskridelsen er mere end 30 %

  4. køretøjet er blevet ført uberettiget af en anden, eksempelvis hvor køretøjet har været brugsstjålet.

Det følger endelig af Færdselslovens § 118 c, stk. 5, at det objektive ansvar også gælder juridiske personer, dvs. selskaber, virksomheder m.v.

Ovenstående betyder altså, at det som udgangspunkt er ejeren af bilen (person eller selskab), der hæfter for eventuelle hastighedsoverskridelser, der konstateres ved automatisk hastighedskontrol, selvom at det var en ansat, der førte bilen på tidspunktet eller hvis man blot havde lånt bilen ud til en ægtefælle eller ven.

Modregning i den ansattes løn

Uanset ejerens objektive (straf-)ansvar ved visse hastighedsoverskridelser, skal en eventuel tvist mellem ejeren og føreren af bilen afgøres på civilretligt grundlag. Det kan derfor anbefales, at man som arbejdsgiver, biludlejer eller lignende indgår en skriftlig og underskrevet aftale med en ansat eller lejer, hvoraf det fremgår, at den ansatte/lejeren hæfter for eventuelle bøder, herunder fartbøder. Men man kan eksempelvis som arbejdsgiver modregne eventuelle betalte fartbøder i den ansattes løn, såfremt dette fremgår af ansættelseskontrakten eller et tillæg hertil. Fremgår det ikke allerede af ansættelseskontrakten, vil jeg anbefale, at man udarbejder et tillæg til kontrakten, således at man kan undgå eventuelle tvister herom.

Beskatning

Vælger man som arbejdsgiver at betale bøden, og man efterfølgende enten ikke kan eller ikke vil modregne i den ansattes løn, opnår den ansatte en skattepligtig, økonomisk gevinst. Dette skyldes, at den ansatte er personlig ansvarlig for sine egne handlinger, og bøder m.v. betragtes som privatudgifter, uanset om disse måtte være pålagt i arbejdstiden. Udgiften som arbejdsgiveren afholde betragtes herefter som A-indkomst for den ansatte, hvilket medfører, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat inden lønudbetaling, og samtidig vil arbejdsgiveren kunne fratrække udgifterne som lønudgifter.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater